Elsebeth Egholms bøger

Elsebeth Egholm er kendt for sine topspændende krimiserier med markante kvinder i hovedrollerne – journalisten Dicte Svendsen og Rina, en vaskeægte superwoman, der om dagen er århusiansk læge, og om natten street art-klatrer med navnet Private Eye.

I 2022 udkom Elsebeth Egholms nye bog ‘Den røde glente’, og ligesom i sin foregående bog, 'Som natten kender stjernerne', bevæger Elsebeth Egholm sig endnu engang uden for spændingsgenren. ‘Den røde glente’ er en historie om kærlighed og naturen – og om en dyster hændelse, der selv 25 år efter stadig spøger hos bogens to hovedpersoner. Er du lige så spændt på at læse med, som vi er?

Elsebeth Egholms bøger er – uanset om du læser hendes spændingsromaner eller kaster dig over hendes nyeste bog – eminent læsning, hvis du elsker velkomponerede historier og ikke er bange for at blive så opslugt, at du glemmer alt omkring dig. For Elsebeth Egholms bøger er vanedannende. Så er det sagt!

Her på siden kan du bl.a. læse mere om Elsebeth Egholms nyeste bog 'Den røde glente', om hendes storpopulære spændingsserier og finde fun facts om forfatteren.

Vidste du, at du kan få rabat på Elsebeth Egholms bøger, når du er medlem af Saxo Premium?

Se også

Forfattere

Romaner

Krimier

Gå på opdagelse

Ny bog af Elsebeth Egholm: 'Den røde glente' (2022)

'Den røde glente' af Elsebeth Egholm er en ny, gribende roman om fortidens mørke hemmeligheder.

I bogen 'Den røde glente' følger vi Sally og Silas, der vokser op i Djurslands yderste del, Helgenæs. Imellem dem opstår en dyb intimitet og fortrolighed, som de deler med hinandens interesse for naturen og illustrationer af fugle.

En dyster hændelse splitter dem dog, og da de mødes 25 år senere, er intet, som det var dengang. Sally har mistet sin mand, og hendes skade i hånden gør, at hun ikke kan genoptage sit job som jordemoder. Silas er nu en internationalt anerkendt kunstner. Deres kærlighed til hinanden findes stadig dybt inde i dem, men sandheden om den nat for 25 år siden spøger stadig.

Hvorfor blev Sally efterladt nøgen i en grøft den nat? Hvem har kendt til sandheden, og hvem har fortiet den? Og hvem stod bag?

Om bogen 'Som natten kender stjernerne' (2020)

Elsebeth Egholms bog 'Som natten kender stjernerne' er en dragende fortælling om kærlighed, musik – og kærlighed til musik.

I ‘Som natten kender stjernerne’ møder vi kvinden Malou Bech, der – som koncertpianist – lever for musikken. Da hun skal rydde op i sin afdøde mors lejlighed, fanger hendes blik noget særligt. Det er en gammel lp-plade med et Choplin-stykke, som bliver spillet på et helt unikt flygel. Malou er med et fanget af musikken, og da hun ser kvinden på omslaget, er det som at se noget af sig selv. Navnet på kvinden er Sophie Costeau, og hun er fransk, men hvad er Sophies relation til Malous mor og til Malous selv? Malou rejser til Frankrig for at opstøve Sophie og for at finde det vidunderlige flygel, men det viser sig sværere end først antaget. Sprogbarrieren fører Malou ad uventede omveje.

'Som natten kender stjernerne' er endnu en perle fra Elsebeth Egholms pen. Bogen er ikke en del af Elsebeth Egholms serier, så nye såvel som garvede Egholm-fans kan begynde læsningen her!

Elsebeths Egholms serier

Elsebeth Egholm er kvinden bag nogle af de mest populære serier herhjemme, bl.a. står hun bag serien om efterforskeren Dicte samt serien om lægen og street art-kunstneren Rina. Hvis du gerne vil se det fulde overblik over Elsebeth Egholms forfatterskab, kan du se rækkefølgen på alle Elsebeth Egholms bøger her.

Seneste bog i Elsebeth Egholms Rina-serie: 'Frit fald' 

Efter et sygdomsforløb lagde Elsebeth Egholm sin trofaste hovedperson Dicte Svendsen på hylden og gik i gang med at skabe sin nye hovedperson, Rina. 

