Medlemskaber
Allerede medlem?
Formater
Børnebøger efter alder
Aktuelt
Jesper Bugge Kold og Mich Vraa, der begge er forfattere og journalister i egen ret, forener deres kræfter og skarpe penne i den historiske roman ’Pigen fra det store hvide skib’; en velresearchet og fængende fortælling, der finder sted på og omkring hospitalsskibet Jutlandia og dets færd til Korea i 1951.
Vidste du, at du med et Saxo Premium-medlemskab får rabat på bøger, fri fragt og levering lige til døren?
Titlen på bogen af Jesper Bugge Kold og Mich Vraa er ’Pigen fra det store hvide skib’, og skibet er Jutlandia, og pigen ombord er Molly Dahl, én sygeplejersker blandt de 42 andre, der alle havde kompetencerne og kvaliteterne, der krævedes. Molly har erfaringen og var med på operationsgangen på Odense Sygehus, da de hårdt sårede eller døende skudofre blev taget imod på dagen for Befrielsen, en tid og en oplevelse, der ikke var uden personlige omkostninger for Molly.
Med 'Pigen fra det store hvide skib' kommer vi til Korea, hvor flammerne fra napalmen har ødelagt den elleveårige Yuns hjem og taget livet af hende familie, og Yun står uden noget som helst tilbage. Fra den lille landsby i Nordkorea flygter Yun i selskab med to andre børn mod syd og havner i slagmarkens kaos.
Molly såvel som Yun må lægge et liv bag sig i håbet om at Sydkorea rummer et nyt og bedre liv. Men rejsen dertil bliver længere og mere uforudsigelig, end de kunne have regnet med. Deres veje mødes i Sydkoreas havneby Pusan, og deres skæbner flettes sammen.
Mich Vraa er journalist, har modtaget Dansk Oversætterforbunds Ærespris for arbejdet som skønlitterær oversætter, og så er han ikke mindst en anmelderrost forfatter. I 1982 debuterede han med romanen "Papegøjejagt", men ifølge ham selv, var det først med den historiske roman ’Haabet’ (2016), at hans forfattervirke faldt endeligt i hak. ’Haabet’ er første bind i Mich Vraas trilogi om Dansk Vestindien, en trilogi vis kvalitet som læsere såvel som anmeldere var enige om.
Er du nysgerrig på Mich Vraas forfatterskab kan du læse mere her.
Jesper Bugge Kold er uddannet bibliotekar, har arbejdet som journalist og debuterede i 2014 med bogen ’Vintermænd’, der blev nomineret til BogForums debutantpris. ’Vintermænd’ er en historisk roman om to brødre, der spindes ind i den spirende nazisme i 1930’ernes Tyskland. Senere er ’Land i datid’, ’Krigsturisten’ og ’Tiden før døden’ blevet føjet til Jesper Bugge Kolds forfatterskab og har blandt andet bragt ham forbi en flygtningelejr og Stasis arkiver i hans researcharbejde. Du finder flere bøger af Jesper Bugge Kold her.