Medlemskaber
Gavekort
Allerede medlem?
Formater
Cirkus Jul
Børnebøger efter alder
Aktuelt
9. april 2021
Hvorfor har Jesper Wung-Sung dedikeret sin nyeste roman til sin hustru, Christina?
I den anmelderroste 'Kvinde set fra ryggen' fortæller forfatteren historien om Ida Hammershøi, hustru til den verdensberømte maler Vilhelm Hammershøi. Det er en fortælling om at flytte sig og blive en del af et helt nyt miljø. Det er også en fortælling om et tæt og anderledes ægteskab. Og så er det en fortælling om, som hustru til en kunstner, altid at være nummer to.
Undervejs i processen blev Jesper Wung-Sung klogere på sig selv og sin hustru. Hør ham fortælle mere om det hele i den spændende samtale, jeg havde med ham, og som du kan se herunder.
4. april 2021
Jeg ville ønske, at jeg kunne indsætte et BRAG af en lydeffekt her, for det ville være rammende for, hvordan Dostojevskijs kæmpe-mursten af en fortælling om ‘Brødrene Karamazov’ føles.
Med sit larmende og farverige persongalleri, der på skift dåner, råber, bliver hysteriske, kaster sig voldsomt på knæ for hinanden, forelsker og af-forelsker sig, himler op, dolker hinanden i ryggen og meget, meget mere efterlader den én – mig – stakåndet og som blæst tilbage i sofaen af et hornorkester.
Fjodor Dostojevskijs nok største roman, som af mange da også er blevet kaldt for verdens bedste roman ever, går med andre ord ikke stille med dørene, heller ikke når det kommer til at lægge arm med eksistentielle overvejelser al a hvordan-pokker-skal-vi-egentlig-leve-det-her-liv.
Som I nok kan høre, er der rigeligt med gode grunde til at holde klassikeren relevant for også nye generationer af læsere, hvilket denne nyoversættelse netop er med til.
Lad os forsøge at tage den i et roligt tempo: Vi er i en lille russisk by i midten af 1800-tallet, og det er de tre Karamazov-brødre, Aljosja, Ivan og Dmitrijs fortællinger, vi følger. De er vidt forskellige, men har det tilfælles, at de gennem hele deres opvækst er blevet svigtet af deres far, en grænseoverskridende, egoistisk og mildest talt ikke familieorienteret godsejer, der da også har givet de to ældste brødre anledning til hadefuldt at drømme om en dag at myrde ham. Og dét er jo rigtig interessant, taget i betragtning at romanen lægger ud der, hvor – ja – faderen er blevet myrdet! 🤯
Herfra afsøger romanen lag for lag, i et virkelig sindrigt komponeret system af fortælleforløb, hvordan de tre brødre hver især er konstitueret. Altså, hvem er de egentlig, hvad føler og tænker de – og hvorfor og hvordan? Og dermed: Kunne en af dem have myrdet deres far? Det bliver vi lige så langsomt klogere på, som de færdes rundt i byen mellem elskerinder, på værtshuse, i konflikter med andre i byen, i desperat pengenød og også i byens kloster, hvor den yngste søn og romanens hovedperson, Aljosja, holder til. Vi forstår, at Aljosja repræsenterer det afklarede og kristne livssyn, mens den mellemste, Ivan, er den nihilistiske intellektuelle og storebroren, Dmitrij, den grænseløse. Og således får vi, gennem de tre brødre, et studium i den menneskelige eksistens, en undersøgelse af, hvad det vil sige at være menneske gennem en afsøgning af forskellige måder at være det på. Det er ligesom Dostojevskijs thing, også i hans andre romaner, og mon egentlig ikke det er nøglen til, hvorfor hans romaner er så evigt aktuelle og har opnået deres klassikerstatus? 👌🥇😍
Helt centralt for fortællingens fremdrift er det, at Dmitrij og hans tyran af en far begge er sanseløst forelskede i den samme kvinde, nemlig byens femme fatale, Grusjenka. Grund til bekymring, hva'? Og så er der balladen med det gådefulde drab, der kulminerer i et brag af en retssag – nok litteraturhistoriens mest kendte – hvor et polyfont kor af byens mange stemmer byder sig til i et højdramatisk mix af syner, febervildelser, følelseseksplosioner og skiftende forklaringer.
Hvem morderen er, læser du selvfølgelig selv. Og lad mig i den anledning lige komme med en læsevejledning: Du skal iklæde dig tålmodighed. Det bliver et langt og måske også langsommeligt stræk, og hvis du hist og her tænker, at du vil lave finten og læse lidt let henover en laaang passage 👀👀, vil du opdage, at den ikke går, for de russiske navne er ikke for børn (eller utålmodige læsere). Inden du har set dig om, hedder lillebror Aljosja Karamazov nemlig også Aleksej Fjodorovitj, Dmitrij Fjodorovitj, forstår man, hedder også Mitja, og den attråede Grusjenka viser sig også at gå under navnet Agrafena Aleksandrovna. 😅
Men når først du giver dig tid og lader dig synke ind i den russiske folkesjæl, som bogen repræsenterer, ja, så får du ikke blot serveret et højspændt mesterværk af et kriminaldrama, men allermest muligheden for at blive klogere på din plads i verden 🙏 – 140 år efter, at romanen først blev udgivet! Det er det, en ægte klassiker kan. Og så alt sammen pakket ind i et smukt og højstemt brag. 💥
'Kvinde set fra ryggen'
Marts måned var på mange måder Jesper Wung-Sungs måned! For i marts udkom hans roman ‘Kvinde set fra ryggen’, til stor begejstring for både anmeldere og læsere. Her hos Saxo var vi også ret begejstrede og hyldede i den forbindelse Jesper Wung-Sung som månedens forfatter.
I april har det så været Lises tur til at læse ‘Kvinde set fra ryggen’ om Ida Ildsted, der var kunstmaleren Vilhelm Hammershøis kone og mest yndede motiv. Hvad er det ved historien om Ida Ilsted, der fik Jesper Wung-Sung til at skrive en roman om hende?
Er du også nysgerrig? Så hør Lises interview med forfatteren ovenfor. Og har du endnu ikke selv læst bogen, kan du stadig nå det. Find 'Kvinde set fra ryggen' her.
'Brødrene Karamazov'
Nogle bøger er så gode, at de aldrig går af mode. De bliver derimod litterære klassikere, og mange af de helt store i denne kategori har mere end 100 år på bagen. Men hvad skal der til for at blive en klassiker? Og hvad er det ved klassikerne, der gør, at de vinder genklang hos læserne, så mange år efter at de blev skrevet?
Lise er måske kommet tættere på svaret ved i april at kaste sig over den nyligt udkomne genudgivelse af et af Fjodor Dostojevskijs helt store mesterværker, ‘Brødrene Kramazov’. I bogen udforsker den store russiske forfatter som altid menneskets forhold til kærligheden, moralen og den blotte eksistens, og handlingen får kompleksitet og liv af det myldrende og farverige persongalleri, der er kendetegnende for Dostojevskijs store værker.
Skal du have lidt ind på klassiker-kontoen, kan du finde 'Brødrene Karamazov' her.
Mine tanker om tiden, vi lever i