De nyeste bøger af Jennifer Bell

I Jennifer Bells nyeste bøger er der flere elskværdige karakterer og originale, spændende eventyr til alle Jennifer Bell-læsere, der nød den populære ’De ualmindelige’-serie. I ’Wonderscape’ kan du komme på tidsrejse til året 2473, blive suget ind i spillet og stige ombord på skibet The Prinzipia, løse gåder med hovedpersonerne og historiske karakterer, eller du kan tage med de vilde agenter, Agnes og Attie, på mission i ’Operation honningjagt’ og ’Operation isbjerg’ og hjælpe dyrene og naturen.

Og vidste du forresten at du med et Saxo Premium-medlemskab får rabat på Jennifer Bells børnebøger samt fri fragt og levering lige til døren?

Se også

Forfattere

Romaner

Børnebøger

Ungdomsbøger

Gå på opdagelse

Legendarium
Vilde agenter 3 - Operation ørkensand
Operation honningjagt
Operation isbjerg
De ualmindelige - det frosne teleskop
De ualmindelige - det rygende timeglas
De ualmindelige - den bøjede mønt

Om Jennifer Bells bog ’Wonderscape’ (2021)

I Jennifer Bells nyeste bog, ‘Wonderscape’, begynder et helt nyt sejt eventyr for børn fra 9 år, hvor gaming, rejse i tiden og mystik er omdrejningspunktet.

‘Wonderscape’ begynder med et brag – bogstaveligt talt! For på bogens første sider sprænger havenisserne i luften, mens Arthur halser rundt og allerede er for sent på den. Arthur er en af bogens tre hovedpersoner – de andre er Ren og Cecily. Sammen går de tre børn på opdagelse for at finde ud af, hvad der fik havenisserne til at eksplodere, og knap har de set sig om, før de er havnet ude i fremtiden. Men ikke bare i fremtiden – de befinder sig midt i et eventyrspil, der hedder Wonderscape, som på en gang er historieundervisning og computerspil. Nu må de tage alle deres styrker i brug for at gennemføre spillet, og det er ikke nemt, når man begynder som fange på det videnskabelige research-skib The Prinzipia. Heldigvis er der hjælp at hente undervejs – både seje typer fra historiebøgerne, Jumanji, Ready Player One og andre, de aldrig havde troet, de skulle møde, står klar til at hjælpe.

Computerspil, historietime og mystiske gåder! Lyder det som noget for dig? Så er ‘Wonderscape’ lige en bog efter dit hoved!

Om bogen ‘Vilde agenter – Operation honningjagt’ (2020)

Med bogen ’Vilde agenter - Operation honningjagt’ kommer du med Agnes og de sjove og fabelagtige dyreagenter på mission – der er truede dyrearter, der må reddes!

Bogens helt er Agnes, der 8 år gammel bliver udvalgt til organisationen OBISTA, der har som mål at beskytte sjældne og truede arter. Hun anede ikke, hvad der stod hende i vente! I bogen sendes Agens gennem organisationens træningslejr, der ledes af OBISTAs seje team af dyreagenter.

For at bevise, at hun er klar til at være en vaskeægte OBISTA-agent må hun fuldføre sin første mission, operation honningjagt. Kan hun redde Elton, Urucu negra-honningbien, der midt i Den Atlantiske Skov er blevet forladt af sin flok? Vil bogens skurk, Axel Jabheart, og de grusomme polarræve få fat i Elton, den sjældne bi?

Læs bogen ’Vilde agenter - Operation honningjagt’, og få opklaret sagen.

Om bogen ’Vilde agenter – Operation isbjerg’ (2020)

I bogen ’Vilde agenter - Operation isbjerg’ får OBISTA et nødkald fra Antarktis, en marinestation har brug for deres hjælp. ’Operation isbjerg’s hovedpersoner og helte, Agnes og elefantspidsmusen Attie, må afsted på redningsmission. Redningscenteret er truet af mærkværdige rystelser, og Adelie-pingvinerne opfører sig helt og aldeles underligt. Og hvad laver den kendte vært fra naturprogrammerne Cynthia Steelsharp, lige pludselig helt her ude på de isede sletter?

Bogen ’Operation isbjerg’ er en del af Jennifer Bells opfindsomme 'Vilde agenter'-bogserie, der passer perfekt til alle børn, der elsker dyr og natur. I den bagerste del af ’Operation isbjerg’ findes der, ligesom i de andre bøger i ’Vilde agenter’-serien, også gode råd og idéer til, hvordan børn selv kan gøre gode ting for dyr og miljø.

Om bogen 'De ualmindelige - Det frosne teleskop' (2018)

Forestil dig en verden, hvor intet er, som det ser ud… I tredje og sidste bind i serien om De ualmindelige er søskendeparret Ivy og Seb spændte på deres første ualmindelige rejse til søs. Før de tager afsted, er de rejst til Nubrook, det forbløffende og anderledes handelsmarked, der er gemt dybt under storbyen New Yorks gader. I "Det frosne teleskop" mødes Ivy og Seb endnu engang med deres ven Valian, for at hjælpe med at finde hans forsvundne lillesøster Rosie. Efter de spændende begivenheder som afsluttede Det Rygende Timeglas, tror Ivy, Seb og Valian, at de har overvundet både deres og Lundinors fjender for evigt, men det viser sig, at deres tidligere eventyr kun var begyndelsen. De onde medlemmer af Hexagon leder nemlig også efter Valians lillesøster, og det bliver et kapløb med tiden for at få fat i hende først. I det endelige opgør med mørkets kræfter må de tre børn bruge al deres kløgt og fantasi – og en masse ualmindelige objekter …

Om bogen 'De ualmindelige - Det rygende timeglas' (2018)

Søskendeparret Ivy og Seb vender tilbage til Lundinor efter deres hæsblæsende oplevelser i Den bøjede mønt, og de kastes straks ud i endnu et eventyr, hvor intet er, som det ser ud...

Foråret er kommet til Lundinor og har forvandlet det magiske marked dybt under Londons gader til en engelsk idyl fyldt med blomster, hvor de handlende ivrigt bytter hverdagsting med ualmindelige evner. Men mørket lurer under overfladen… Et sært symbol dukker op i Lundinors gader og varsler om en sammensværgelse, der kan have dødelige konsekvenser for alle Lundinors indbyggere. Ivy og Seb må kæmpe en indædt kamp mod Selena Grimes og hendes uhyggelige kumpaner - godt hjulpet af deres ven, Valian, og en hel del ualmindelige objekter.

'De ualmindelige - Det rygende timeglas' er anden bog i serien. 

Om bogen 'De ualmindelige - Den bøjede mønt' (2017)

Tag med til en magisk verden under Londons gader, hvor intet helt er, som det ser ud …

Da Ivy og hendes storebror Seb finder deres bedstemors hus endevendt, kan de slet ikke forestille sig, hvad der venter dem. En svævende fjer har skrevet en ildevarslende besked på væggen, og snart er de to søskende viklet ind i et hæsblæsende eventyr dybt under Londons gader, i den mystiske by Lundinor; hvor almindelige ting har magiske kræfter.
Men hvor der er store kræfter på spil, lurer der ofte ondskab, og nu må Ivy og Seb finde til bunds i en gammel familiehemmelighed – før det er for sent …

De Ualmindelige – den bøjede mønt er den første roman i fantasyserien af Jennifer Bell. Alle, der savner Harry Potter og Hogwarts bør ikke gå glip af den magiske by Lundinor, under Londons Gader, hvor helt almindelige ting kan være magiske.

New York Times bestseller, Soman Chainani, har beskrevet De Ualmindelige som: Lige dele Tim Burton og J. K. Rowling! En fantastisk debut.

