Jesper Wung-Sungs bøger

Jesper Wung-Sung er kendt for sine børnebøger og for sin anmelderroste roman, 'En anden gren', og i marts 2021 udkom hans bog, 'Kvinde set fra ryggen', som er en roman om Ida Hammershøi – den store kunstner Vilhelm Hammershøis hustru, muse og livsledsagerske. I bogen vender Jesper Wung-Sung kvinden, vi bedst kender fra ryggen, om og tegner et bevægende portræt af Ida Hammershøi.

At Jesper Wung-Sung kaster sig over portrættet af en kvinde i 'Kvinde set fra ryggen' er i sig selv spændende. Jesper Wung-Sung er nemlig kendt for i sine tidligere bøger at have mandens tilværelse som omdrejningspunkt. Med stor humor, og i en stil, der kunne minde om norske Erlend Loe, undersøger han i store dele af sit forfatterskab tilværelsen som mand.

Her på siden kan du læse mere om Jesper Wung-Sungs bog, 'Kvinde set fra ryggen', og om bogen 'En anden gren'. Du kan desuden finde tidligere og nyere bøger af Jesper Wung-Sung og blive klogere på ham som forfatter gennem både fun facts og video. God fornøjelse!

Jesper Wung-Sung er som nævnt også kendt for sine mange børne- og ungdomsbøger, som du kan finde og læse mere om her.

Forresten – vidste du, at du som medlem af Saxos Premium kan få rabat og fri fragt på Jesper Wung-Sungs bøger?

Se også

Forfattere

Romaner

Børnebøger

Skønlitteratur

Gå på opdagelse

Nyeste bøger af Jesper Wung-Sung

Hans Christian
Ud af ti mænd
Så lad det være
Kvinde set fra ryggen
En anden gren

Om bogen 'Kvinde set fra ryggen' (2021)

Bogen 'Kvinde set fra ryggen' er et gribende portræt af kunstmaleren Vilhelm Hammershøis kone – det ubevægelige, tålmodige og rygvendte gennemgående motiv for malerens stemningsmættede malerier. For hvem var denne kvinde, hvis ansigt man kun sjældent ser i Hammershøis malerier, men som alligevel fylder så meget?

Ida Ilsted møder Vilhelm Hammershøi gennem sin bror, og inden længe er de forlovede. Mange forstår ikke, hvorfor Vilhelm finder Ida interessant, og for begge deres mødre er forlovelsen grund til opstandelse. Idas mor nægter at give slip på datteren, mens Vilhelms ambitiøse mor anser Ida som en trussel mod hans karriere. 

Men gift bliver de, og Vilhelm tager Ida med ind i en kunstnerverden, der på ingen måde minder om livet i Stubbekøbing, hvor hun voksede op. Det er også en usikker tilværelse, for nok er Hammershøi en af dansk malerkunsts allerstørste figurer i dag, men i hans samtid var det kun få, der satte pris på hans malerier. 

På trods af det og Idas egen tvivl om sin rolle i livet, løber hendes støtte til manden aldrig op. Igen og igen stiller hun sig op som model og bakker Vilhelm op i hans eneste ønske: at male.

Med sikker hånd giver Jesper Wung-Sung liv til Ida og hendes skæbne som Vilhelm Hammershøis livsledsagerske med alt, hvad det indebærer. Hvis du er til store historiske romaner, er 'Kvinde set fra ryggen' lige noget for dig. 

Om bogen 'En anden gren' (2017)

'En anden gren' er Jesper Wung-Sungs anmelderoste slægtsroman om sine bedsteforældre. For romanen modtog han De Gyldne Laurbær, og det forstår man godt, når man læser den svimlende historie om kærlighed på trods.

I 1902 sker der noget helt særligt. I Tivoli i København kan man for første gang nogensinde komme tæt på det eksotiske Kina, da de åbner dørene for en udstilling om landet. Og de udstillede 'genstande' – det er ægte kinesere.

Blandt kineserne er den unge mand San Wung Sung, og gennem hegnet, der adskiller forlystelsesparken fra resten af København, lærer han Ingeborg at kende. De to bliver et par, og det udvikler sig til noget af en skandale. Racismen og modstanden mod det fremmede er stor, og kvinder, der er i forhold med kinesere, bliver anset som halvkvinder.

Men kærligheden er stærk, og Ingeborg tåler mere end de fleste.  

'En anden gren' er et stærkt portræt af en umulig forelskelse og en stærk kvinde, der trodser social fremmedgørelse og økonomisk armod for kærlighedens skyld.

Se Jesper Wung-Sung blive overrasket som månedens forfatter i marts 2021

Jesper Wung-Sungs børne- og ungdomsbøger

Jesper Wung-Sung har skrevet en lang række vildt gode bøger for børn, og du har med garanti et yngre familiemedlem, der vil kende til bøger som f.eks. 'Guldfisken Glimmer', 'En, to, tre – nu!' eller zombie-serien om 'Zam'. Vi har lavet en forfatterside til Jesper Wung-Sung, som handler om hans børne- og ungdomsbøger, og du finder den lige her.

Flere bøger af Jesper Wung-Sung

Hvem bestemmer noget?
Det år sjæle slår smut
Ud af ti mænd
Så lad det være
Drengen der ville redde julemanden fra at blive skåret i skiver
Mine ar

Om forfatteren Jesper Wung-Sung

Jesper Wung-Sung (f. 1971) er en dansk forfatter og foredragsholder, som mange nok kender for hans børnebøger. Men udover en imponerende liste af børnebøger, har han også udgivet tegneserier, noveller og romaner, herunder 'Kvinde set fra ryggen' (2021) og 'En anden gren' (2017). Sidstnævnte modtog han den fornemme litteraturpris De Gyldne Laurbær for.

Jesper Wung-Sung dimitterede fra Svendborg Gymnasium i 1992, og har senere læst litteratur, dansk og engelsk på Københavns Universitet. Han debuterede i 1998 med novellesamlingen ‘To ryk og en aflevering’, der blev filmatiseret i 2003. 

 

Vidste du ...

... at Jesper Wung-Sung er formand for Pelle Johns Engle. En klub opkaldt efter en af forfatterens bøger, og hvis formål er at sprede godhed i verden iført cyklamenfarvet klubtrøjer. Den årlige generalforsamling afholdes til byfesten i Marstal, hvor der udnævnes en ny engel.

... at Jesper Wung-Sung er glødende Manchester United-fan siden 1970’erne. Han ser kampe i Manchester flere gange årligt. Hans børn blev meldt ind som livstidsmedlemmer af supporterklubben, den dag de blev født.

... at Jesper Wung-Sung købte et maleri af Erik Raadal for hele sit forskud på debutbogen ‘To ryk og en aflevering’. Siden har han samlet på kunst. Ejer dog desværre ikke et Vilhelm Hammershøi-maleri.

... at Jesper Wung-Sung har en 30 år gammel russisk landskildpadde. Den er opkaldt efter forfatteren Tolstoy, men tog for fire år siden navneforandring til Rex.

... at Jesper Wung-Sung er medlem af Ærø Whiskylaug, der smager alverdens whiskyer. Samtidig kårer lauget årets ølpølse via blindsmagning, og der overrækkes en whiskygave og diplom til den pågældende slagter. Jesper Wung-Sung har været i Ringkøbing Dagblad i forbindelse med præmieringen af en lokal slagter.

... at Jesper Wung-Sung inviterede sin kone på rødvin og ludo i gymnasietiden. Han vandt stort.

Forfatterens Jesper Wung Sung - Find hans bøger hos Saxo

Foto: Les Kaner

Måske du også synes om

Kriger uden maske
En lykkelig slutning
Adam i Paradis
Ædru
  • Ædru
  • Bog, indbundet
  • Dansk
  • kr. 299,95
  • kr. 264,95
    med Shopping-fordele
  • 1-2 hverdage
Kvinden der samlede verden

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO081