Ugens anbefaling: Ild og blod af George R. R. Martin

Ugens anbefaling: ‘Ild og blod’ af George R. R. Martin

‘Ild og Blod’ af George R. R. Martin

Vend tilbage til Westeros på drageryg og oplev den svundne tid, århundreder inden ‘Kampen om tronen’ fandt sted, da dragekonger havde deres storhedstid. Få et hidtil uset indblik i den karismatiske, hovmodige og egenrådige Targaryen-klan, der er lige så uregerlige som de drager, de lever med. Efter et drømmesyn flygter Targaryen-familien fra deres hjemland i Valyrien. Familiens overhoved, Aenar Targaryen, sælger alle deres besiddelser og drager med sine hustruer og rigdomme, slaver, drager og slægtninge til Dragonstone, en fæstning ved foden af et rygende bjerg på en trøstesløs ø i Det Smalle Hav. 12 år efter brænder hele Valkyrien til grunden og efterlader Targaryen-slægten som de sidste drageherrer i hele Westeros. Herfra lyder startskuddet til en storslået fortælling om en af Westeros’ mest berømte og berygtede slægters storhedstid – og ikke mindst dens fald. Vi følger familiedynastiet fra Aegon I’s erobring og forening af De Syv Kongedømmer til Roberts oprør og Den Gale Konge, Aerys’ II’s blodige endeligt, som videreføres i ‘Kampen om tronen’. Ligesom deres drager, nægter Targaryen-slægten at bøje nakken for nogen. Det garanterer en fascinerende, uforudsigelig familiehistorie med intriger, blodige fejder, oprør og opgør – vi lover, at det bestemt ikke bliver kedeligt.

Saxo premium

‘Ild og blod’ ligger frit tilgængelig som e-og lydbog i Saxo Premium. Du kan finde den fysiske bog til en god medlemspris lige her.

Om forfatteren

George R. R. Martin (f. 1948) er prisbelønnet amerikansk forfatter og manuskriptforfatter. Han har en bachelorgrad i journalistik fra 1970, hvor han graduerede med universitets højeste hædersbevisning. Allerede året efter havde han gennemført sin kandidatgrad. George R. R. Martin udgav sin første roman i 1996 kaldet ‘Kampen om tronen‘. Dette blev startskuddet til romanserien ‘En sang om is og ild’, hvor der efterfølgende er udkommet ‘Kongernes kamp‘, ‘En storm af sværd‘, ‘Kragernes Rige’, ‘En dans med drager‘. Verden venter nu i spænding på den sidste udgivelse i rækken, ‘The Winds of Winter’, der endnu ikke har fået en dansk titel.

Velkommen til Saxo

Du har nu adgang til din konto hos Saxo, og kan se alle oplysninger om dit medlemskab, dine
ordrer og din digitale boghylde under "Mit Saxo".

Som tak for, at du har aktiveret dit medlemskab, har vi valgt at give dig fri læsning hele
sommeren. Dvs. at du frit kan tilgå de mere en 50.000 bøger i Saxos app, samt købe bøger til
vores altid lave medlemspris og fri fragt her på Saxo.com hele juli. Din næste medlemsbetaling
vil først falde i august.

Vi glæder os meget til at byde dig velkommen i vores univers, og håber at du kommer godt i
gang med Saxo Premium.

God sommer og god læselyst!

Med venlig hilsen Saxo

Kom i gang nu!