-
Bliv medlem
Medlemskaber
Allerede medlem?
-
Skønlitteratur
Formater
- Faglitteratur
-
Børnebøger
Børnebøger efter alder
-
Inspiration
Aktuelt
- Bestsellere
Medlemskaber
Allerede medlem?
Formater
Børnebøger efter alder
Aktuelt
Lige nu vælter det ud med bøger, der er skrevet af kvinder midt i livet. The New Yorker kalder dem coming-of-middle-age-bøger, fordi de handler om at blive ældre og at reflektere over livet. Og vi kender det alle sammen. Når vendepunkterne rammer, og alt ramler, hvorpå livet skal genopbygges på ny. Det er erindrings- og dannelseslitteratur, der udover at pryde bestsellerlisterne giver et nuanceret billede af, hvad livet er og kan. For livet er en evig læringskurve.
Vi guider dig til, hvilke af bøgerne du skal læse – og har krydret udvalget med det mandlige perspektiv fra en af Norges største forfattere, nemlig Karl Ove Knausgård. Dertil har vi tilsat et skønt udvalg af romaner, der alle handler om livets midte – på både godt og ondt.
Med poetisk kraft skriver norske Linn Ullmann et seksuelt overgreb frem fra erindringen og glemslens mørke. For hvad skete der den januarnat i Paris i 1983? Pigen, der engang hed Karin, er seksten år og faret vild i Paris' ukendte gader. På en seddel har hun adressen på A, en tredive år ældre fotograf.
»Ved at skrive det der skete, ved at fortælle historien så sandfærdigt som jeg kan, forsøger jeg at samle dem i én krop – kvinden fra 2021 og pigen fra 1983. Jeg ved ikke om det er muligt.«
Fordi 'Pige, 1983' er en gribende bog, der slår luften ud af dens læser. Og så er det en fortælling om en ung piges sårbare seksualitet.
'Livets omkostninger' er andet bind i engelske Deborah Levys lysende erindringstrilogi om sit livs stormvejr: skilsmissen. Levy befinder sig i 50'erne, hvor hun med hjælp fra sin nye el-cykel, manden, der græd til begravelsen, og en ny skrivehytte langsomt finder frem til sig selv og friheden.
»Frihed er aldrig fri. Alle, der har måtte kæmpe for at blive frie, kender omkostningerne.«
Fordi Deborah Levy både er hylende morsom og livsklog, når hun nærmest manisk sætter ord på livets kaos efter skilsmissen: glæden, sorgen, lykken og smerten.
I erindringsværket 'Hændelsen' skildrer den franske forfatter Annie Ernaux tiden før, under og efter, hun fik en illegal abort i et køkken i Paris. Året er 1983, og abort er forbudt. Fyrre år senere reflekterer Ernaux over, hvordan en enkelt hændelse kan præge et helt liv.
»Tusindvis af piger er gået op ad en trappe, har banket på en dør, bag hvilken der var en kvinde, de ikke kendte, og som de kort tid efter betroede deres kønsorgan og deres underliv.«
Fordi 'Hændelsen' i disse tider burde være obligatorisk læsning for alle, når verden igen debatterer retten til fri abort.
Hvordan er det at blive skilt? I 'Efterskælv' analyserer og skildrer Rachel Cusk efterdønningerne af en skilsmisse. Hun er rasende, ramt og sårbar og føler sig smidt ud af fællesskabet. Intet føles længere stabilt, imens hun forsøger at skabe en ny hverdag for sig selv og sine børn.
»'Den nye virkelighed’ var en vending, der blev ved med at dukke op i de første uger: Folk beskrev min situation, som om den var et udtryk for en slags fremskridt. Men i virkeligheden var det tilbageskridt: Livet var sat i bakgear.«
Fordi Rachel Cusk skriver hudløst ærligt og usentimentalt om skilsmissen og efterskælvet, hvor hun vender blikket indad og betragter parforholdet og kvindeliv.
I 'Endnu en bog jeg aldrig skrev' sammenfletter Ida Jessen forfatterportrætter, læsninger og erindringer, så hun indirekte tegner et billede af sig selv som forfatter. Hun skriver om sine yndlingsforfattere som f.eks. St. St. Blicher, Sigrid Undset og Alice Munro.
»De klassiske værker bærer nogle ting, som hverken de selv eller andre kan gøre rede for. De siger til enhver tid noget til en given tid, men de har mere i sig, end der kommer til udtryk i den eller den fortolkning. Der er ikke kun én måde at forstå det at være menneske på.«
Fordi Ida Jessen gør os klogere på litteraturen og os selv med sine essays, der også rummer en åbenhjertelig selvbiografi.
I første bind af 'Min Kamp' mindes Karl Ove Knausgård sin fars død og den ambivalente følelse, som han forbinder med tabet. Han føler både den naturlige sorg, men overvældes også af en helt ny følelse af frihed fra sin alkoholiserede far.
»[...] døden, som jeg altid har betragtet som den vigtigste størrelse i livet, mørk og dragende, var ikke andet end et rør der springer læk, en gren der knækker i vinden, en jakke der glider af en bøjle og falder ned på gulvet.«
Fordi Karl Ove Knausgård gennem bogen analyserer sig frem til en forståelse af den verden, han kommer fra.