Sally Rooneys bøger

Irske Sally Rooney gjorde en fuldstændig overvældende entre på den internationale forfatterscene med romanerne ‘Samtaler med venner’, 'Normale mennesker' samt den nyeste roman i rækken 'Skønne verden, hvor er du'.

Sally Rooney slog sig lynhurtigt og som bare 26-årig fast som litterær superstjerne. Siden debuten har hun udgivet sin succesroman nr. 2, bogen ‘Normale mennesker’, og med tv-premiere på serierne baseret på 'Normale mennesker' i 2020 og 'Samtaler med venner' i 2022 har kometforfatteren ikke skruet ned for blusset. Hendes fanskare ser kun ud til at vokse og vokse, og det forstår vi altså godt. Sally Rooney skriver nemlig skarpt, morsomt og rørende om relationer mellem mennesker og alt det gode, det svære, det smertelige og det vidunderlige, der opstår lige dér.

Læs mere om Sally Rooneys bøger her på siden.

Du kan forresten få Sally Rooneys bøger med rabat, når du er medlem af Saxo Premium. Var du klar over det? 

Se også

Forfattere

Romaner

Skønlitteratur

Gå på opdagelse

Om bogen 'Samtaler med venner' (2017)

Med bogen ‘Samtaler med venner’ strøg Sally Rooney henover den litterære himmel som sin generations helt store stjerneskud. Bogen er en forrygende roman om unge mennesker i Irland – om ungdommens store følelser og begivenheder, alt sammen fortalt gennem den herligt reflekterende hovedperson, Frances.  

Frances og hendes veninde Bobbi er nærmest uadskillelige. De to ekskærester ser sig selv som et intellektuelt superpar blandt deres årgang. En dag møder de den ældre, modne fotograf Melissa, som inviterer dem hjem til vin og dybe samtaler. Her møder de Melissas mand, skuespilleren Nick, og snart opstår der stærke følelser på kryds og tværs mellem de fire.  

Frances drages af den flotte og ældre Nick, der gengælder hendes lange blikke, og Bobbi er fuldstændig opslugt af den kunstneriske Melissa. Under en sommerhustur får følelserne lov at stå i lys lue, og alt kompliceres for Frances.

‘Samtaler med venner’ er i 2022 kommet som serie på streamingtjenesten HBO Max, og vi forventer os lige så meget af den som af successerien, 'Normale mennesker'. I hovedrollerne som Frances, Bobbi, Melissa og Nick ses skuespillerne Alison Oliver, Sasha Lane, Jemima Kirke (kendt fra seriehittet 'GIRLS') og Joe Alwyn. 

Er du på udkig efter en moderne udgave af J.D. Sallingers ‘Griberen i rugen’? Så er det Sally Rooneys bøger og især ‘Samtaler med venner’, du skal læse!  

Om Sally Rooneys nye bog, 'Skønne verden, hvor er du’ (2021)

I Sally Rooneys bog 'Skønne verden, hvor er du’ følger vi fire hovedpersoner gennem deres oplevelser med venskaber, kærlighed og sex. Vi møder vennerne Alice og Eileen og deres jævnaldrende, Felix og Simon. Alle er de i deres 20’ere - unge, men ved at blive indhentet af livet.

Alice er forfatter, og da hun møder Felix, som arbejder på et lager, foreslår Alice, at han tager med hende til Rom. Felix takker ja til invitationen. Eileen er i Dublin og prøver at komme videre efter bruddet med sin kæreste. Et af midlerne er at opsøge sin tidligere flirt, Simon, som har været i hendes liv, siden de begge var børn.

Igennem 'Skønne verden, hvor er du' udveksler vennerne deres tanker og bekymringer om alt fra sex, parforhold og venskab til kunst, lykke, verden omkring sig og muligheden for at finde frem til det skønne ved verden. Undervejs begærer, bedrager og beundrer de hinanden. De danner par, og parrene opløses på skift.

'Skønne verden, hvor er du’ er en historie om venskab, klasseskel, sex, kunst, tro, viljestyrke og kærlighed.

Endnu engang suger Sally Rooney sin læser ind i et dragende romanunivers, hvor hun på sin letlæste og medrivende måde giver adgang til sine karakterers allerinderste. 'Skønne verden, hvor er du’ er som Sally Rooneys tidligere bøger klog, empatisk og smuk, og det er med garanti en bog, du ikke vil gå glip af.

Få ‘Beautiful World, Where Are You' på engelsk!

Vil du helst læse Sally Rooneys ‘Beautiful World, Where Are You' på engelsk? Bare rolig! Vi har selvfølgelig også bogen på originalsproget, og du kan finde den lige her:

Om bogen 'Normale mennesker' (2018)

Bogen ‘Normale mennesker’ er en udsøgt fortælling om to unge mennesker, der drømmer om at glide ind i flokken og være ligesom alle andre normale mennesker, men må sande, at det ikke er så ligetil. Bogen giver et intenst indblik i irsk ungdomsliv og er en fornøjelse for læsere i alle aldre. 

Romanen følger Marianne og Connell gennem fire år. De to teenagere er vokset op i samme by og går i samme skole, men der stopper lighederne også. Marianne kommer fra en velhavende familie, som Connells mor arbejder for. Marianne er kejtet og holder sig mest for sig selv, mens Connell er udadvendt og populær.  

Da de en dag falder i snak, åbner samtalen op for et langt, kærlighedsfyldt og kompliceret forhold. Bogen følger de to gennem de sidste år af gymnasiet, overgangen til universitetet og alle de udfordringer, der følger de to will they/won’t they-venner.  

'Normale mennesker' blev serialiseret i 2020 og blev en kæmpestor succes.

Bogen ‘Normale mennesker’ er Sally Rooneys anden roman. Læs mere om hendes debutroman ‘Samtaler med venner’ øverst på siden.  

Sally Rooneys bøger på engelsk

Vil du allerhelst læse Sally Rooneys storpopulære bøger på engelsk? Så er hjælpen lige her! Vi har nemlig også alle hendes bøger på engelsk. Du finder dem lige her.

Beautiful World, Where Are You
Normal People
Conversations with Friends

Om forfatteren Sally Rooney

Sally Rooney (f. 1991) er blevet udråbt som sin generations helt store litterære stemme. Hun er født i Irland og er uddannet i amerikansk litteratur fra det prestigefyldte Trinity College i Dublin. Siden hun var teenager, har hun skrevet, og det tog for alvor fart i 2014, da hun i en ren skriverus skrev det meste af sin første bog ‘Samtaler med venner’ på bare tre måneder. Debuten blev fulgt op med bogen ‘Normale mennesker’, der udkom til ligeså mange begejstrede anmeldelser som den første. I 2021 udkom bogen 'Skønne verden, hvor er du', der berører samme temaer som Sally Rooneys to første bøger, og dermed er must-reads for trofaste fans! De tre bøger er ikke del af en serie.

Sally Rooney - find hendes bøger hos Saxo

Foto: Patrick Bolger

Måske du også synes om

Hvor flodkrebsene synger
An American Marriage
Norwegian Wood (PB)
Trust Exercise
  • Trust Exercise
  • Bog, paperback
  • Engelsk
  • kr. 109,95
  • kr. 94,95
    med Shopping-fordele
  • 4-7 hverdage (Sendes fra fjernlager)
The Idiot
  • The Idiot
  • Bog, paperback
  • Engelsk
  • kr. 124,95
  • kr. 109,95
    med Shopping-fordele
  • 5-7 hverdage (Sendes fra fjernlager)
Americanah

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO082