Se også

Thomas Piketty

Andre Sider

Bold & Bøger

Inspiration

Prøv at lytte til, hvad jeres børn er bange for – det kan være, at det er det vigtigste i verden

Idéer virker. Idéer kan ændre verden. Det tager imidlertid ofte lang tid. På mange måder er det en af de optimistiske pointer i Rune Lykkebergs bog 'Langsomme samtaler'. Vi er konfronteret med en klimakrise, en stigende global, social og økonomisk ulighed og en krise i vores demokratier og i den demokratiske samtale. Alvorlige samfundsproblemer. Men der er lys i mørket. Og der er idéer, der kan lyse mørket op. Rune Lykkeberg har samlet mange af de idéer i sin nye, anmelderroste bog 'Langsomme samtaler'.

Skellet mellem lokal og turist, som ligesom er det hellige skel på rejser, bliver fuldstændig ophævet, fordi vi går op i det samme. Og sådan oplevede jeg også corona.

Robert Reich var lige så røvtræt af undervisning på Zoom, som min søn i 9. klasse var!

Rune Lykkeberg

'Langsomme samtaler' samler hele 41 samtaler med førende tænkere og internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, stoffer, kapitalisme, demokrati og racisme. Samtaler der blev til i Corona-tidens nedlukning.

På de 30-40 år jeg har været voksen, så tror jeg virkelig, at man vil undre sig over, så mange meget begavede mennesker, der aldrig forholdt sig til klima. (…) Jeg kan huske, at jeg interviewede Piketty, som havde et billede af tre døtre på sit bord. I ‘Kapitalen i det enogtyvende århundrede’ stod der intet om klima, men i hans næste bog, ‘Kapital og Ideologi’, der står der enormt meget om klima. Derfor tænkte jeg, at det må være børnene, der har bragt det ind i hans verden!  

(…) Jeg kan enormt godt lide, at der er en forældregeneration som lader sig civilisere og kultivere og forpligte af de unge, og åbner deres verden. Når jeg skriver det på dén måde, så er det fordi, jeg ønsker at sige til forældre: Prøv at lytte til, hvad jeres børn er bange for – det kan være, at det er det vigtigste i verden.  

Rune Lykkeberg

Det lykkedes Rune Lykkeberg at få store, internationale tænkere som Thomas Piketty, Claudia Rankine, Shosana Zuboff, Chantal Mouffe og Anthony Giddens i tale. Og midt i pandemiens nedlukning var han pludselig i samme situation som en Robert Reich i San Fransisco på den anden side af jordkloden.

Jeg har altid syntes, at den intellektuelle figur er rædselsfuld. I min barndom var det Klaus Rifbjerg, og jeg har altid syntes, at han var så gennemført dum at høre på. Han var så moraliserende, og alle der var uenige med Klaus Rifbjerg var modstandere af seksualitet, modstandere af sjov, de var altid døgenigte og kedelige. Men fordi nogen havde fortalt ham, at han var intellektuel, så kunne han moralisere over for andre. De blev mødt af en ærbødighed som i “nu kommer der en, der siger noget virkelig klogt”.

Alt hvad Klaus Rifbjerg sagde kunne lige så godt være blevet sagt af en cykelsmed, og så var der ingen, der havde taget det alvorligt! (…) Mærkatet ‘intellektuel’ har ligesom givet folk frihjul til at forestille sig, at alle andre var dumme – den intellektuelle har uligheden som præmis.

Rune Lykkeberg

Sammen danner de 41 samtaler en samlet og spraglet mosaik om verdens tilstand. Om en global kapitalisme, der gør den rigeste ene procent superrige, men som efterlader store befolkningsgrupper i en tilstand af afmægtig vrede. Om en klimakrise, vi har talt om i halvtreds år, men hvor det virker uoverstigeligt at foretage de nødvendige samfundsmæssige ændringer. Men også om en ung generation, der får os til at se verden på en ny måde. Og til sidst får vi ovenikøbet en tanke om at prøve heroin, når man bliver 80 år gammel.

Rune Lykkeberg
Foto: Mediano

Spies’ løfte var: “Du skal ikke skamme dig! Se mig, jeg skammer mig ikke”. Og folk syntes, at det var fantastisk - både højre- og venstreorienterede.

(…) Vores generations børn ser slet ikke dét som frihed – de ser det jo som ‘the horror’, som et sted, hvor det er fuldstændigt legitimt at se andre mennesker som midler til at realisere sine egne mål. Hvad vi ser som selvrealisering, ser de som totalt marginalisering og degradering af andre. Det, vi har oplevet som frie samtaler, oplever de som samtaler, hvor nogen bliver skubbet ud hele tiden.

Rune Lykkeberg

Kunne du tænke dig, at høre mere om bogen 'Langsomme samtaler'? Klik på afspilleren nedenfor, og lyt til afsnittet. 

Andre Sider · ”Langsomme samtaler” – Rune Lykkeberg

 

 

Om forfatteren

Rune Lykkeberg (f. 1974) er chefredaktør på Dagbladet Information. Har tidligere udgivet 'Kampen om sandhederne' (2008), 'Alle har ret' (2012), 'Deutschstunde' (red. sm. Peter Nielsen, (2017), 'Vesten mod Vesten' (2019), 'Hegel' (red. 2020) og 'Samtaler om Shakespeare' (2021). Han har bl.a. modtaget Georg Brandes-prisen, Berlingske Journalisters pris og Holbergmedaljen.

Andre udgivelser af Rune Lykkeberg 

Vesten mod Vesten
Deutschstunde
Samtaler om Shakespeare
Hegel
Alle har ret
Kampen om sandhederne

Lyt til Andre Sider der, hvor du hører podcasts

Kunne du tænke dig at lytte til første episode af Andre Sider? Vi har gjort det nemt for dig og samlet links direkte til de tjenester, hvor du normalt hører dine favoritpodcasts. 

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO082