Medlemskaber
Allerede medlem?
Formater
Børnebøger efter alder
Aktuelt
Kunne du tænke dig at lytte til flere episoder af podcasten Andre Sider? Vi har gjort det nemt for dig og samlet links direkte til de tjenester, hvor du normalt hører dine favoritpodcasts.
En god bog i hænderne – eller i ørene – på stranden, terrassen eller på vej ud i sommerlandet. Sommer er læsetid.
Men hvad skal du læse denne sommer? Saxo har en række anbefalinger til dig på Saxo.com. I denne podcast kommer du til at få nogle flere – og personlige – anbefalinger. Thomas Ladegaard tog ind på Saxo for at blive inspireret. Og for at møde en række af Saxos egne folk og høre, hvad de skal læse denne sommer. Det her er deres personlige anbefalinger til sommeren. Og vi kommer vidt omkring. Glæd dig til at høre om krimier, historiske romaner, store klassiske fortælling, transmiljøet i New York, rejse- og selvhjælpsbøger og såmænd også lidt husmorporno!
Hør alle anbefalingerne til din sommerlæsning ved at klikke på afspilleren nedenfor.
Et nybrud i litteraturen - den første store transroman med nogle geniale karakterer, skarpe dialoger og snappy kommentarer.
Jeg vil anbefale bogen til dem, der godt kan lide en god pageturner. Og følger man lidt med i sport, og måske har fulgt lidt med i snakken om transkønnethed i sportens verden, så kunne det her være et rigtig godt sted at starte for at blive klogere på, hvordan det er at være transkønnet.
Jeg har tit studset over, hvor vanvittig vigtigt beslutningstagning er. Det er jo det, der gør, at det hele løber rundt. Dét at tænke over, hvordan beslutninger bliver taget, er helt vildt fascinerende og spændende, fordi der netop bliver taget beslutninger, hvor man bagefter tænker: "Hvorfor?"
(...)Jeg er sådan en, der læser alt muligt forskelligt - jeg har INGEN præferencer. Jeg er det vildeste flokdyr, når det kommer til bøger. Så når jeg får en anbefaling, så går jeg bare i gang. Så tænker jeg: "Det gør jeg".
Om sommeren har jeg tid til at fordybe mig. Og så må det godt være nogle af de store romaner - masser af sider, masser af personer, masser af handlingsforløb.
John Irvings bøger har nogle sjove plottwists - ikke for spændingens skyld, men bare fordi sådan er livet. Der sker nogle mærkelige ting i ens liv, og nogle gange er det ubetydelige ting, der ender med at blive rigtig vigtige for en.
Vært på Andre Sider, Thomas Ladegaard, har naturligvis også sit input til, hvilke bøger man skal pakke med i ferietasken. Her får du to af hans største sommerlæseoplevelser samt én ny anbefalelsesværdig bog.
Dén bog læste jeg i en park og på et varmt hostel i Sevilla blandet med lidt sangria og Camel-cigaretter.
I denne tid er det meget godt at minde sig selv om, hvad Rusland også har frembragt. Efter min mening én af verdenslitteraturens største forfattere.
En uafrystelig, moderne fortælling. En bog jeg læste på en betonaltan et sted i Kroatien, mens børnene sov og en forvildet dj spillede Lady Gaga på en strandbar.
Det er en historie om østtysk ungdom før og efter, de vendte. En fuldstændig uafrystelig historie om ungdom, venskab, snaps, frysepizza og kærlighed. Når du har læst den, lover jeg, at du kommer til at holde med det lokale Kimi Leipzig fodboldhold, også selvom du ikke går op i fodbold.
Bogen følger den 36-årige kvinde Keiko, der igennem atten år har arbejdet i den samme døgnkiosk. Et arbejde hun tager meget alvorligt og finder mening i, men som på ingen måde lever op til de forventninger hendes omgivelser stiller til hende.
En kongenial skildring af det moderne japanske samfund, men også en fortælling, der bringer mindelser om 90'ernes Douglas Coupland og tilværelsens helt ulidelige lethed. En på én måde letlæst bog, men også en, der sidder fast hos dig rigtig længe.