Medlemskaber
Allerede medlem?
Formater
Børnebøger efter alder
Aktuelt
Leder du efter en god bog at hygge dig med i store bededagsferien? Har du også lyst til at bruge den ekstra fridag i sofaen med en god bog, men har du brug for lidt læseinspiration? Så er der hjælp at hente her, hvor vi har samlet nogle af de bøger, vi foreslår dig at læse i store bededagsferien.
Blandt bøgerne nedenfor finder du f.eks. prisvindende bøger som Maren Uthaugs storpopulære roman ‘En lykkelig slutning’, der lige er blevet hyldet med Læsernes bogpris, og Leonora Christina Skovs personlige roman ‘Den, der lever stille’, som hun modtog De Gyldne Lauerbær for i 2018, og som bliver ved og ved med at berøre nye læsere dybt.
Er du mere til krimigenren, kan du med god grund kaste dig over Kim Faber og Janni Pedersens nye roman ‘Satans sommer’, som følger op på deres succesdebut ‘Vinterland’. Har du ikke fået læst ‘Vinterland’ endnu, finder du også den blandt vores krimianbefalinger herunder.
Norske Karl Ove Knausgård er også svær at komme udenom, når vi taler om boganbefalinger. Hans stemme blandt nutidens forfattere er en af de allermest interessante, og i hans nyeste bog ‘I kyklopernes land’ tager han læseren med tværs over USA, mens han udlægger sit perspektivrige blik på kunst og litteratur, på at være kunstner og menneske. Find bogen – og vores mange andre gode bud på store læseoplevelser til store bededagsferien – længere nede ad siden her. God læselyst!
2. bog i serien kommer d. 5. maj!