-
Bliv medlem
Medlemskaber
Allerede medlem?
-
Skønlitteratur
Formater
- Faglitteratur
-
Børnebøger
Børnebøger efter alder
-
Inspiration
Aktuelt
- Bestsellere
Medlemskaber
Allerede medlem?
Formater
Børnebøger efter alder
Aktuelt
Stine Pilgaard bog 'Meter i sekundet' har bogstaveligt talt taget læserne og anmelderne med storm. Siden udgivelsen har det regnet ned over bogen med roser, stjerner, hjerter og priser. Og vi forstår det godt: Stine Pilgaard skriver med samme humor og klogskab som i sine tidligere romaner, og hun har siden debuten 'Min mor siger' fra 2012 og 'Lejlighedssange' fra 2015 forfinet sin karakteristiske tone og stil. Og i 'Meter i sekundet' er hun om muligt endnu skarpere end tidligere!
Uanset om du er mangeårig Pilgaard-fan eller endnu har til gode at opdage, hvilken fantasifuldhed, formfuldendt fart og sproglig opmærksomhed Pilgaard skriver sine romaner med, er hendes seneste bog 'Meter i sekundet' med sikkerhed noget for dig. Gør dig klar til at grine, gør plads til eftertænksomhed, og mærk Stine Pilgaards eminente, skarpe og kærlige omsorg for sproget.
Vidste du, at du som Saxo Premium-medlem ikke bare får store rabatter og fri fragt på Stine Pilgaards bøger, men at du også har fri adgang til at streame flere af bøgerne som både lydbog og e-bog? Lyt for eksempel til 'Meter i sekundet', hvor bogens højskolesange bliver sunget på smukkeste vis af indlæser Sofie Torp (der også spiller hovedrollen i Hella Joofs filmatisering af romanen).
Hvorfor skriver Stine Pilgaard om højskolesange og brevkasser? Hvilken biperson nød hun mest at skrive om? Og hvad håber hun, læserne tager med sig fra bogen? Få svar på det og meget mere her, hvor Stine selv fortæller om 'Meter i sekundet'.
Hvad handler 'Meter i sekundet' i store træk om?
En kvinde flytter til Vestjylland fordi hendes mand får arbejde som skrivelærer på en højskole. Hun vil gerne have et kørekort, nogle venner, en brevkasse, og lidt længere samtaler med de lokale. Meter i sekundet handler om at falde til et nyt sted, at blive en del af et landskab, en højskole og trafikken. Om at gå fra at være passager til chauffør, om at give sig hen til kontroltabet. Om at finde et sprog hvor man rækker ud efter andre, uden at skræmme dem væk.
Hvad er det for verdener, der mødes, da din hovedperson flytter til Velling i Vestjylland? Hvad opstår ud af dette møde?
I Velling er landskabet fladt, udsigten kan virke uendelig og der er noget grænseløst over naturen. Husene ligger spredt og kan tælles, menneskene dukker op som lys i en lagkage. I større byer får man indtryk af, at det er menneskene der bestemmer, i Vestjylland virker det til at være naturen. Det skaber en forskel måden man taler på og omgås, man er prisgivet hinanden på andre måder end i større byer, hvor man nemmere kan udskifte sin omgangskreds fordi der simpelthen er flere mennesker. Det tager fortælleren lang tid at lære, at loyaliteten kan være ordløs og at sproget ikke altid er det, der skaber bånd mellem mennesker.
Din hovedperson taler meget, og hendes vestjyske omgivelser er meget tavse. Hvad er det ved sproget, der optager hende, og som optager dig?
Jeg har altid tænkt at sproget var en gestus. At det kunne skabe fortrolighed, en slags bro mellem hjernerne. Der skal to til en samtale, ellers bliver det en desperat monolog, der ikke skaber nærhed, men afstand, en slags gennemtrængende muzak i et supermarked. Det sammenstød synes jeg både er grotesk og sjovt, men også mørkt og ensomt. Ligesom man skal hjælpe hinanden i trafikken, skal man også hjælpe hinanden i samtalen, men det kan være svært hvis de sociale koder er meget forskellige.
Dine bipersoner er (også) enormt skønt selskab – hvem nød du mest at skrive om, og hvorfor?