Rina er en kvinde i midt 30'erne, som er godt i gang med karrieren som praktiserende læge. Rina lever imidlertid et dobbeltliv. Nætterne tilbringer hun på toppen af Århus' højeste bygninger, hvor hun laver street art. I miljøet går hun under navnet, Private Eye. Rina lider af ansigtsblindhed, hvilket betyder hun ikke kan genkende ansigter. Det bliver en udfordring for hende, da en ung klatrer findes myrdet. Utrygheden spreder sig i miljøet, og Rina begynder at frygte for sin dobbelte identitet og kaster sig ud i et farefuldt opklaringsarbejde.

Om bogen 'Jeg finder dig altid' af Elsebeth Egholm

Den første bog i serien om Rina starter dramatisk med, at en ung mand falder ud fra taget af en bygning lige for øjnene af Rina. Da Rina kommer hjem til sin lejlighed, bliver hun overfaldet af en knivbevæbnet mand. Pludselig er Rina på flugt mistænkt for drab og en hæsblæsende flugt begynder.

Rækkefølgen på bøgerne om Dicte Svendsen

Tilbage i 2002 hørte vi første gang om Dicte Svendsen i bogen 'Skjulte fejl og mangler'. Siden er det blevet til 9 spændingsromaner om den kvindelige journalist, der er gået lige i danskernes krimihjerter og har sikret Elsebeth Egholm en plads på listen over de bedst sælgende krimiforfattere i Danmark.

Her kan du se rækkefølgen på alle 10 bøger om journalisten Dicte Svendsen, samt de to bøger om hendes bortadopterede søn Peter Boutrup.

Skjulte fejl og mangler
Selvrisiko
Personskade
Nærmeste pårørende
Liv og legeme
Vold og magt
Eget ansvar
Kød og blod
Dødvægt
Så mange liv
Tre hundes nat
De døde sjæles nat

Vidste du, at Elsebeth Egholm

  • har gået på jagtkursus med sin hund, men fik aldrig taget det der jagttegn?
  • har et skrivehi på en lille ø i Middelhavet?
  • nok var den første dansker til at få den allerførste Harry Potter-bog i hånden, fordi Egholms nu afdøde engelske mand var barndomsvenner med J.K.Rowlings agent?
  • har spillet klaver, siden hun var 10 år?
  • har gået fire år på musikkonservatoriet?
  • er håbløst forelsket i klassisk klavermusik?
  • debuterede som forfatter med en bog om fire veninder i Aarhus?
  • har ingen børn selv, men har tre gode bonussønner?
  • har næsten besteget Kilimanjaro (blev syg natten inden opstigningen, men nåede at vandre et par timer op ad bjerget, før hun kollapsede og måtte transporteres tilbage til hotellet)?
  • har en forkærlighed for øer?
  • har engang været bagsideredaktør på Berlingske Tidende, hvor hun delte kontor med Lotte Freddie?

Om Elsebeth Egholm

Elsebeth Egholm (f. 1960) er opvokset og bosiddende i Aarhus, hvor også hendes krimier foregår. Hun studerede i en periode musikvidenskab ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium, men skiftede til Danmark Journalisthøjskole, hvorfra hun blev uddannet i 1989. 

Omkring år 2000 begyndte hun at bruge det meste af sin tid på at skrive romaner, og hun skrev den første bog i sin populære krimiserie om Dicte Svendsen i 2002: 'Skjulte fejl og mangler'.

I 2017 begyndte hun en ny krimiserie om kvinden Rina. I arbejdet med bøger om Rina fortæller Elsebeth Egholm, at det var vigtigt for hende at skabe en hovedkarakter, der formår at leve livet fuldt ud, som er fysisk stærk og lidt af en vovehals. Men selvom ambitionerne var klare, var Rina lidt af en hård nød at knække for den ellers så erfarne krimiforfatter. Elsebeth Egholm, der er blandt Danmarks mest læste krimiforfattere, måtte sende et helt manuskript i papirkurven. Alligevel beskriver Egholm det som den mest spændende skriveproces. Og arbejdet var godt givet ud. Med 'Jeg finder dig altid' vandt Rina og Elsebeth Egholm både læsernes hjerter og Harald Mogensen-prisen, som hun blev tildelt af Det Danske Kriminalakademi.

'Som natten kender stjernerne' (2020) er Elsebeth Egholms første historiske fiktionsfortælling. Med den understreger hun, hvilken imponerende spændvidde, hendes forfatterskab har.

Elsebeth Egholm

Måske synes du også om

Det blæksorte hjerte
Uglens øje
Bødlernes daggry
Enkernes land
Havørnens skrig
Den anden side af månen

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO080