Medlemskaber
Allerede medlem?
Formater
Børnebøger efter alder
Aktuelt
I 2021 fik ‘Simba og kattenapperne’ prisen for ‘Bogen med de bedste tegninger’, ‘Geminiforbandelsen 1' blev kåret som ‘Bogen jeg ikke kunne lægge fra mig’, Naja Müster-serien fik prisen for den bedste bogserie, ‘Sebastians store quiz om dyr 2’ fik titlen ‘Bogen der gjorde mig klog’, og prisen for ‘Bogen der fik mig til at grine’ gik til ‘Bamser, bomber og brødristere’. Du finder bøgerne nedenfor, hvor du også kan finde de tidligere vindere af Orla-prisen.
Orlaprisen er en børnebogspris, og den er opkaldt efter børnebøgernes ultimative bølle, Orla Frøsnapper, som du sikkert kender fra Ole Lund Kierkegaards fantasifulde børnebogsunivers. Danmarks Radio er stifter af prisen, men selve uddelingen af prisen står alle børn i Danmark mellem 7 og 12 år for. Siden 2005 har børn i hele landet hvert år kunnet nominere deres yndlingsbøger til kategorier som ‘Den bog, der gav mig grineflip’ eller ‘Den hovedperson, man ikke glemmer’, og så afgøres det hele ved en nervepirrende afstemning.
I 2019 fik ‘Verdens Vildeste Børn’ prisen for ‘Den forside, der fik mig til at læse bogen’, ‘Drengen der fik ting i hovedet – Guld på hjernen’ blev kåret som ‘Den bog, der gav mig grineflip’, ‘Mira 3 – #kreaklubben, #familie, #kys’ fik titlen ‘Den hovedperson, man ikke glemmer’, og prisen for ‘Den bog, man ikke kan lægge fra sig’ gik til ‘Hybenhjerter’.