Bogen 'Bevægelse' af Susse Wold

Her på siden kan du læse mere om Susse Wolds selvbiografi 'Bevægelse' fra 2018. Du kan også blive klogere på forfatteren bag og se et interview, vi har lavet med Susse wold. 

Du kan få Susse Wolds bog 'I bevægelse' med rabat, både som lydbog, fysisk bog og e-bog, når du er medlem af Saxo Premium. Var du klar over det?

Se også

Forfattere

Romaner

Biografier

Gå på opdagelse

"En bevægelse kommer ikke ud af ingenting. Der skal tilføres energi. Nogen skal starte bevægelsen. Nemlig mig. I livet, som i en teaterforestilling, gælder det om at passe på, når ens stikord falder"

- Susse Wold

Vi har talt med Susse Wold, som er aktuel med sin nye selvbiografi 'Bevægelse' i anledningen af at hun fylder 80 år. Bogen handler om bevægelse i enhver forstand, om den indre såvel som den ydre bevægelse, om at bevæge sig ud over klodens kontinenter og om hvordan bevægelsen er motoren for skuespillet. 'Bevægelse' er en tankevækkende fortælling om skuespillerinden Susse Wolds liv og inspirerer til at begive sig frygtløst ud i livet.

Om bogen 'Bevægelse' (2018)

Susse Wold er en af Danmarks dygtigste og mest folkekære skuespillerinder. Hun har haft mulighed for at udfolde sit store talent både på filmlærredet, teaterscenen og i TV. Hun stjal danskernes hjerter og anmeldernes stjerner med sine roller i TV-serier som Matador og Huset på Christianshavn samt storfilmen Den Kroniske Uskyld. Susse Wold er dog også kendt for at have en  sprudlende personlighed og energi, som de færreste på 80 år kan prale af.  I de perioder hvor arbejdet har ligget stille, har hun rejst verden rundt flere gange og samlet på nye erfaringer hver gang.

I forbindelse med sine 80 år i bevægelse har Susse Wold forfattet bogen 'Bevægelse'. Her fortæller Susse Wold med humor og indlevelse omkring sit farverige liv, som er præget af mange rejser - ydre som indre. Susse Wold tager læseren ved hånden, og vi rejser med på et udfordrende selvudviklingskursus i regnskoven, på safari i Kenya og til begravelse ude på Stillehavet.

Vi følger hende i arbejdet med filmen Jagten, en rolle der adskiller sig markant fra alt andet hun tidligere har givet sig i kast med. Hun fortæller om at bringe sin internationale forestilling om H.C. Andersen ud til publikum i både Herning og Hokkaido. Vi oplever hende i Japan, hvor hun læser eventyr højt for landets kronprins og besøger et hemmeligt tempel i bjergene.

'Bevægelse' er Susse Wolds livsbog om altid at holde sig i bevægelse. Det er en bog, der insisterer på vigtigheden af at bringe sig selv ud i situationer, som flytter én - for kun der, kan man vokse. Susse Wolds bog er flankeret af smukke billeder fra forfatterens eget arkiv - og mange gode livsråd.

Susse Wold

Om Susse Wold

Susse Wold (f. 1938) er dansk skuespillerinde og datter af direktør Knud Wold og filmikonet Marguerite Viby. Susse Wold kendt for sine mange roller i både TV, film og teater og er desuden ivrig foredragsholder og oplæser. Hun er især berømt for sine roller i dansk kulturarvs klassikere så som Matador, Huset på Christianshavn og Den Kroniske Uskyld.

Susse Wold drømte ikke altid om at blive skuespillerinde. Efter en kort tid på husholdningsskole i Danmark, rejste hun i sin ungdom til England, hvor hun fik smag for skuespil. Efter et år i England kom Susse Wold hjem og søgte ind på Det Kongelige Teaters Elevskole, hvor hun ikke blev optaget. Susse Wold nægtede at opgive drømmen. I stedet blev hun uddannet skuespiller ved Privatteaternes Elevskole i 1958-60. Hun fik sin første rolle i 'Bagtalelsens skole' i 1958 og har derefter været med i utallige film og teaterstykker. I 1966 fik hun sønnen Christian Mørk med Erik Mørk, men har siden 1983 været gift med kollegaen Bent Mejding, der ligeledes er skuespiller.

Susse Wold holdt en pause fra skuespillet, men var i 2012 igen aktuel i Thomas Vinterbergs prisvindende 'Jagten'. Hun udkom i 2008 med sin første bog 'Fremkaldt', der blev et stort hit hos anmeldere såvel som læsere. Susse Wold har nu udgivet bogen 'Bevægelse', der udkom få dage inden hun kunne fejres sin 80 års fødselsdag.

Måske du også synes om

Friends, Lovers and the Big Terrible Thing
Madly, Deeply
  • Madly, Deeply
  • Bog, hardback
  • Engelsk
  • kr. 239,95
  • kr. 209,95
    med Shopping-fordele
  • 5-7 hverdage (Sendes fra fjernlager)
Under månen
Mig, mig, mig
Den danske sang
Halvt fuldendt

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO081