Medlemskaber
Allerede medlem?
Formater
Børnebøger efter alder
Aktuelt
Leder du efter en børnebog, der hænger ved i dine tanker, længe efter at du har læst den færdig? En børnebog, der byder på tankevækkende temaer og store følelser? Så skal du give dig i kast med Jesper Wung-Sungs bøger til børn og unge.
Jesper Wung-Sung formår i sine børnebøger at tale til de følelser, som både børn, unge og voksne kan genkende fra deres eget liv. Følelsen af den første forelskelse, ikke at passe ind og at blive svigtet, kan de fleste nikke genkendende til. Disse stærke følelser udfolder Jesper Wung-Sung gennem gribende fortællinger og med en ordentlig portion sort humor, så læsningen aldrig bliver kedelig.
Scroll ned ad siden, og læs mere om Jesper Wung-Sungs bøger til børn og unge, hvor hverdagens kedelige trummerum forvandles til alt andet end kedelige scenarier gennem humor, magi og overnaturlige hændelser. Du vil ikke kunne slippe Jesper Wung-Sungs bøger, når du først er gået i gang!
Leder du efter Jesper Wung-Sungs bøger for voksne? Så klik her, og læs mere.
Vidste du forresten, at du som medlem af Saxo Premium får rabat på Jesper Wung-Sungs bøger?
I bogen 'Mine ar' fortæller Jesper Wung-Sung en medrivende historie baseret på sit eget liv, og bogen kan læses i forlængelse af 'Lynkineser', der var indstillet til Nordisk Råds Børnelitteraturpris, men den kan også sagtens læses selvstændigt.
I 'Mine ar' griber Jesper Wung-Sung tilbage til barndommens og ungdommens erfaringer og dykker ned i de hændelser og episoder, der har givet ham de mange fysiske ar, han har fået sig gennem opvæksten.
Gennem bogens præcise og rammende beskrivelser drager vi fra ar til ar, fra oplevelse til oplevelse, gennem barndommen mod teenagelivet, og vi kommer med ombord på skibet omkring Japans kyster, da Jesper er 2, kommer til Houston, Texas med skoledrengen Jesper og hjem igen til Ærø og et blomstrende teenageliv.
'Mine ar' er skrevet med Jesper Wung-Sungs velkendte knivskarpe humor og medrivende fantasi.
Bogen er en underholdende historie og en oplagt bog til børn og unge fra 11 år og op.
Kender du en med et par ar på knæene, som kunne spejle sig i bogens fortælling?
Bogen ‘En, to, tre – nu!’ af Jesper Wung-Sung handler om drengen Jeppe, der lige er begyndt i gymnasiet. Kort efter sin start forelsker Jeppe sig i pigen Cecilie, men hvad der virker som en typisk ungdomsforelskelse viser sig hurtigt at være alt andet end en dans på roser.
Cecilie lider af kræft, og hvordan forholder man sig lige til det, når man er en ung fyr med en travl hverdag? Der skal spilles basket, gamle venskaber skal plejes og meget mere. Dette skal dog ikke stå i vejen for forholdet til Cecilie. Sammen må Jeppe og Cecilie tage kampen op mod sygdommen!
‘En, to, tre – nu!’ er en yderst medrivende ungdomsroman, der allerede er blevet læst af et utal af unge i folkeskolens ældste klasser. Bogen henvender sig særligt til de 14 til 16-årige unge, der har nemmest ved at spejle sig i Jeppe og Cecilies ungdomsliv.
Klik på bogen for at tilføje den til din favoritliste. Så kan du nemt og hurtigt finde den igen, når du får lyst til at dykke ned i en stærk ungdomsroman!
Har du nogensinde følt dig svigtet og ladt i stikken? Det har Glimmer! 'Guldfisken Glimmer' er en både sjov og spændende bog for alle dem, der kan lide et godt gys.
Førhen var Glimmer lille og sød. Det var dengang, han boede hos pigen Maja, der kyssede hans bowle og kaldte ham for sin bedste ven. Men hele den lyserøde tilværelse tog en markant drejning, da Maja fik en kæreste, som skyllede Glimmer ud i toilettet. Men alt det hører fortiden til. Nu er Glimmer nemlig blevet stor og stærk – og han vil have hævn!
Med ‘Guldfisken Glimmer’ har Jesper Wung-Sung skrevet en ikke bare spændende, men også sjov gyserhistorie om en fisk, der må gå så grueligt meget igennem for at finde sin egen vej i tilværelsen. Han udfordres på alle parametre (ikke mindst i den uhumske kloak). Men den største udfordring venter ham dog hjemme hos Maja.
Bogen 'Guldfisken Glimmer' henvender sig til børn og unge over 10 år, så hvis du er heriblandt, er det bare at sætte sig godt til rette – det bliver en vild og nervepirrende færd!
Det er ikke altid nemt at passe ind – og det bliver slet ikke nemmere, hvis man er en zombie! I bogen ‘Zam’ følger vi den unge zombie, der gør alt hvad han kan for at passe ind. Det er bare aldrig nok. De andre i skolen vil ikke kendes ved ham, for man kan vel ikke være venner med en zombie?
Jesper Wung-Sungs bog om den unge Zam er en utraditionel zombiefortælling, da læseren får indblik i zombiens liv frem for omverdenens. Herudover byder bogen på en stærk historie om livet som en outsider, der konstant føler sig forkert. En følelse, som de fleste unge kan genkende fra øjeblikke i deres eget ungdomsliv.
Dyk ned i Jesper Wung-Sungs atypiske ungdomsroman ‘Zam’, og bliv klogere på oplevelsen af at stå uden for fællesskabet. Bogen henvender sig særligt til unge fra 13 til 16 år, der vil få mest ud af handlingen. Snyd ikke dig selv for en medrivende fortælling, der byder på uhygge, spænding og en zombiedreng, der (underligt nok) er svær ikke at identificere sig med.
Hvis ‘Zam’ er en ungdomsbog lige efter din smag, kan du med fordel også læse Jesper Wung-Sungs nyeste bog om Zam, ‘Zam bider igen’ (2020). I bogen vil Zam gerne starte på frisk og forfølge sin drøm om at blive tandlæge. Men kan man det, når man er en zombie? Klik her, og læs mere om ‘Zam bider igen’.
Er du vild med Jesper Wung-Sungs børne- og ungdomsbøger? Herunder finder du flere bøger af Jesper Wung-Sung – mon ikke du kan finde inspiration til din næste læseoplevelse?
Udover sine anerkendte børnebøger har Jesper Wung-Sung også skrevet bøger til voksne. Du vil måske kende ham for romanen, 'En anden gren' (2017), som han modtog den fornemme litteraturpris De Gyldne Laurbær for i 2018. Klik her, og læs mere om Jesper Wung-Sungs bøger til voksne.
Jesper Wung-Sung har en lang stribe af børne- og ungdomsbøger bag sig. Siden han debuterede med novellesamlingen 'To ryk og en aflevering' i 1998, har han været garant for kvalitetslitteratur til børn og unge. Læs f.eks. den spændende ungdomsthriller 'Kopierne' om en dreng, der opdager, at en kopi af ham selv har overtaget hans liv, eller den finurlige højtlæsningsbog 'Lillefingeren' om to brødres særlige forhold.
Jesper Wung-Sung har modtaget flere priser for sine bøger til børn og unge, bl.a. Bogforums Debutantpris og Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger.
Foto: Les Kaner