Ugens anbefaling: Kære Zoe Ukhona af Pelle Hvenegaard

Ugens anbefaling: ‘Kære Zoe Ukhona’ af Pelle Hvenegaard

I denne uge anbefaler vi, at du kaster dig over Pelle Hvenegaards hjertevarme ‘Kære Zoe Ukhona’.

Da Pelle en sommeraften gør sig selv og sin båd klar til en blind date, har han ingen ide om, at det er den helt store kærlighed, der lige om lidt skal komme spankulerende langs kajen og direkte ind i hans liv. Der går ikke længe før det slår gnister mellem ham og Caroline, og de bliver stormende forelskede. De beslutter sig for hurtigst muligt at sætte sejl og kurs mod deres fælles drøm om at forene deres kærlighed og blive forældre sammen. Vejen til kernefamilien skal dog vise sig at føre igennem mange frustrationer i et voldsomt fertilitets-og adoptionshelvede, der først ender, da de efter seks års kamp omsider kan  træde ind i deres fælles hjem på Christianshavn med den lille Zoe Ukhona på armen.

‘Kære Zoe Ukhona’ er Pelle Hvenegaards hudløst ærlige, humoristiske, sørgelige og hjertevarme beretning om hvad der kan ske, når både biologien og livet spænder ben for drømmen om at blive forælder.

Saxo premium

‘Kære Zoe Ukhona’ er frit tilgængelig som e-og lydbog i Saxo Premium. Bogen er på 326 sider, og lydbogen varer 10 timer og 2 minutter – og så er den indlæst af Pelle selv. Du kan også finde den trykte bog til en lækker medlemspris lige her.

Om forfatteren

Pelle Hvenegaard (f. 1975) er dansk skuespiller, tv-vært og redaktør. Som 12-årig havde Pelle titelrollen i Bille Augusts Oscar-vindende ‘Pelle Erobreren’, men lagde efterfølgende skuespillet til side, for at tage en journalistuddannelse i Odense. Senere er han blevet fast inventar på dansk TV, hvor han blandt andet er kendt for ‘Comedy Fight Club’, ‘Zulu Djævleræs’, dramaserien ‘2900 Happiness’ og ikke mindst som vært på det populære TV 2-program ‘Dagens Mand’. Pelle har lige nu sat karrieren i baggrunden for at koncentrere sig om sin nye rolle som far.

Velkommen til Saxo

Kom i gang nu!