Jeg kan mærke, at vi står lige i en bevægelse. Jeg kunne godt håbe, at den kæmpe gennemslagskraft, som #Metoo har haft - og heldigvis - og hvor man så har opdaget, at de arter af overgreb har været meget mere omfattende, både i antal og voldsomhed. Det har åbnet vores øjne, og er i gang med at forandre verden.

Dér kunne jeg godt tænke mig, at det her (red. psykiske sygdom) måske kunne blive det samme. Fordi det er jo meget mere omfattende. Der er mange flere mennesker, end vi forestiller os, der er psykisk syge i forskellig forstand.

At jeg har rejst rundt i to år nu og fortalt, at jeg har været sindssyg, har jeg ikke fået nogle negative reaktioner på - tværtimod. Jeg synes, at der er en lettelse i at sige det. (...) Og så kan jeg mærke på publikum og læserne, at de er enormt glade for, at jeg laver den dér sprække i tabuet. Fordi det gør det nemmere (...). 

Det kunne især være rigtigt dejligt, hvis nogle af dem i toppen af samfundet, der har været psykiatrisk indlagt, fortalte om det. Fordi det ville virkelig batte, at en departementschef, en administrerende direktør eller en professor har været inde, de er blevet helbredt, de er vendt tilbage til deres arbejde. Det ville være nogle virkelig gode historier at få fortalt.