Johanne Mosgaards bøger

Det var billedet af en græskarsuppe der gjorde kogebogsforfatteren Johanne Mosgaard storpopulær på Instagram fra den ene dag til den anden i efteråret 2019. På det tidspunkt havde Johanne Mosgaard blogget om mad i otte år på bloggen ‘Englerod’, og aldrig havde hun oplevet så meget begejstring for en opskrift. Hendes følgere var ellevilde med den suppe, og siden er det gået stærkt for kogebogsforfatteren.

Johanne Mosgaard elsker grøntsager af alle slags, og lige om lidt er hun aktuel med en ny grøn kogebog - 'Grøn mad - grøn energi' med 100 lækre opskrifter på plantebaseret mad til hele familien. Find 'Grøn mad - grøn energi' her på siden, hvor du også kan læse mere om Mosgaards kogebog ‘Vegansk grundkøkken’. Her er grøntsagerne naturligt nok også i fokus – noget, hun har med sig fra sin barndom, hvor hendes far lavede mad af og fortalte passioneret om de grøntsager, de dyrkede i deres have. I dag deler Mosgaard ud af sin viden og passion for det veganske køkken på sin blog og i sine bøger. Hun fortæller og formidler med begejstring og uden at prædike – for hende er det helt naturligt, at ‘mad’ betyder ‘grønt’!

Vidste du forresten, at du som medlem af Saxo Premium kan få 'Vegansk grundkøkken' af Johanne Mosgaard med rabat?

Se også

Forfattere

Romaner

Kogebøger

Gå på opdagelse

Nyeste kogebøger af Johanne Mosgaard

Grøn mad - Grøn energi
Vegansk grundkøkken
Vegansk

Om bogen ‘Vegansk grundkøkken’ af Johanne Mosgaard (2020)

‘Vegansk grundkøkken’ er Johanne Mosgaards eminente kogebog om alt, du skal vide, hvis du gerne vil spise (mere) vegansk. Johanne Mosgaard er ekspert i vegansk mad, og i ‘Vegansk grundkøkken’ guider hun dig ind i en madverden, hvor grøntsagerne er hovedpersonerne.

I ‘Vegansk grundkøkken’ får du 130 lækre opskrifter på retter, der ikke bare er fulde af smag, men også er smukke for øjet. Johanne Mosgaard fortæller og vejleder dig til, hvordan du får grønne proteiner nok, hvordan du kan dække dit behov for essentielle næringsstoffer med en plantebaseret kost, og hvordan du uden problemer kan erstatte æg og mælk med grønne alternativer.

De veganske opskrifter i ‘Vegansk grundkøkken’ er opdelt efter årstid, så du kan få hjælp til at spise grøntsager, der er i sæson. Johanne Mosgaard giver også tips til, hvordan du kan forberede mad til mange dage i forvejen, så du både sparer tid i en presset hverdag og minimerer dit madspild.

Du får opskrifter til både veganske morgenmad, frokost og aftensmad, og uanset om du vil spise vegansk til alle dagens tre måltider eller vil supplere madplanen med et par enkelte kødfrie dage, finder du i ‘Vegansk grundkøkken’ masser af mundvandsdrivende inspiration.

‘Vegansk grundkøkken’ er en bog for dig – hvad enten du er helt grøn i det veganske køkken, spiser vegetarisk, eller er garvet veganer på jagt efter ny inspiration til lækre madopskrifter.

Om Johanne Mosgaard

Johanne Mosgaard (f. 1992) er forfatteren bag en række flotte og inspirerende kogebøger om vegansk madlavning, uddannet multimediedesigner og indehaver af den populære blog ‘Englerod’, hvor hun har blogget om sin veganske livsstil siden 2012. ‘Englerod’ var, da Johanne Mosgaard startede den i 2012, en af Danmarks første veganske madblogs.

Johanne Mosgaard bor i Nordjylland tæt på skoven med sin familie, der tæller hendes mand, deres datter og to hunde. Hun bruger uendeligt meget tid i køkkenet, hvor hun dyrker sin passion for velsmagende og smuk vegansk mad.

Johanne Mosgaard er fra sit barndomshjem vant til, at grøntsager spillede en stor rolle i køkkenet. Og ligesom hendes far dyrkede sine grøntsager selv, har Johanne Mosgaard i dag en imponerende køkkenhave, hvor hun dyrker de grøntsager, hun bruger i sin madlavning.

Som forfatter har Johanne Mosgaard udgivet flere bøger – alle om vegansk madlavning. Den første veganske kogebog fra hendes hånd er ‘Grønskolling’ fra 2015, i 2016 udkom 'Grøn grillfest' og i 2017 fulgte hun op med kogebogen ‘Vegansk – livin’ la vida vegan’. ‘Vegansk grundkøkken’ udkom i 2020, og i 2023 udkommer hendes nyeste bog 'Grøn mad - grøn energi'. 

Find alle Johanne Mosgaards veganske kogebøger hos Saxo

Foto: Maria Amme

Flere grønne opskrifter

Smag
Veganske kålhydrater
Meyers grønne proteiner
Vegetarisk i aften?
Den plantebaserede kost (NY UDGAVE)
åmanns grønne køkken

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Studie. De første 30 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO080