Medlemskaber
Allerede medlem?
Formater
Børnebøger efter alder
Aktuelt
Michael Müller er aktuel med erindringsbogen 'Manden med violinen' om violinisten Kim Sjøgrens liv i musik, og om den konfliktprægede vej dertil.
Müllers forfatterskab rummer flere indblik i kendte danskeres liv under specielle forhold - herunder 'Barn af besættelsen' og 'Barn af Den Kolde Krig', der præsenterer fortællinger om det at vokse op under krig og trænge kår.
Få et overblik over Michael Müllers forfatterskab her på siden, og læs nærmere om specifikke værker.
Du kan få Michael Müllers bøger med rabat, når du er medlem af Saxo Premium.
28 kendte danskere fortæller i denne antologi om deres barndoms- og ungdomsliv under besættelsen. Gennem unikke samtaler med nogle af de personer, som har formet Danmark i den sidste halvdel af det 20. århundrede, har forfatter Michael Müller indkapslet besættelsestiden set fra et barns perspektiv. De medvirkende danskere fortæller i lige så høj grad om dagligdagen med rationeringsmærker og frikadeller, som de fortæller om tyske soldater i gaderne, eksplosioner og luftalarmer. De fortæller om, hvordan besættelsen både prægede forældre og børn, og hvordan den har sat sine spor i deres voksenliv. Dronning Margrethe fortæller bl.a. om den kongelige families tanker om besættelsesmagten, Morten Grunwald fortæller om det at have en tysk far under besættelsen, og Merete Cordes fortæller om hendes førstehåndsoplevelse af Royal Air Forces fejlbombardement af Den Franske Skole. De 28 samtaler udgør en rejse gennem besættelsestiden og beskriver oplevelser fra da tyskerne fløj ind over Danmark den 9. april 1940 indtil jublen brød ud, og lysene blev tændt i vinduerne den 4. maj 1945.
Dronning Margrethe: "Jeg vidste godt, at verden ikke hang helt sammen, som den egentlig burde"
Jytte Abildstrøm: "Selv om det var en svær tid, var mine forældre gode til at tale med os børn om, hvad der skete"
Ritt Bjerregaard: "Om fredagen købte hun en høne, der skulle vare i fire dage"
Merete Cordes: "Der lød en masse brag, og hele bygningen rystede, inden der blev dødstille"
Lone Dybkjær: "Det er ikke mærkeligt, at jeg er blevet radikal"
Uffe Ellemann-Jensen: "Sikke en køn lille dreng, han skal da hedde Adolf"
Christian Eugen-Olsen: "Fra dén dag forstod jeg, at der var noget, der hed tyskere"
Bent Fabricius-Bjerre: "Vi måtte søreme ikke spille noget, der var jødisk"
Jan Gehl: "Der var sort af mennesker, frihedskæmpere kørte forbi i lastbiler, og folk sad oven på sporvognene"
Morten Grunwald: "Han gav mig en stor krammer, og jeg var meget bevæget"
Preben Harris: "Han fik en salve af skud og røg til jorden"
Hans Hertel: "Jeg husker København som en mørk og dyster by"
Kjeld Hillingsø: "Da min far kort efter stormede ud ad døren med sablen i skeden, brast hun i gråd"
Jørn Hjorting: "Wir sind frei!"
Paul Hüttel: "Vi skærmede os mod omverdenen"
Lars Knutzon: "De var ude efter os"
Søren Krarup: "For ham var den 9. april en sort plet på det danske landkort"
Bent Melchior: "Langt om længe begyndte det at lysne, det var bare fra den forkerte side"
Johannes Møllehave: "Hvis alle 36 skud var gået af, havde jeg selvfølgelig ikke siddet her sammen med dig"
Ghita Nørby: "Jeg gik rundt som et uskyldigt, sorgløst barn"
Kjeld Olsen: "Mens vi sad og spiste, var det som om, at vi glemte alt omkring os"
Herbert Pundik: "Pundik, kom ud på gangen"
Hanne Reintoft: "Hele min generation blev mennesker med en alvorlig indfaldsvinkel til livet"
Malene Schwartz: "Når der nu kom en verdenskrig, var det mit held, at jeg var på det rigtige sted"
Thorkild Simonsen: "Lufttrykket fra bomberne var så kraftigt, at jeg blev slynget ud ad sengen"
Erik Norman Svendsen: "Jeg kan helt konkret fornemme dén tid, eksempelvis når jeg står ved tyskergravene på Vestre Kirkegård"
Leif Sylvester: "Meget af tiden sad jeg og kiggede ud ad vinduet"
Asger Aamund: "Så snart jeg kunne høre hornsignalerne, styrtede jeg ned til stakittet"
Bent Fabricius-Bjerre fordybet i sine noder, 1943
"Inden krigen spillede vi om aftenen, men da spærretiden kom i 1944, kunne vi kun spille til klokken 19"
Morten Grunwald på tennisbanen, 1950
"Hvis nogen morede sig over, at min far var født tysk, kunne jeg altid sige, at min morfar havde været garder for kongen"
Hanne Reintoft sammen med sin dukke, 1940
"Hele min generation blev mennesker med en alvorlig indfaldsvinkel til livet"
Johannes Møllehave i Roskilde Fjord, 1942
"Hvis alle 36 skud var gået af, havde jeg selvfølgelig ikke siddet her sammen med dig"
"Jeg vidste godt, at verden ikke hang helt sammen, som den egentlig burde"
"Besættelsen er udgangspunktet for mit liv, og det er en periode, som har farvet mit syn på tilværelsen, på den danske historie og på verdenshistorien"
(Citater: Dronning Margrethe)
Michael Müller (f. 1985) er uddannet journalist og har skrevet for bl.a. Weekendavisen og Kristeligt Dagblad med fokus på kultur og historie. Derudover har han produceret og tilrettelagt radio- og dokumentarudsendelser for P1, hvor han også har været kulturreporter. Michael Müller er udover 'Barn af besættelsen' forfatter til bøgerne 'Børge Mogensen - møbler med holdning' (2015), 'Danskerne på Titanic - skibskatastrofens skæbner' (2011), 'Barn af Den Kolde Krig' (2019), 'Kongehuset under besættelsen' (2020) og 'Manden med violinen' (2023).
"Det har været utroligt betagende at møde disse tidsvidner... og mærke den tyngde, som besættelsen har i deres bevidsthed, på trods af at det var som børn, de oplevede den. Tilsammen tegner de et stykke Danmarkshistorie, der ikke tidligere er fortalt. Med barnets oplevelser og tanker som udgangspunkt bliver besættelsen vakt til live gennem nye historier og minder, samlet for første gang i denne bog"
- Michael Müller