Bøger hos Saxo - Danmarks største udvalg af bøger

'Underjordiske timer' af Delphine de Vigan

14. august 2020

Min oplevelse med 'Underjordiske timer'

Alle, der har oplevet mobning på arbejdspladsen eller andetsteds, vil sikkert kunne genkende dele af, hvordan Mathilde i Delphine de Vigans ‘Underjordiske timer’ har det. For efter at hun til et møde modsiger sin chef – den dér herlige psykopat-type, der findes både som han- og hunkøn – begynder det hidtil gnidningsløse samarbejde at skride, uden at Mathilde helt kan sætte ord på, hvordan eller hvorfor. Hun bliver lige så langsomt frataget sine opgaver og ender i total social isolation, hvilket smadrer hendes selvtillid og ja, liv.

Ligeledes kan jeg sige: alle, der har oplevet at være i et kæresteforhold i ubalance, have hjertesorg og sår’n generelt tvivle på, hvad meningen med livet egentlig er, vil sikkert kunne genkende dele af, hvordan den mandlige læge og romanens anden hovedperson, Thibault, har det.

Selv genkender jeg bidder af det meste, og derfor vendte jeg også nysgerrigt side efter side i den franske mesterforfatter Delphine de Vigans roman fra 2009, der nu er blevet oversat til dansk.

Og med det sagt, så er det værd at dvæle ved netop dét, at ‘Underjordiske timer’ er skrevet i 2009.

Det vil nemlig sige, at den er fra før, Delphine de Vigan fik sit verdensomspændende gennembrud med ‘Alt må vige for natten’ (2013), der er et sublimt autofiktivt romanportræt af hendes mor. Herefter fulgte ‘Baseret på en sand historie’ (2016), en knivskarp og virkelig velkomponeret thriller-roman, der leger så dygtigt med grænsen mellem virkelighed og fiktion, at mit hjerte bankede i dobbelt tempo i de par dage, det tog mig at ræse igennem den.

Delphine de Vigan er simpelthen blevet dygtigere til sit håndværk med årene, for ‘Underjordiske timer’ er ikke i samme liga som de to andre. Den er mindre velskrevet og for løst redigeret, og så savner jeg de stramme sløjfer, som ‘Alt må vige for natten’ og ‘Baseret på en sand historie’ begge binder så mesterligt.

Men krydsklipningen mellem de to hovedpersoners fortællinger i ‘Underjordiske timer’ driver romanen frem, og så ligger den go’e gamle sliding doors-følelse hele tiden og lurer. Altså, I ved: mødes de, Mathilde og Thibault?? Og i så fald, vil det tilfælde så gøre, at deres liv tager en ny og lykkeligere retning?

Hoho, I gætter det ikke. Men I kan jo selv læse med. ❤️

'Vi er kortvarigt smukke her på jorden' af Ocean Vuong

Find bogen

Læg i kurv

7. august 2020

Min oplevelse med 'Vi er kortvarigt smukke her på jorden'

Jeg kan huske, at tårerne fluks skød op i mine øjne, da jeg første gang stødte på denne her titel. Det må være noget med, at den rummer det smukke og det smertefulde på én og samme tid, og egentlig føles romanen for mig som én lang påmindelse om, at de to så ofte hører sammen.

For der er virkelig heftigt meget, der gør ondt i vietnamesisk-amerikanske Ocean Vuongs debutroman (!), og samtidig er det hele så uendeligt poetisk fremført, at det samlede resultat er et kunstværk.

‘Vi er kortvarigt smukke her på jorden’ er skrevet som et brev til jeg-personens mor, og at jeg-personen er Ocean Vuong selv, der på autofiktiv vis fremmaler sin egen fortælling, har forfatteren ikke lagt skjul på. I virkeligheden kommer hans mor nok aldrig til at læse hans roman, for hun gik ud af skolen i Vietnam, da hun var syv år gammel, og mens Vietnamkrigen hærgede, og har aldrig rigtig lært det amerikanske sprog, omend hun har boet og arbejdet i staten Connecticut, siden Ocean Vuong var helt lille.