Jeg har været i fantastisk selskab med Krisser fra fortællerens mødregruppe. Jeg holder meget af hende, fordi hun både er en fremadstormende verdenshersker, der lever og ånder for sit hotel, men også ejer en næsten poetisk blufærdighed. Fordi jeg selv har været gravid under store dele af bogens tilblivelse og er holdt op med at ryge, var det virkelig dejligt at skrive festscenerne med fortælleren og Krisser. Deres famlende vej ind i et venskab, der på mange måder bare giver sig selv. Som kolde fadøl en solskinsdag, hvor man er meget tørstig, den ene tager den næste uden at man opdager det og pludselig er man fuld. Det var som at være der selv.
Din hovedperson bliver indehaver af en brevkasse og begynder at skrive højskole-protestsange. Hvordan kom ideen til brevkassen og sangene?
De kom snigende ind i romanen uden at jeg helt opdagede det. Jeg var meget inspireret af Tove Ditlevsens brevkassesvar, fordi de havde en kærlig brutalitet over sig, som jeg var draget af. Når jeg selv giver råd til andre kan jeg blive meget nænsom og overforstående og jeg var tiltrukket af idéen om at være fuldstændig ærlig, den respekt der også ligger i det. Brevkasseformen er en sjov genre fordi formen er så stringent. Der skal være et spørgsmål, et dilemma, et svar og et råd. For at bryde rammerne lidt lagde jeg også en del personlige anekdoter ind fra fortællerens side, fordi jeg synes at det er sjovt hvor meget vi bruger vores egne erfaringer når vi forholder os til andre. Som om der ikke var nogen forskel på os selv og den anden. Hvilket der måske, når alt kommer til alt, heller ikke er.
Sangene indtog i romanen skyldtes at jeg i den periode jeg skrev bogen også var med i et projekt hvor en række forfattere skulle komme med forslag til nye højskolesange. Rim og stavelser overtog mig og sneg sig ind i romanen. Som i brevkasseteksterne var der også i sangene en meget klart optegnet ramme, som på besynderligste vis kan give en frihed når man skriver, nye måder at tænke på.
Er du enig i, at der er et slægtsskab mellem hovedpersonen i 'Meter i sekundet' og hovedpersonerne dine to tidligere romaner 'Lejlighedssange' og 'Min mor siger'? Og hvordan ser du selv det slægtsskab opstå?
Jeg aner ikke hvem den kvinde er, hun er tilsyneladende helt umulig at slippe af med. Hun sidder og råber og skriger og hvisker og græder hver eneste gang jeg skriver.
Fællesskab står som et centralt tema for romanen. Hvorfor interesserer fællesskaber dig?
Fordi det er fællesskabet, der skal komme og redde menneskene fra ensomheden.
Hvad håber du, læseren tager med sig fra romanen?
Jeg håber at de uden forbehold vil tage med mig en tur til de korte sætningers land og holde af det landskab og de karakterer, som jeg selv holder så meget af. Jeg håber at de vil få lyst til at tale med deres naboer og kørelærere og dagplejemødre og blive mindet om hvor sjove og sære mennesker er, hvis man giver sig tid til at lytte.
Vidste du, at en af højskolesangene fra 'Meter i sekundet' er blevet optaget i den 19. udgave af højskolesangbogen? Stine Pilgaards tekst, som du måske kender fra hendes roman, har komponist Katrine Muff Enevoldsen på smukkeste vis komponeret melodi til. Kunne du tænke dig at høre sangen? Lyt til den her, og se den flotte musikvideo!
Videoen er produceret af fotograf Martin Reinhard for Forlaget Gutkind, maj 2020.
'Lejlighedssange’ er Stine Pilgaards anden roman, og bogen handler som i hendes debut om en ung kvinde, hvis navn vi ikke kender. Den kvinde, vi møder i ‘Lejlighedssange’ forsøger at finde sig til rette i en voksenverden, som på en eller anden måde pludselig er blevet hendes egen. Hun kæmper mod presset fra sin mor om at stifte familie og generelt opføre sig, som det forventes. I begyndelsen af bogen tager hun en ‘voksen’ beslutning og flytter i andelslejlighed på Trøjborg i Aarhus sammen med sin kæreste. Her møder vi gennem fortællerens øjne andelsforeningens brogede medlemmer som f.eks. det lesbiske, til sammen ca. 200 år gamle par Momor og Ruht og Louise og Lasse, hvis unaturligt taktfast sex bliver et punkt på dagsordenen til andelsforeningens generalforsamling.
