Claus Meyers bøger

Claus Meyer står bag en lang række koge- og bagebøger, der både hjælper dig godt på vej, når du skal bage med surdej eller rulle kanelsnurrer, og gør dig klogere på det grønne køkken, simreretter og sunde proteiner.

Mange har et indtryk af manden, der præger de danske gadehjørner med bagerier, madlavningsskoler og restauranter, og som endda har forsøgt sig på madscenen i New York. Og lige om lidt kan vi blive endnu klogere på Claus Meyer - til oktober udkommer hans erindringsbog 'Drømmer', hvor han for første gang fortæller om sit livs op- og nedture i restaurationsbranchen. 

Læs mere om Claus Meyers nyeste bog 'Drømmer' her på siden, hvor du også finder flere af Meyers populære kogebøger og kan blive klogere på Claus Meyer som kogebogsforfatter. 

Vidste du, at du kan få ‘Meyers Jul’ og andre bøger af Claus Meyer med rabat, når du er medlem af Saxo Premium?

Se også

Forfattere

Kogebøger

Gå på opdagelse

Nyeste bog af Claus Meyer: 'Drømmer' (2023)

I samarbejde med journalist Peter Nicolai Gudme, har Claus Meyer skrevet erindringsbogen 'Drømmer', der for første gang giver den fulde fortælling om entreprenørens vej på den danske madscene. 

Den personlige skildring tager læseren med tilbage til opvæksten i Nykøbing Falster, der bar præg af svære roller i skolen og et hjem, der langsomt faldt fra hinanden, og videre til Frankrig, hvor den unge madinteresserede Claus fik øjnene op for madens verden, og hvorfra han vendte hjem med en klar vision. 

Claus Meyer fortæller også om at blive en berømt kok nærmest fra den ene dag til den anden, om at være med bag åbningen af Noma og om at drømme stort om en fornyelse af det nordiske køkken. Karrieren har dog også budt på nedture, og i sine erindringer, fortæller Claus Meyer åbent om nederlag og hårde kampe - og om at rejse sig igen.

Er du nysgerrig på en af Danmarks største madentreprenører, kan du godt glæde dig! 'Drømmer' udkommer d. 24. oktober, men kan allerede nu forudbestilles

Om bogen 'Meyers Jul' (2021)

Kan du næsten heller ikke vente til december? Varm op til årets mest hyggelige og velsmagende tid med julekogebogen over dem alle, nemlig Claus Meyers bog 'Meyers Jul'. Bogen er blevet til i et samarbejde mellem Claus Meyer selv og alle de dygtige kokke fra Meyers Madhus, og indeholder inspiration til både danske såvel som udenlandske traditionelle retter. Med sine 250 opskrifter på velsmagende juleretter i form af både sild, laks, pølser, paté, rilletter, salater, masser af grønt, gris, and, gås, salt- og sødt bagværk, desserter og konfekt, bliver bogen 'Meyers Jul' med sikkerhed kogebogen, du vender tilbage til jul efter jul. Brug den som en hjælp til at genopdage kendte klassikere, eller få inspiration til nye, grønne alternativer til julebordet. 

Om bogen 'Meyers grøn mad' (2017)

Claus Meyer og hans kokke har sammensat en række opskrifter på grønne og velsmagende retter. Bogen indeholder både nyfortolkninger af danske klassikere og udenlandske specialiteter, og der er opskrifter til simple retter til hverdagsmiddagen og de mere avancerede retter til festmåltidet. I 'Meyers grøn mad' får du desuden gode råd til, hvordan du spiser mere grønt. Claus Meyer giver blandt andet tips og tricks til, hvordan du får grøntsager til at smage af mere, og hvordan du bedst muligt får dækket kroppens behov, når du spiser kødfrit.

Du behøver ikke at være vegetar for at bruge 'Meyers grøn mad', men måske vil du blive inspireret til at spise endnu mere grønt.

Flere bøger fra Claus Meyer

Meyers Surdejsskole
Almanak Jubilæum
Meyers bageskole. Alle kan lære at bage
Meyers simremad
Meyers kager
Meyers grønne proteiner
Meyers julemad
Meyers Når du flytter hjemmefra

Om Claus Meyer - Danmarks madambassadør

Claus Meyer (f. 1963), gastronomisk entreprenør og forfatter til Grøn Mad, har revolutioneret dansk madkultur. Med udgangspunkt i hans og René Redzepi’s 'New Nordic Kitchen Food Manifesto' fra 2004 har han været med til at udvikle det nye nordiske køkken og dermed ændret danskernes attitude til gastronomi, mens han samtidigt har formået at sætte fokus på velgørenhed i sine projekter.

Claus Meyer har skrevet en lang række kogebøger og har desuden haft flere tv-programmer samt etableret adskillige restauranter, bagerier og andre gastronomiske projekter i både ind- og udland. Én af hans måske bedst kendte bedrifter er restauranten Noma, som flere gange er blevet kåret som verdens bedste restaurant.

I dag er Claus Meyer bosat i New York, hvor han fortsætter sit gastronomiske entreprenøreventyr med både fine dining-restauranter og projekter med madskoler, der tilgodeser socialt dårligt stillede.

Claus Meyer

Måske du også synes om

Smag
Vegetarisk i aften?
Enkelt
Osteria 16
Mummum

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO081