Over 10 mio titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
Bliv medlem
Log ind Opret dig

Emelie Schepps bøger

Som en af Sveriges mest populære krimiforfattere, er Emelie Schepp ikke at komme uden om, hvis man er til nervepirrende læseoplevelser. Emelie Schepps bøger byder på spænding af øverste hylde, når hun i de medrivende krimier i Jana Berzelius-serien dykker ned i alt fra bandekriminalitet til bestialske mord. Forfatterens Jana Berzelius-serie har modtaget international anerkendelse, da den med sin mystiske hovedperson og blodige drab fænger fra første side. 

Her på siden kan du læse mere om Emelie Schepps to nyeste bøger 'Ni liv' (2021) og 'Mester Jakob' (2019). Du finder også forfatterens andre bøger i Jana Berzelius-serien, et Q&A-interview og mere information om Emelie Schepp. En succesfuld forfatter, hvis krimier du ikke vil være foruden!

Forresten, vidste du, at du som medlem af Saxo Premium kan få rabat samtlige af Emilie Schepps bøger?

Se også

Forfattere

Romaner

Krimier

Gå på opdagelse

Om bogen 'Ni liv' (2021)

Bogen 'Ni liv' (2021) er den sjette bog i Emelie Schepps populære Jana Berzelius-serie. Denne gang rettes søgelyset ikke kun mod en eller flere gerningsmænd, men også mod Jana selv! Den aktuelle sag har en uhyggelig forbindelse til Jana, som for alt i verden må forblive skjult.

I 'Ni liv' må politiet dykke ned i en makaber sag, der tager sin start en forårsmorgen. En YouTube-video deles på internettet, hvor man ser en ung mand, der er spændt fast til en stol med sprængstof fordelt over kroppen. Politiet sætter alt ind for at finde manden, men de når ikke frem i tide. Manden eksploderer og dør på stedet.

Politiinspektøren Mia Bolander og efterforskeren Patrik Wiking sættes på sagen og skal nu finde ud af hvem, der står bag mordet, som er det fjerde inden for kort tid. Alle ofre har været medlem af Komado-banden, der med sine kriminelle metoder bliver en svær størrelse at håndtere. Hvorfor dør det ene medlem efter hinanden? Og hvordan er der en sammenhæng mellem sagen og Jana?

Få svarene i Emelie Schepps nyeste krimi 'Ni liv', hvor bandekriminalitet, mord og hemmeligheder udgør hovedingredienserne i den mørke krimi. Den perfekte læseoplevelse for en hårdkogt krimilæser!

Vidste du, at bogen også findes på lyd? Skru op for lyden, og lyt til de første par minutter af 'Ni liv' som lydbog.

Om bogen 'Mester Jakob'

Bogen 'Mester Jakob' (2019) er den femte krimi i Jana Berzelius-serien, der byder på en stærk fortælling om søskendeforhold, identitet og mord. 

I 'Mester Jakob' bliver to kvinder fundet myrdet i Norrköping. De har begge fået deres ben syet sammen på langs, og kroppene er blevet smidt i den lokale flod. Men hvem forsøger at få de to kvinder til at ligne havfruer?

Anklager Jana Berzelius må tænke hurtigt, inden endnu en kvinde findes dræbt. Det bliver en kamp mod tiden, for hun må komme til bunds i den uhyggelige sag, inden gerningsmanden finder et nyt offer. Noget siger hende, at han ikke er færdig med at slå ihjel. 

Find ud af, hvem der står bag de groteske mord i Emelie Schepps krimi 'Mester Jakob'. Hver bog i serien indeholder en selvstændig fortælling, så du kan starte med den, du finder mest spændende. Her er 'Mester Jakob' et oplagt valg!

Foretrækker du lydbøger? Klik på pilen, og få en gratis lytteprøve på lydbogsverisonen af 'Mester Jakob'.

Alle bøger i Jana Berzelius-serie

Hvide spor
Ondt blod
Fars dreng
Mester Jakob
Ni liv
Bjørnen sover

Q&A med Emelie Schepp

Q:Mester Jakob’ er din femte krimi om Jana Berzelius. Kan du fortælle lidt om, hvem hun er, og hvordan hun har udviklet sig som karakter – fra første bog til nu?

Emelie: Jana Berzelius arbejder som anklager i Norrköping. Hun er succesrig, selvstændig og fysisk stærk, men hendes mørke fortid griber nogle gange fat i hende og får hende til at handle – ikke altid inden for lovens grænser. Der er mange læsere, der sætter pris på hendes dobbelte natur, og selv bliver jeg sjældent træt af hende, tværtimod. I de første bøger opleves hun som stiv og firkantet. Hun vil ikke lukke nogen ind i sit liv. Men i den nye bog 'Mester Jakob' møder vi en dybere, mere personlig side af hende, og det er første gang nogensinde, at hun åbner sig op – helt.

Q: Er der nogle karaktertræk ved Jana, som du kan genkende fra dig selv?

Emelie: Ja, vi kan begge godt lide at være alene. Men her ender lighederne. Jeg slås ganske vist lige så godt som hende – men kun i mine drømme.

Q: Jana er en fascinerende, unik og sammensat hovedperson, der gemmer på en mørk fortid. Hvad inspirerede dig til at skabe hendes karakter?

Emelie: Jeg ville skabe en skæv karakter, som bar på en voldsom fortid. Præcis hvor voldsom hendes fortid skulle være, vidste jeg ikke, før jeg læste en artikel om børnesoldater. Jana husker intet fra sin barndom, men langsomt begynder minder at vende tilbage til hende. Gennem hele seriens forløb, bærer hun på spørgsmålet ”hvem er jeg egentlig?”, et spørgsmål, som vi sikkert alle har stillet os selv en gang imellem.

Q: Når du skriver, har du planlagt plottet og Janas handlinger på forhånd – eller opstår historien, mens du skriver? Er der fx situationer, hvor Jana agerer anderledes, end du først troede?

Emelie: I alle bøgerne arbejder jeg med to parallelle historier, den ene handler om en forbrydelse og selve opklaringen af den. Den anden handler om Jana Berzelius og hendes desperate forsøg på at holde sin blodige baggrund hemmelig. Historierne skal væves sammen, og eftersom jeg er en person, som elsker struktur, lægger jeg meget tid i at skrive en synopsis. Det giver mig en god oversigt over fortællingen. Arbejdet forud for en bog er som at lægge et puslespil af detaljer og hændelser, og det er først, når jeg har alle puslespilsbrikkerne, at jeg begynder at skrive. Jeg har ofte en plan for Jana, men somme tider vil hun tage en anden vej end den, jeg har tænkt – og den vej er altid bedre.

Q: Mordmysteriet i 'Mester Jakob' omhandler en række opsigtsvækkende drab. Morderen har syet kvinders ben sammen og lader deres døde kroppe flyde i en elv, så de ligner livløse havfruer i vandet. Hvordan fandt du på den detalje?

Emelie: 'Mester Jakob' handler om søskende og de søskendebånd, der altid findes, uanset hvor langt væk man havner fra hinanden i livet, og uden at afsløre for meget kan jeg sige, at fremgangsmåden spejler motivet. I, læserne, kommer også til at følge Jana og hendes stræben efter at nå ind til Danilo, som hun deler sin voldsomme fortid med, og som altid har levet som en truende skygge i hendes liv. Hun husker næsten ikke noget af sin opvækst, og hun har heller aldrig hørt Danilo fortælle om sine minder. Så hvad sker der, når han pludselig begynder at fortælle hende om dem? Og er det, han fortæller virkelig sandt?

Q: Kan du løfte lidt af sløret for, hvad der kommer til at ske med Jana næste gang? Og hvor mange bøger planlægger du at skrive i serien?

Emelie: Jeg skriver netop nu på højtryk på sjette del, og jeg kan ikke sige præcis, hvor mange bøger, der kommer til at være i serien. Jeg har en lang plan og ved, hvordan serien skal slutte – men indtil videre har jeg meget tilbage at fortælle.

 

Hvem er Emelie Schepp?

Den svenske forfatter Emelie Schepp er født i 1979 og har arbejdet i mange år som projektleder i reklamebranchen. I 2013 udgav hun debutromanen 'Mærket for livet' på sit eget forlag, der solgte mere end 40.000 eksemplarer. Dette gennembrud har gjort hende til én af de mest succesfulde selvudgivere i Sverige.

Hun har indtil videre udgivet seks bøger i serien om anklager Jana Berzelius, hvor krimien 'Ni liv' udgør den nyeste. Læs mere om bogen længere oppe på siden. 

Emelie Schepp

Måske synes du også om

Døden løber maraton
Troskyldigheden selv
Sår
Sort is
Satans datter
Machine Name: SAXO080