Samtale om de to hovedsystemer for verden, det ptolemæiske og det kopernikanske

DESVÆRRE UDSOLGT FRA FORLAGET

Galileo Galilei (1564-1642) er en absolut sværvægter i europæisk idéhistorie og hans store værk fra 1632 ubestrideligt epokegørende. Nu 388 år senere udkommer værket for første gang i en dansk oversættelse ved Conni-Kay Jørgensen. Indledning ved astronom og professor Anja C. Andersen. De originale illustrationer gengives i faksimile. Galileis store værk er blevet kaldt den næstvigtigste bog efter Biblen.

Samtale om de to hovedsystemer for verden, det ptolemæiske og det kopernikanske er et raffineret forsvarsskrift for Kopernikus’ heliocentriske teori om at Jorden bevæger sig rundt om Solen. Denne teori havde den katolske kirke erklæret for kættersk i 1616. Kirken holdt fast i et geocentriske verdensbillede, som slår fast at Jorden ligger stille midt i verdensaltet. Galileis forsvarsskrift er formet som en dialog mellem tre personer: Simplicio, der er tilhænger af det gamle ptolemæiske verdensbillede, Sagredo, en usikker og spørgende sjæl og endelig Salviati, der er repræsentant for den nye heliocentriske videnskab inspireret af Kopernikus.

Presset fra den katolske kirke fik Galilei til at lade Simplicio vinde debatten, selvom Salviati havde de stærkeste argumenter. Dette kunne imidlertid ikke narre nogen, og Galilei blev kaldt til Rom, hvor han i foråret 1633 blev forhørt og i kort tid sat i fængslet. Denne proces endte med, at Galilei højtideligt afsvor sin kopernikanske overbevisning og idømtes livsvarigt fængsel, en straf, der omgående forvandledes til husarrest i hans store lejede villa uden for Firenze. Først i 1835 blev Galileis bog fjernet fra den katolske kirkes liste over forbudte bøger, og endelig i 1992, efter 13 års kommissionsarbejde, tog paven afstand fra dommen.

Galileis epokegørende værk er især kendt for at forsvare det heliocentriske verdensbillede, men værket er også særdeles interessant på mange andre måder. Det behandler nemlig teorier om fx bevægelse i al almindelighed, solpletter, kikkerter, måleusikkerheder og tidevandet. Derudover har værket en teologisk betydning; idet Galilei på dialogens første dag skelner mellem Guds ekstensive erkendelse af verden og menneskets intensive erkendelse. Gud kender verden intuitivt og totalt, mens mennesket kun kan erkende enkelte dele af verden, men det kan det til gengæld gøre fuldkomment og med lige så stor vished som naturen selv. Med denne opdeling ønskede Galilei at forhindre en konflikt mellem Guds mening med verden og vores naturvidenskabelige erkendelse.

Conni-Kay Jørgensen (f. 1968), oversætter og forfatter, cand.mag. i latin og filosofi, og ph.d. i filosofi efter studier i Napoli, Firenze og Torino. Bosat i Piemonte.

Anja C. Andersen (f. 1965), astronom og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskaberne og teknologi ved Københavns Universitet.