Medlemskaber
Allerede medlem?
Formater
Børnebøger efter alder
Aktuelt
Jane Austen har skrevet flere medrivende, sjove og indsigtsfulde bøger, der alle har opnået klassikerstatus og bliver læst igen og igen den dag i dag. Ikke mindst hendes fornemmelse for de menneskelige relationer og intriger samt den menneskelige psyke gør Jane Austens bøger både medrivende og relevante den dag i dag. Senest er bøger som 'Persuastion', 'Sandition' og 'Emma' blevet filmatiseret som hhv. spillefilm og tv-serie, men også værker som 'Stolthed og fordom', 'Fornuft og følelse' og 'Mansfield Park' er gennem tiden blevet filmatiseret. Her på siden kan du læse mere om Jane Austens bøger, finde Jane Austens bøger i mange flotte udgaver - på både dansk og engelsk - samt læse mere om Jane Austens forfatterskab.
Vidste du forresten, at du med et Saxo Premium-medlemskab får rabat på Jane Austens bøger, får fri fragt og levering lige til din dør?
Herunder finder du Jane Austens bøger på dansk. Du finder både bøgerne af Jane Austen som paperbacks og i smukt udførte hardbackudgaver.
Her finder du et udvalg af alle de mange smukke udgaver, som Jane Austens bøger er kommet i. Uanset om du er på udkig efter alle Jane Austens bøger som et samlet bokssæt eller bøgerne 'Sandition', Pride and Prejudice' eller 'Emma' eller en af Jane Austens andre bøger i en elegant paperback-udgave, så finder nok den rette Jane Austen-bog på engelsk her.
Her finder du Jane Austens bøger i serier, der hver især bærer et smukt æstetisk udtryk, der vil pynte på boghylden, på natbordet og i de læsende hænder. Udvælg din favorit af Jane Austens bøger, eller forkæl din bogreol og læselyst med hele serien.
Her finder du Jane Austens bøger som flotte og lette paperbacks, der er oplagte at tage med på farten.
It is a truth universally acknowledged, that a single man in possession of a good fortune, must be in want of a wife
I bogen ’Stolthed og fordom’ af Jane Austen tages vi med til Hertfordshires snobbede og sladrende middelklasse i 1800-tallets begyndelse.
Jane Austen skriver med en fængende menneskelig forståelse i ’Stolthed og fordom’ om den unge Elizabeth Bennet, den næstældste af de fem søstre, hvoraf ingen endnu er blevet gift – noget, der ligger deres mor og hendes "stakkels nerver" dybt på sinde.
I ’Stolthed og fordom' flytter to ugifte unge mænd til byen, og familiens lykke synes gjort, men da Elizabeth overhører den ene mand, mr. Darcy, bagtale hende og senere være skyld i søsterens forliste kærlighedsforhold og mulige ægteskab, fortæller Elizabeths fordom, at mr. Darcy må være en helt igennem arrogant og indbildsk person, og hende stolthed forbyder hende at ændre holdning, trods mr. Darcys modvillige, men spirende betagelse af hende.
Er du også blevet betaget af 'Stolthed og fordom'? – en ægte klassiker af kærlighedsromaner og en af genrens allerbedste bøger – så klik bogen hjem i dag.
Emma Woodhouse handsome, clever, and rich, with a comfortable home and a happy disposition... and had lived nearly twenty-one years in the world with very little to distress or vex her.
I Jane Austens bog ’Emma’ møder vi den rige og privilegerede pige Emma, der på én gang formår at være både utålelig og populær. Hun er den yngste af mr. Woodhouses døtre.
I bogen ’Emma’ er moren død, og søsteren er bortgiftet, hvilket betyder, at Emma er førstedame i huset, ejendommen Hartfield Surrey. Og hun regerer dette hjem med en selvfølgelighed og berettigelse, der ikke er til at tage fejl af for vennerne og den lettere skrøbelige far. I omgangskredsen påtager hun sig rollen at udpege, hvilke parter der ville udgøre passende par.
Men intelligens og egenrådighed kan ikke skåne Emma for uheld, og i bogen rykkes der til magtbalancen, da Mr. Knightley forsøger at gøre Emma opmærksom på dette, så hendes måske sidste chance ikke forspildes.
Er du nysgerrig på dette tidløse drama? Så tøv ikke med at klike bogen hjem.
'Persuasion', på dansk 'Overtalelse', er Jane Austens klassiker, om den unge kvinde Anne Elliot, der står overfor det skæbnesvangre valg mellem at lytte til sine følelser og adlyde sin familie. Romanen, der blev udgivet posthumt i 1818, er endnu aktuel, da den rørende historie udkom som film på Netflix d. 15. juli 2022 med skuespillerinden Dakota Johnson som Anne Elliot. Læs mere om den romantiske og gribende historie her, så du kan læse bogen bag filmen.
'Persuasion' handler om den unge Anne Elliot, der falder for den ambitiøse, men fattige, søofficer Frederick Wentworth. De to unge forlover sig, men deres kærlighed og fremtidsplaner falder ikke i god jord hos Annes familie. Anne vælger at følge familiens afvisning og bryder med knust hjerte sin forlovelse med Frederick. Da de mødes igen, mange år efter det hjerteskærende brud, har Frederick opbygget en større formue og er endnu ugift. Annes familie ser nu Frederick i et helt nyt lys og ønsker, at deres datter skal gifte sig med ham. Det centrale spørgsmål er, om Anne og Frederick kan genopdage deres kærlighed til hinanden, eller om den er tabt for altid efter Annes afvisning?
Dyk ned i Jane Austens udødelige klassiker på engelsk med bogen 'Persuasion', eller læs den danske oversættelse 'Overtalelse'. Uanset, hvilket sprog du læser på, er vi overbeviste om, at den humoristiske og stærke kærlighedsfortælling vil give dig en opslugende læseoplevelse. God læselyst!
Bogen ’Sandition’ af Jane Austen findes her på dansk i en samlet udgave med de to andre historier ’The Watsons’ og ’Lady Susan’.
’Sandition’ er Jane Austens ufærdige manuskript, som hun skrev på frem til sin død i 1817. I Bogen ’Sandition’ vendes blikket frem mod nyere tider, og handlingen foregår ved et kursted placeret nær havet, hvor gæsterne kan bade og få plejet deres måske knap så virkelige skavanker. Livet, der skildres i ’Sandition’, skildres med Jane Austens karakteristiske sans for humor og ironi.
’The Watsons’ er ligesom ’Sandition’ en af Jane Austens ufærdige romaner. I ’The Watsons’ møder vi Emma Watson, en karakter og heltinde, der synes åndeligt beslægtet med Elizabeth Bennet fra ’Stolthed og fordom’ og Emma Woodhouse fra ’Emma’.
I bogen ’The Watsons må Emma Watson efter sin tantes død genforenes med sine far og søskende. Umiddelbart fornøjes Emma over sit nye liv, hvor hun tages med til bal i de finere kredse. Man alt er ikke lykkeligt i den lille familie, hvor misundelse og rivalisering vokser, ikke mindst i forbindelse med søsteren Margarets håb og knuste drømme i jagten på at indfange sig en ægtemand. I ’The Watsons’ vokser familiens splid yderligere, da søsterens bejler, Tom Musgrove, gradvist flytter sin opmærksomhed og følelser fra Margaret til Emma.
Bogen ’Lady Susan’ er en brevroman fra Jane Austens tidlige forfatterskab, mere præcist blev den skrevet, da hun var 18-19 år. I ’Lady Susan’ møder Lady Susan Vernon, der for nylig er blevet enke og søger et nyt fordelagtigt ægteskab, men samtidig forsøger at bortgifte sin datter til en mand, hvilket ville føre til et sørgeligt ægteskab. Jane Austen fortæller Lady Susans historie med en spydig ungdommelig tone i samspil med en medfødt forståelse for den menneskelige psykologi.
Her finder du nogle af de flotte bokssæt med Jane Austens bøger – en oplagt gave eller selvforkælelse til den store Jane Austen-fan.
Jane Austen (1775-1817) var en britisk forfatter og satte med sit forfatterskab fokus på middelklassen og dens huslige liv og måden, familien var sammen på.
Dertil malede Jane Austen med sine romaner både satiriske, men også ærlige samtidsbilleder. Jane Austens karakteristiske måde at fortælle historier og beskrive de sociale relationer på gør, at hendes værker forbliver aktuelle den dag i dag. Jane Austens blik for den menneskelige psykologi, og hvordan man opbygger et solidt og medrivende drama, er noget af det helt unikke ved forfatterskabet, og det er det, der i over 200 år igen og igen har vakt fortællingerne og bragt karaktererne til live, og som stadig formår at trække læseren med ind i fortællingernes lyslevende univers.
Jane Austen skrev i sine yngre år en del kortere tekster, frem til hun var 18 år. Disse tekster er udkommet som såkaldte juvenilia i tre bind på engelsk: 'Juvenilia I', 'Juvenilia II' og 'Juvenilia III'. Disse bøger tager læseren med ind i Jane Austens ungdomsliv gennem historier fyldt med ungdommeligt oprør og latter rettet mod verdens absurditeter.
Jane Austen debuterede med romanen ’Fornuft og følelser’ (på engelsk ’Sense and Sensibility' (1811)) og derefter fulgte ’Stolthed og fordom’ (på engelsk ’Pride and Prejudice’ (1813)). Dertil skrev Jane Austen yderligere 5 romaner, to ufærdige romaner og flere digte, breve og bønner.
Jane Austen nåede aldrig at færdiggøre romanerne 'The Watsons' (1804-05) og 'Sanditon' (1817), og begge blev udgivet ufærdige posthumt i 1871. I 2019 blev romanen 'Sanditon' vakt til live som serie i ITV-produktionen af samme navn.