Retsfilosofi

Oversat fra tysk efter ´Grundlinien der Philosophie des Rechts oder Naturrecht und Staatswissenschaft im Grundrisse´ efter Eduard Gans' andenudgave fra 1833, der kombinerede Hegels originaltekst fra 1821 med udtog af eleverne Hotho og Griesheims stenografiske optegnelser fra Hegels forelæsninger 1822/23 og 1824/25. Dette har siden været standardudgaven af dette hovedværk.

Et værks såkaldte virkningshistorie kan måles på to måder: den teoretisk-akademiske = dens indflydelse på den faglige diskussion sit felt: dets dagsordensættende effekt over årtier, vs. den praktisk-konkrete, hvor en tekst viser sig at disponere politiske manøvrer. Hegels Retsfilosofi lever op til begge mål - sidstnævnte ved bl.a. (via Monrad) at øve indflydelse på strukturen af den danske Junigrundlov fra 1849. Mest kendt er ellers Marx´(og Engels´) opgør med Hegel og hans spekulativt-idealistiske redegørelse for (= legitimering af) det borgerlige samfund - i sin davarende preussiske udgave heraf. ´Verdensånden gang gennem historie´ havde jo sat både ejendomsretten, familien, samfundet osv. , og heraf fulgte gennem nye dialektiske bevægelser retten, moraliteten, sædeligheden og verdenshistorien. Mere og mere frihed efter Hegels mening - men men... Læs selv efter, og tag livtag med Hegels mange kritikere og ideologiske eftersnakkere. Det borgerlige samfund består, og på mærkværdig vis er Hegel rodet ind i dén historie.