Romanen handler om de traumer, man kan have med sig, når man har oplevet krig, og som i Ocean Vuongs familie kommer til udtryk i vold, psykisk sygdom og ustabilitet. Men hov, den handler jo egentlig også om racisme. Og om homoseksualitet. Og om stoffer. Og om barndom og ungdom og forelskelse (ikke fordi nogen af delene er så romantiske dog), og indimellem bevæger den sig op på et politisk niveau, inden Ocean Vuong igen henter blikket ind i den lille vietnamesiske dreng og minder os om, at ‘Vi er kortvarigt smukke her på jorden’ er en fortælling om et liv. Vel at mærke et liv, der afspejler verden, som den også er.

Egentlig ville jeg nok have valgt at svømme hen i en snasket kærlighedsroman, hvis jeg havde fået valget imellem dét og så en roman, der handler om krigstraumer, stofmisbrug og den slags krævende sager, men Ocean Vuong vinder mig over på sin side takket være hans vanvittigt skarpe, smukke, poetiske pen. De ellers så mørke emner får vitterligt en helt ny farve og en helt ny følelse, ordene skaber associationer og koblinger og fletter sig skarpt og nænsomt ind og ud mellem hinanden, og jeg får den tanke, at det nærmest er netop ordene, der er romanens hovedperson.

Og med dét også denne pointe: ‘Vi er kortvarigt smukke her på jorden’ taler for mig mere til intellektet end til maven. Den er ikke en pageturner, men en oplevelse – sådan én, hvor jeg til tider skal stå på tæer for at være med. Når jeg gør det, får jeg til gengæld en lind strøm af wow-oplevelser. Og så er hele molevitten pakket ind i den måske smukkeste titel, en roman nogensinde har haft. ❤️

Derfor har Lise læst 'Vi er kortvarigt smukke her på jorden' og 'Underjordiske timer'

'Underjordiske timer'

I august har Lise læst romanen ‘Underjordiske timer’ af franske Delphine de Vigan.

Måske kender du Delphine de Vigan for hendes mesterlige roman ‘Alt må vige for natten’? Bogen – et hjerteskærende portræt af de Vigans mor, der levede et dragende, uortodoks og ulykkeligt liv –blev forfatterens helt store internationale gennembrud, og med sin særlige autobiografiske fiktion, der både betog og bestyrtede læsere på tværs af kontinenter, var hun på alles læber.

I ‘Underjordiske timer’ får vi historien om et tilfældigt møde mellem to mennesker, der på hver deres måde bevæger sig ensomme rundt i et parisisk mylder af fortabte skæbner. Hver især står de overfor afgørende livsvalg, og skæbnen vil, at de deres veje krydses.

Delphine de Vigan er forøvigt månedens forfatter i august, og det synes vi spiller ret godt sammen med, at Lise læser 'Underjordiske timer'.

'Vi er kortvarigt smukke her på jorden'

I august har Lise læst 'Vi er kortvarigt smukke her på jorden' af vietnamesisk-amerikanske Ocean Vuong. Allerede før bogen i maj udkom på dansk i Caspar Erics oversættelse, var den blevet overhalet indenom af sit ry som mesterlig romankunst, og efter at bogen blev tilgængelig på dansk, har den også herhjemme nået nærmest kultstatus.

‘Vi er kortvarigt smukke her på jorden’ er et langt brev fra den unge vietnamesiskfødte amerikanske mand, der går under navnet Lille Hund. Han skriver til sin mor, som ikke kan læse, og brevet er en dybt personlig henvendelse fra Lille Hunds side. Det er en fortælling om flere generationer, der er traumatiseret af en brutal fortid, om race, vold, manglende forståelse og svigt. Men samtidig er det en historie om kærlighed og et komplekst forhold mellem mor og søn, hvor vold og kærlighed er uadskillelige størrelser.