Medlemskaber
Allerede medlem?
Formater
Børnebøger efter alder
Aktuelt
Leder du efter gode veganske og vegetariske kogebøger? Eller vil du gerne have inspiration til grønnere madlavning og til, hvordan du får flere kødfrie dage?
Her på siden har vi samlet en række populære grønne, veganske og vegetariske kogebøger, der kan inspirere til en hverdag med flere grøntsager. Du finder inspiration og introduktion til kødfrie dage, det plantebaserede basiskøkken, sprøde salater og grønne retter - om du mangler nye input, eller er nybegynder i det grønne køkken, har vi en kogebog til dig!
Få inspiration til at lave lækre vegetarretter med vores vegetariske kogebøger. Vegetarmad behøver ikke at gå på kompromis med mæthedsfornemmelsen eller den gode smag. Genvejen til at blive hurtigt mæt går gennem de grove grøntsager, proteinholdige fødevarer som bønner, linser og kerner samt sunde fedtkilder som avokado, nødder og olie. Find ny inspiration til mundvandsdrivende opskrifter herunder. Vi har samlet en række bøger med vegetariske retter til både hverdagen, festen og til madpakken.
Med 'Veganske kålhydrater' kan du blive klogere på, hvorfor du skal erstatte de raffinerede kulhydrater med uforarbejdede grøntsager, så du kan passe på både din egen krop og kloden!
'Ottolenghi – smag' er et must-have for dig, uanset om du er veganer, vegetar eller bare gerne vil prøve kræfter med det grønne køkken. Med sunde og farverige opskrifter får du masser af skøn inspiration.
Flere og flere lever efter vegansk livsstil. De fleste supermarkeder tilbyder efterhånden dine favoritter fra køledisken i en vegansk udgave, så du ikke behøver savne hverken mælkeprodukter, honning eller æg. Vi har samlet en række bøger med veganske retter, både for dig, der ikke har prøvet en vegansk livsstil og dig, der er velbevandret inden for det plantebaserede køkken, og som søger ny inspiration.
Der er mange helbredsmæssige fordele ved at spise grønnere. Uanset om du gerne vil tabe dig, sænke dit blodtryk, hjælpe dine tarme i form eller sænke dit kolesteroltal, så kan du hente flere fordele i det grønne køkken. Du kan også kombinere for eksempel din fastekur eller ketolivsstil med det grønne køkken. Kun fantasien sætter grænser, når det kommer til plantebaserede diæter.
Har du allerede erobret det grønne køkken og er på udkig efter nye udfordringer? Så er det måske tid til at begive sig ud i vegetarkøkkenets mere avancerede hjørner. Du kan både sylte, bage, fermentere og juice – og så kan du også lave dine helt egne plantebaserede mejeriprodukter.
Flere og flere danskere er begyndt at spise mere grønt, og mange lever helt af en plantebaseret kost. Derfor kommer der også flere og flere kogebøger med veganske og vegetariske retter. Er du grøn i det plantebaserede køkken, kan du begynde med at lade dig inspirere til, hvordan du får flere grøntsager ind i dine yndlingsretter, eller hvordan du får held med at indføre dage helt uden kød på tallerkenen.
Der er mange gode grunde til at forsøge at spise mere grønt. Flere undersøgelser viser, at en varieret plantebaseret kost kan lette trykket på vores pressede klima, sænke risikoen for livsstilsygdomme og tanke kroppen op med vitaminer, mineraler og fibre. Det er heldigvis blevet lettere at leve en grønnere livsstil, end det bare var for et par år siden. Supermarkedets hylder bugner med lækre ingredienser, der kan hjælpe dig i gang med en grønnere livsstil og den grønne madlavning, uden at du skal gå på kompromis med det gode liv. Her på siden får du en guide til vegetariske, veganske og grønne kogebøger, der både henvender sig de helt grønne inden for feltet, og veganeren, der trænger til en ny udfordring.