Over 10 mio titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
Bliv medlem
Log ind Opret dig

'Min mørke Vanessa' af Kate Elizabeth Russell

Kate Elizabeth Russells roman 'Min Mørke Vanessa' er en stærk og nuanceret fortælling om at befinde sig i gråzonen mellem kærlighed og udnyttelse. Bogen er velskrevet, og den har gjort stort indtryk på de læsere, vi har snakket med. Alle har de haft stor lyst til at tale om bogen, og vi anbefaler den derfor også til alle jer, der læser i bogklubber!

Som medlem af Saxo Premium får du rabat på 'Min mørke Vanessa'. Vidste du det?

Se også

Forfattere

Romaner

Skønlitteratur

Gå på opdagelse

Om 'Min Mørke Vanessa' (2020)

Louise på 36 år har læst og anmeldt 'Min mørke Vanessa' her:

Vanessa er en helt almindelig, men ensom pige. Som 15-årige forelsker hun sig i sin lærer Jacob Strane, og de indleder et forhold. For Vanessa er det, på trods af aldersforskellen, den store kærlighedshistorie, og hun føler sig dybt forbundet med Strane. Hun er overbevist om, at kærligheden er gensidig og ligeværdig.

Som årene går, har Vanessa sværere og sværere ved at leve et almindeligt liv. Hun drikker og ryger pot for at klare hverdagen, og hendes drøm om uddannelse er også forsvundet.

Da Jacob Strane pludselig beskyldes for overfald af flere mindreårige studerende, indhentes Vanessa af fortiden. Hun er sikker på, at de andre piger lyver, men efterhånden konfronteres hun med sin fortid, og må nøje granske sit eget forhold til Strane. Langsomt bliver Vanessa bevidst om, at Jacob Strane har sat sig så dybe spor i hende, at hun tvinges ud i refleksion omkring deres forhold. Var det kærlighed eller overgreb, og var hun bare en blandt mange, som endte i Stranes net?

'Min mørke Vanessa' er en tankevækkende og stærk fortælling, som tryllebinder læseren fra første side. Man forsvinder fuldstændig ind i Vanessas tanker og forestillinger, og overbeviser næsten sig selv om, at kærlighedsforholdet er ligeværdigt.

Samtidig er bogen enormt relevant, da den skildrer og nuancerer de konsekvenser, der er ved udnyttelse og misbrug. Vanessa nægter at se sig selv som et offer, hun bliver ved med at forsvare Strane og sin andel i romancen, hvilket også er med til at fastholde hende i et andet liv end det, hun havde drømt om.

Bogen er et sprogligt mesterværk, som trækker referencer til mange store litterære værker. Den fænger fra første side, og skildrer helt fantastisk dilemmaer omkring offerroller, magtforhold og overgreb.
'Min mørke Vanessa' er en bog, som hænger ved længe efter sidste side er læst.

Jeg elsker alt ved bogen!

Saxos testlæsere siger

Sophie, 19 år:

"Sikke en intens historie."

Alberte, 18 år:

"Hold da op. Det er et brag af en historie. Utrolig velskrevet. Jeg har lige læst den færdig, og hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg stadig helt overrumplet af den. En vanvittig og syg historie fortalt og skrevet på sådan en flot måde. En fantastisk bog og fantastisk velskrevet litteratur på både det fortællende, analyserende og fortolkende plan. Jeg er solgt.

Agnieszka, 34 år:

"Stærk, vigtig, fantastisk."

Heidi, 37 år:

"Fantastisk spændende historie om en altoverskyggende kærlighed med vidt forskellige indgangsvinkler. Vær forberedt på, at din moral bliver sat på prøve, og at din opfattelse af rigtigt og forkert måske bliver udfordret!"

Andre bøger, der minder om

Lolita
Et lille liv
Disse øjeblikke
Normale mennesker
Alt må vige for natten
DUKKE
  • DUKKE
  • Bog, hæftet
  • Dansk
  • kr. 249,95
  • kr. 219,95
    med Shopping-fordele
  • 1-5 hverdage
Machine Name: SAXO082