Sådan hjælper du dit barn med læsningen

Læsning er en af de allervigtigste ting, vores børn lærer i skolen. For at blive en god læser, skal man øve sig, og det gør man ved at læse og læse og læse. Og så læse lidt mere endnu.

Læsning er ikke kun noget, der skal trænes i skolen. Lærer og læseeksperter anbefaler, at børn læser min. 20-30 minutter hver dag - et krav, mange travle familier føler, er svært at leve op til. For hvordan motiverer man sit barn til at vælge bogen over Youtube, Fortnite og TikTok? Her på siden hjælper vi dig som forælder til, hvordan du hjælper dit med læsningen. For det kan (og skal!) nemlig være både sjovt, hyggeligt og lærerigt at læse. 

Skru op for hyggen med dialogisk læsning

Dialogisk læsning er en metode, der styrker børns ordforråd og kommunikative evner. Metoden kan bruges under højtlæsning, hvor man har fokus på at have en samtale om bogen, mens man læser.

Hvorfor dialogisk læsning?

Dialogisk læsning er med til at give børn et stort ordforråd, som de føler sig godt hjemme i og kan bruge aktivt efter læsningen. Dialogisk læsning er med til at gøre højtlæsningen endnu hyggeligere, fordi der er plads til at tale om det, der sker i fortællingen. Som højtlæser er det vigtigt, at man lytter til de spørgsmål, barnet stiller undervejs. Vær nysgerrig samen med barnet, og lad samtalen blomstre.

Hvordan læser man dialogisk?

Den dialogiske læsning falder i tre faser: Før, under og efter læsningen. Som med al anden læsning er det vigtigt, at det er hyggeligt. Så sæt jer godt til rette og gør noget særligt ud af den hyggestund, det er at læse sammen. 

Før læsningen

• Læs bogen, inden du læser den højt for barnet.
• Overvej, hvilke dele af fortællingen, du vil tale med barnet om. 
• Start med at vise bogen frem. Tal om forsiden og stil åbne spørgsmål til barnet. 'Hvad, tror du, det er for en bog?', 'Hvad mon bogen handler om?', 'Hvem, tror du, er hovedpersonen?' 

Under læsningen

• Vær åben, når barnet stille spørgsmål. Grib barnets nysgerrighed ved at stoppe op i læsningen og tale om, hvad svaret på dets spørgsmål kunne være. Også selv om I slet ikke er nået dertil i læsningen.
• Opfordr barnet til at svare på dets egne spørgsmål. Undr sig med barnet, spørg ind til barnets svar og inddrag dem i samtalen og læsningen.
• Få barnet til at medfortælle.

Efter læsningen

• Tal om bogen - hvad skete der, hvem var med, og hvad spændende/uhyggeligt/sjovt.
• Brug de nye ord, I har lært, i dagene efter. 
• Henvis til bogen i dagligdagen. Kommer I til at grine over noget sjovt, så hiv en sjov passage fra bogen frem. 'Ej, hvor var det sjovt, at jeg var lige ved at vælte mit kaffekop - kan du huske da Alberts far i bogen hældte salt i stedet for sukker i sin kaffe?'  

Du kan læse mere om dialogisk læsning hos EMU, Danmarks Læringsportal.

Hvilke bøger kan mit barn læse?

Har du indimellem haft svært ved at gennemskue, om en bog var for svær for dit barn at læse? Så er du ikke alene. Der kan være stor forskel på, hvor stærke læsere børn i en klasse er, så selv om bøger er delt efter i alderstrin, er det ikke sikkert, de passer præcist til dit barn. 

Vi har dog et lille fif til dig, der gerne vil finde ud af, om en bog er for svær eller for let for dit barn.

Brug 100 ords-reglen

Brug 100 ords-reglen til at vurdere, om bogen er passende for dit barn. Sådan gør du:

1. Tæl 100 ord op i teksten
2. Lad barnet læse de 100 ord
3. Hvis barnet ikke kender eller ikke kan læse flere end fem-seks ord, så er bogen for svær 

På bøger, der er udgivet som e-bøger, kan du hos Saxo få en gratis læseprøve, som du kan bruge til at afprøve 100 ords-reglen. Find læseprøven på e-bøgernes produktside. 

Book bentos

En sjov og anderledes måde at arbejde med en bog på er ved at lave såkaldte book bentos - bog-bentos på dansk. Når børnene skal lave en book bento, tvinges de til at tænke kreativt både i forhold til udformningen og indholdet. 

Hvad er en book bento?

En book bento er et foto, hvor bogen ligger i midten, og hvor ting, der relaterer sig til handlingen, karaktererne eller stemningen, ligger omkring. Fænomenet er opstået på Instagram, hvor det flotte visuelle udtryk gør sig godt til formidling af bøger. Men også i læringssammenhænge er det et glimrende redskab, da det hjælper børnene til at fortolke og reflektere over bøgerne. 

Hvad betyder book bento?

En bento box er en japansk madpakke, hvor maden ligger opdelt i små rum, så madvarerne ikke bliver blandet. Det stramme grafiske look og madpakkens opdelte elementer har lagt navn book bentos, som efterligner madkassens udtryk.

Hvorfor lave en book bento?

En book bento er en visuel fortolking af den bog, barnet har læst. Der skal tænkes kreativt, når de objekter, børnene vil have med på billedet, udvælges. Det er vigtigt at barnet kan forklare, hvorfor hver ting er udvalgt. Det kan være fordi, det er en fysisk ting, der har en central plads i fortællingen, noget der repræsenterer handlinger i bogen eller ting, der underbygger bogens stemning. 

Hvordan laver man en book bento?

1. Udvælg fem-seks ting, som skal med på billedet.
2. Find en baggrund, som passer til bogen.
3. Læg bogen i midten og arranger de udvalgte objekter omkring bogen. Tænk over afstand, hvordan tingene placeres i forhold til hinanden og hvilken relation, de har til bogen.
4. Tag et billede i kvadratisk format.

Herefter kan barnet præsentere sit billede og forklare, hvorfor det har udvalgt de forskellige objekter, og hvordan de repræsenterer bogen.

Hvem kan lave book bentos?

Book bentos kan laves fra 1.-2. klasse og skoletiden ud. Prøv f.eks. at få dit barn til at finde ting, der passer til den højtlæsningsbog, I er i gang med. Jo ældre barnet er, jo mere fokus kan man have på udvælgelsen af ting, udtrykket og fortællingen bag billedet.

Asta, 6. klasse, har lavet en book bento over 'Ella i udkanten'.

Wille, 3. klasse, har valgt 'Ternet Ninja' til sin book bento.

Lau, 5. klasse, har valgt at lave en book bento med 'Harry Potter og hemmelighedernes kammer'.

Interview bogens karakterer

Få dit barn til at sætte sig i andres sted, ved at lade dem interviewe personerne i de bøger, de læser.

Hvorfor lave et interview med bogens karakterer?

At lade som om man interviewer en eller flere karakterer i en bog, man har læst, er en form for videredigtning på historien. Som læser kan man vælge at undersøge, hvad man tror, der kunne være sket, hvis karakteren havde taget andre valg, eller hvad der mon sker, efter bogens handling slutter. 

Hvordan laver man et interview af bogens karakterer?

Der er flere måder at gå til en interviewopgave på. 

• Lad barnet skrive spørgsmål ned til karaktererne, og bed det dernæst om at svare på dem, så godt de kan. 
• Lad dit barn sætte sig i en af karakterernes sted, mens du optræder som interviewer. Du behøver ikke have læst bogen - start med simple spørgsmål som, 'Hvad er dit navn?', 'Hvor bor du?', 'Hvad kan du lide at lave?', og så skal samtalen nok glide derfra.
• Større børn kan skrive en artikel, hvor han eller hun interviewer en eller flere af bogens personer, og undersøger noget af det, der sker i handlingen.

Spørg gerne ind til, hvorfor dit barn har valgt at svare, som det gør. Det hjælper refleksionen godt på vej.

Hvem kan lave interviews?

Interviews med bogens karakterer kan laves på forskellige niveauer - lige fra korte interviews med fire-fem spørgsmål i indskolingen til længere artikelskrivning i udskolingen.

Mere inspiration til hjemmeskolen

Bøger til hjemmeskolen

Bøger med læseopgaver til

Aktivitetsbøger