Hør Jennifer Bell læse op fra 'De ualmindelige - Det rygende timeglas'

 

Q&A med Jennifer Bell

Hvordan blev du inspireret til at skrive De Ualmindelige?
Jeg var assisterende chef for børnebogsafdelingen i Foyles boghandel på Charing Cross Road i London. Det var (og er stadig) en af verdens største boghandler med over 250.000 forskellige titler. Jeg begyndte at skrive på Den bøjede mønt i frokoststuen i mine spisepauser. Idéerne kom oftest fra mødet med spændende kunder og samtaler med børn om deres yndlingshistorier og -karakterer.
Et af mine store gennembrud kom en dag jeg var ved at rydde op efter nogle børnehavebørn i småbørns-afdelingen. De havde forvandlet et stort indbundet leksikon til en bro og kørte legetøjsbiler hen over det. Det fik mig til at tænke på, hvor fantastiske børn er – de kan tage en ganske almindelig ting og forvandle den til noget andet, som om de kan se det magiske i alting. Det inspirerede mig til at opfinde ualmindelige ting – hverdagsobjekter med usædvanlige evne.

Du har skabt en rig fantasiverden, Lundinor, der ligger dybt under Londons gader. Hvordan fandt du på den?
En dag var jeg ved at pakke til en ferie og begyndte at forestille mig, hvor fantastisk det kunne være bare at kravle ned i min kuffert og straks være fremme. Fra den dag begyndte jeg at spekulere på, hvilke ualmindelige muligheder almindelige ting kunne rumme – hvad hvis stearinlys kunne gøre dig usynlig? Eller hvis knapper kunne gøre dig rask? Hvad hvis yoyoer kunne skabe tornadoer?
Derefter begyndte jeg at fylde på. Jeg besøgte forskellige markeder i London og lavede en masse research på den britiske handelshistorie. (Det var rigtigt smart at arbejde i en boghandel på det tidspunkt!) En af de gamle markedstraditioner, jeg opdagede, var, at når et omrejsende marked kom til byen, ville borgerne hejse en handske op i en flagstang for at signalere, at handlen kunne begynde. Det var grunden til, at jeg gjorde handsker til et vigtigt symbol i Lundinor. For at give De Ualmindeliges verden mere dybde – i deres sprog og skikke – fandt jeg inspiration i gamle engelske børnerim og Cockney markeds-slang.

Er hovedpersonerne i De Ualmindelige, Ivy og Seb, baseret på virkelige personer?
Ivy er inspireret af min lillesøster Beth. Hun er et virkelig modigt og opfindsomt menneske og var der altid for mig, da vi var små. Jeg var også inspireret af Lucy Pevensie fra Narnia-bøgerne. Lucy formår at være stærk og mægtig uden at bære våben, som hendes storebror gør det. Hendes styrke kommer i stedet fra hendes venlighed og evne til at se det gode i alle mennesker. Jeg kan godt lide at tro, at Ivy fik en snert af det. Jeg har til gengæld ingen brødre, så Seb er baseret på alle de drenge, jeg gik i skole med – de havde alle sammen den samme sarkastiske humor som Seb har.

Hvad er den mest ualmindelige ting i dit hjem?
Jeg elsker kalejdoskoper og har en samling på over tyve forskellige. Jeg elsker at kigge gennem dem – farverne og mønstrene er så smukke og afslappende at se på, som de hele tiden ændrer sig. De føles ualmindelige, fordi børn ikke kan lade være med at stoppe op og bare kigge gennem dem i stilhed, når de får dem i hænderne. Jeg kan godt lide idéen om, at et stykke legetøj, der blev opfundet for så mange år siden, stadig kan fascinere moderne børn.

Jennifer Bell

Om forfatteren Jennifer Bell

Jennifer Bell (f. 1985), der har hjemsted i London, begyndte at arbejde med børnebøger som boghandler i Foyles – en af verdens mest kendte boghandlere – på Charing Cross Road. Der passede hun både butikkens ikke-så-livsfarlige piratfisk og anbefalede børnebøger til berømtheder, kongelige og ligefrem astronauter. Efter at hun i mange år havde haft det privilegie at høre børn fortælle om deres yndlingsbøger, begyndte hun selv at skrive én. Jennifer fik idéen til ”Den bøjede mønt”, mens hun pakkede for at rejse på ferie og tænkte, at det ville være meget nemmere, hvis hun bare kunne kravle ned i sin kuffert og være fremme med det samme. Livet i Lundinor er inspireret af gamle engelske børnerim og de historier, som Jennifer er vokset op med, om cockneymarkederne på hendes bedsteforældres tid.

Mere inspiration til børnenes læseoplevelser

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Studie. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO081