Over 10 mio titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
Bliv medlem
Log ind Opret dig

Kirsten Thorups bøger

Prisbelønnede Kirsten Thorup afsøger i sine bøger kærlighedens afkroge, menneskelige relationer og tilværelsens mange afskygninger, og hendes nyeste bog 'Mørket bag dig' er ingen undtagelse. 

'Mørket bag dig' er den selvstændige fortsættelse til 'Indtil vanvid, indtil døden' - en rørende fortælling, hvor betydelige emner som sorg, kærlighed og 2. Verdenskrig flettes sammen.

Kirsten Thorup er en af Danmarks mest læste forfattere. Hendes bøger er bedst kendt for deres modige hovedpersoner og fokus på menneskelige relationer. Gennem tematikker som forandring, opbrud og forvandling skaber Kirsten Thorup stærke fortællinger om markante personligheder.

Med stor sproglig bevidsthed skildrer Kirsten Thorup mennesker, der er marginaliseret i samfundet, og som bryder psykiske og sociale normer. En følelse af fremmedhed, der særligt præger hendes tidlige forfatterskab, har bl.a. rod i hendes eget miljøskift fra provins (Gelsted på Fyn) til storby (København), og flere steder i hendes forfatterskab leger hun med selvbiografiske elementer.

Her på siden kan du læse mere om Kirsten Thorups nyeste roman 'Mørket bag dig', finde Thorups tidligere bøger og blive klogere på Kirsten Thorup som forfatter. 

Vidste du forresten, at du som medlem af Saxo Premium får rabat på Kirsten Thorups bøger?

Se også

Forfattere

Romaner

Historiske romaner

Gå på opdagelse

Nyeste roman af Kirsten Thorup: 'Mørket bag dig' (2023)

'Mørket bag dig' er den selvstændige fortsættelse til Thorups roman 'Indtil vanvid, indtil døden' (2020). 

Harriet er kommet hjem til Danmark, tynget efter sin rejse til Nazityskland, der ellers skulle have givet hende et formål efter hendes mands død ved fronten. Nu må hun skabe sig et ordentligt liv med sine to sønner, og heldigvis har hun sin enkepension at gøre godt med. Men Harriet vil gerne gøre gavn og snart får hun frivilligt arbejde i den velgørende stiftelse Frikorps Danmark. Harriet er stadig dybt forbundet med sin afdøde mand, men da en ung mand med et helt anderledes værdisæt træder ind i hendes liv, står Harriet splittet tilbage mellem to lejre. 

Slugte du 'Indtil vanvid, indtil døden', kan du godt glæde dig til 'Mørket bag dig', der dog også kan læses som selvstændigt værk. 

'Mørket bag dig' udkommer d. 27. oktober, men kan allerede nu forudbestilles, så du kan læse med fra udgivelsesdagen. 

Kirsten Thorups nyeste bog 'Indtil vanvid, indtil døden' (2020)

Kirsten Thorups bog ‘Indtil vanvid, indtil døden’ har fået fremragende anmeldelser. Historien begynder, som Thorups romaner altid gør, med en person. Et menneske hun har kendt. 

Hovedpersonen i ‘Indtil vanvid, indtil døden’ tager afsæt i en kvinde, Kirsten Thorup mødte, da hun var ung, og kendte frem til hendes død for 25 år siden. Denne kvindes mand blev i 1942 skudt ned på Østfronten, hvor han kæmpede på tysk side mod Sovjet, og kvinden rejste derefter til München på rekreation og opholdt sig der i tre måneder. Det er brudstykker fra hendes historie, Kirsten Thorup bygger sin fortælling på.  

Kirsten Thorup har i mange år vidst, at hun ville skrive denne roman, men er blevet ved med at udskyde det. For et par år siden indså hun, at nu gik den ikke længere. Det skulle være nu, hvis hun skulle have kræfterne til at gennemføre det. Det har taget Kirsten Thorup omkring to år at skrive romanen.  

Kirsten Thorup har lavet grundig research til romanen. Hun haft en researcher ansat til at holde styr på det omfattende historiske materiale, og hun har selv været på researchophold i München flere gange under arbejdet med bogen. Romanen er fiktion, men der er ikke noget af det, der sker i bogen, som ikke faktisk skete eller kunne være sket. Det, der overraskede Kirsten Thorup mest i hendes research, var, hvor mange tvangsarbejdere fra Østeuropa, der var i Tyskland under krigen. Alene i München var der 400 arbejdslejre, hvor mennesker levede og døde under kummerlige forhold. 

Anmelderroste 'Indtil vanvid, indtil døden' er en stærk roman om loyalitet på trods, om kærlighed og krig og om, hvordan galskab næres af begge dele.

'Erindring om kærligheden' af Kirsten Thorup (2016)

Er du til bøger om stærke følelser? Så skal du læse ‘Erindring om kærligheden’ af Kirsten Thorup! Bogen er en fortælling om et mor-datter-forhold, der både er hjerteskærende og fyldt med kærlighed.  

I bogen møder vi Tara, der har svært ved at være mor og Siri, der har lært at klare sig selv. De to kvinder kommer ofte i konflikt med hinanden og mister hinanden flere gange. Alligevel formår de at genfinde hinanden, men kan det blive for meget? 

‘Erindring om kærlighed’ af Kirsten Thorup er en stærk bog, der giver et realistisk billede af nære familieforhold. Gennem temaer som svigt og tilgivelse får man som læser en dyb indsigt i det komplicerede forhold mellem en mor og en datter. 

I 2017 blev Kirsten Thorup hyldet for 'Erindringer om kærligheden' med den prestigefyldte Nordisk Råds Litterturpris.

 

Komplicerede familieforhold

Ligesom i 'Erindring om kræligheden' behandler Kirsten Thorup komplicerede familieforhold i andre af sine bøger  et emne, der er velkendt for de fleste læsere.

Kirsten Thorup beskriver nogle af de stærke følelser og konflikter, som er bygget ind i nære familierelationer. Enten gennem forliste forhold, som i ’Bonsai’, der har selvbiografiske elementer og bygger på Thorups tidligere ægteskab med instruktøren Ib Thorup. Eller som i ’Ingenmandsland’, hvor hun på smukkeste vis behandler to af livets største tabuer; alderdom og død. Det er en stærk og tankevækkende fortælling om Carl, en ældre mand på plejehjem.
Også i ’Førkrigstid’ får man et indblik i nogle af de mange bekymringer, der følger med det at være mor og kvinde generelt; familie, økonomi, jalousi og sladder.

Kirsten Thorups bøger

Vil du gerne læse flere bøger fra Kirstens Thorups flotte forfatterskab? Så se et udvalg af hende bøger her. 

Elskede ukendte
Baby
  • Baby
  • Bog, paperback
  • Dansk
  • kr. 149,95
  • kr. 134,95
    med Shopping-fordele
  • 1-3 hverdage
Ingenmandsland
Førkrigstid
Den yderste grænse
Bonsai
  • Bonsai
  • E-bog, ePub
  • Dansk
  • kr. 44,95
  • Fri adgang med
    Streaming-fordele
  • Straks (sendes på e-mail)

Kirsten Thorups 'Elskede ukendte' (1994)

I sin roman 'Elskede ukendte' beskæftiger Kirsten Thorup sig særligt med et tema, som går igen i flere af hendes romaner – nemlig den moderne, globaliserede verden og dens følger. ’Elskede ukendte’ (1994) er en kritisk og meget sort fortælling om en tid og et samfund, der intet kan stille op mod dyrkelsen af døden og menneskets mørke sider. Her skildrer Thorup de to hovedpersoner, Karl og René, der er indviklet i hver deres religiøse storhedsvanvid.

Også ’Tilfældets gud’ (2011) handler om nogle af de problemer, der er i en moderne verden. Vi følger her en karrierekvindes møde med virkeligheden, da hun forsøger – og bliver besat af – at hjælpe en ung afrikansk kvinde. Det er altså både en fortælling om en kvindegenerations udfordringer samt globaliseringens konsekvenser.

Ny Kirsten Thorup-læser?

Kirsten Thorup blev for alvor populær, da hun begyndte at skrive romaner, og hvis du er ny Kirsten Thorup-læser, er hendes debutroman 'Baby' et godt sted at begynde læsningen. 'Baby' er fra 1973, og hun skrev den, mens hun boede med sin familie på Vesterbro. Med et enkelt sprog har hun skildret mennesker, der er marginaliseret i samfundet; fremmedgjorte voksne og fortabte børn. Hun skriver om følelser og omgivelser, som alle kan forstå, og peger på de begrænsninger og uanede muligheder, som livet byder på.

Kirstens Thorups Jonna-bøger

Kirstens Thorups Jonna-bøger er til sammen blevet et hovedværk i forfatterskabet og i tiden. Jonna er hovedpersonen i alle bøgerne, men hun forsvinder stedvis bag et mylder af søgende personer, særligt kvinder.

Vi møder Jonna første gang i ’Lille Jonna’, hvor hun er barn i en fynsk landbrugsfamilie, der ryger længere og længere ned ad den sociale rangstige for senere at forsøge at genvinde værdighed. Dernæst følger ’Den lange sommer’, hvor Jonna bryder ud af familiemønstret og kommer i konflikt med sine nærmeste, da hun flytter til København og begynder at studere. ’Himmel og helvede’ foregår på Vesterbro i årene omkring ungdomsoprøret. Hovedpersonen i denne roman er Maria, og vi følger hendes modning til kvinde og frigørelse fra forældrenes normer og værdier. Hvor de tre første romaner alle bærer præg af troen på forandring, er ’Den yderste grænse’ anderledes domineret af undergangsfortællinger og dommedagsfantasier. Man får dog også et indblik i, hvilken styrke, der samtidig kan ligge i at blive presset til det yderste.

Rækkefølgen på Kirstens Thorups Jonna-bøger

1.  Lille Jonna (1977)

2. Den lange sommer (1979)

3. Himmel og helvede (1982)

4. Den yderste grænse (1987)

Flotte nye udgaver af Jonna-bøgerne i forbindelse med Kirsten Thorups 80-års fødselsdag

Lille Jonna / Den lange sommer
Himmel og helvede

Om forfatteren Kirsten Thorup

Kirsten Thorup har både skrevet digte, noveller og skuespil. Hun er dog bedst kendt for sine romaner, der er blevet belønnet med priser som De Gyldne Laurbær og Nordisk Råds Litteraturpris. 

I begyndelsen af sit forfatterskab skrev Kirsten Thorup mest modernistiske bøger, der for mange virkede svært tilgængelige. Senere skiftede hun skrivestil til at skrive mere realistiske bøger, og de førte til hendes store folkelige gennembrud.

‘Mørket bag dig’ er Kirsten Thorups nyeste og 12. roman. Senest var hun aktuel med Indtil vanvid, indtil døden' (2020), og inden da 'Erindring om kærligheden' (2016), som hun modtog Nordisk Råds Litteraturpris for. Hendes bøger er oversat til 16 sprog.

Måske synes du også om

Annas sang
Det er de unge som forsvinder
Jordisk
Brænd alle mine breve
Til paradis
En lykkelig slutning
Machine Name: SAXO082