Som i debuten ‘Min mor siger’ fletter Stine Pilgaard utallige referencer til andre værker ind i sin historie, ligesom hun også benytter sig af tekstformer, der er utraditionelle i romansammenhæng, som horoskoper og lejlighedssange. Med ‘Leglighedssange’ skriver Stine Pilgaard endnu engang en historie, hvor store livsdilemmaer bliver gjort konkrete og håndfaste på en måde, som får dig til at grine igen og igen.
‘Lejlighedssange’ blev hyldet med Bibliotekernes Forfatterpris (2016) og nomineret til Læsernes Bogpris (2016), og den er oversat til norsk.
Som med Stine Pilgaards andre romaner, er du med ‘Lejlighedssange’ sikret en læseoplevelse, som på en gang underholder dig og skærper din opmærksomhed over for verden omkring dig.
Stine Pilgaard debuterede i 2012 med romanen ‘Min mor siger’, der er fortællingen om en ung, unavngiven kvinde, der forsøger at forstå sig selv og det faktum, at hun er blevet forladt af sin kæreste gennem tre og et halt år. Hovedpersonen flytter hjem til sin fars præstegård, hvor hun burde skrive speciale, men i stedet mest drikker sig fuld og omgiver sig med folk. Hendes ejendomsmæglermor mor er fuld af halvdårlige, velmenende råd, der mest gør hovedpersonen træt, veninden Mulle bliver en slags spindoktor, der forsøger at hive hende ud af krisen ved hjælp af hjemmeskrevne lejlighedssange og smarte strategier, og selv jagter hun sin læge for at få en diagnose, mens hun tillader sig selv at dyrke sin bundløse sorg på alle tænkelige måder. Alt imens alle taler forbi hinanden. Det hele er fortalt med en enorm humor, mange intertekstuelle referencer og kæmpe sproglig intelligens. Stine Pilgaard stil er sikker, og hendes komiske tone er meget karakteristisk.
‘Min mor siger’ har fået mange roser fra anmelderne, og for romanen modtog Stine Pilgaard Statens Kunstfonds arbejdslega og Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris. Bogen er oversat til norsk og islandsk.
Læs ‘Min mor siger’, og du vil græde af grin mindst én gang undervejs!
Stine Pilgaard (f. 1984) er vokset op i Vejlby-Risskov uden for Aarhus, og var allerede fra folkeskolealderen glad for at skrive. Hun blev bachelor i dansk og medievidenskab ved Aahus Universitet i 2007 og cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet i 2012. I 2010, ind imellem bacheloren og kandidaten, gik Stine Pilgaard på Forfatterskolen sammen med forfattere som Asta Olivia Nordenhof, Hanne Højgaard Viemose, Olga Ravn og Josefine Klougart. Tilfælles har forfatterne, at de alle sammen har bidraget med betydelige værker til den danske litteratur.
En af de ting, der optager Stine Pilgaard som forfatter, og som er et gennemgående tema for hendes romaner, er sproget, og hvordan det på en gang kan bringe os tættere på og fjernere fra hinanden. Ofte er det sproget, og den måde, hendes mange karakterer bruger det på, der gør hendes romaner ufatteligt sjove. I alle Stine Pilgaards romaner indgår der såkaldt ‘romanfremmede’ tekster som for eksempel sange, horoskoper og brevkassesvar. Teksterne afspejler og understreger hendes legende tilgang til sproget og den store fantasifuldhed, som hun skriver sine romaner med.
Stine Pilgaard debuterede med ‘Min mor siger’ i 2012, og i 2015 udkom hendes anden roman ‘Lejlighedssange’. ‘Meter i sekundet’ er fra 2020, og den er hendes tredje og nyeste roman.
Stine Pilgaard har også bidraget til den 19. udgave af 'Højskolesangbogen' (2020) med sangen 'Fortabt er jeg stadig', som indgår i romanen 'Meter i sekundet' (2020).
Stine Pilgaard
Foto: Gutkind
