- Bliv medlem
-
Log ind
Du er ikke logget ind
Log ind Opret dig - Kurv
Du er ikke logget ind
Helle Helle er en af dansk litteraturs allerstørste prosaister, og er kendt for sin særegne, minimalistiske stil. Hun skriver, så vi både griner og græder – vel at mærke på en stilfærdig, ikke-larmende måde. Både i sine romaner og noveller skriver hun præcist og underspillet om hverdagens trummerum og de store dramaer, der gemmer sig under overfladen. Sådan er det også i Helle Helles nye bog, 'Hafni fortæller', der udkommer til september!
Her på siden kan du blive klogere på Helle Helles nye bog 'Hafni fortæller', samt andre af hendes bøger. Du kan se videoer med Helle Helle, hvor hun fortæller om bøgerne 'BOB' og 'de', og høre hende læse højt. Vidste du forresten, at du med et Saxo Premium-medlemskab kan få rabat på Helle Helles bøger?
Du kan godt begynde at glæde dig, for til september udkommer Helle Helle med en ny roman - denne gang om en kvindes skilsmisse og rejse rundt i Danmark og sig selv.
Romanens fortæller er kvinden Hafni, der ringer fra en rasteplads. Hun er netop blevet skilt og drømmer nu om triumferende at rejse gennem Danmark på ifølge hende selv en smørrebrødsrejse. Det er en rejse, der tager hende fra Roskilde over Ringsted, Korsør, Nyborg, Svendborg, Faaborg og til Bøjden-Fynshav. I Gråsten er det tanken, at rejsen skal munde ud i et vaskeægte sønderjysk kaffebord. Egentlig skulle rejsen vare 8 dage, men den ender ud med at tage omkring en måned. I hendes opkald fra rastepladsen, afslører hun, hvad der er gået galt, og hvorfor hun ikke vil være sig selv mere.
Helle Helle er en mester til at fortælle det store i det små, og hendes nye bog 'Hafni fortæller' er en indlevende fortælling om en kvindes splittede jagt efter at finde sig selv og sit ståsted.
‘BOB’ (2021) er titlen på Helle Helles seneste bog. I ‘BOB’ møder vi endnu engang hovedpersonen fra ‘de’, som vi kender ved betegnelsen ‘hun’. Hun er bogens jeg-fortæller, men i ‘BOB’ fortæller hun ikke om sit eget liv – hun fortæller om Bobs liv, og særligt om de dele, hvor hun ikke selv er en part.
Hun er kæreste med Bob, der er bogens hovedperson. Bob er i vildrede i forhold til sit eget liv. Han ved, at han gerne vil skabe en fremtid sammen med hende, men når det gælder lige nu og her, er han mere usikker. Hans arbejde på Sømandshotellet, sysleriet med indretningen af deres fælles lille lejlighed og Københavns gadenavne, der fylder hans hoved, er ikke nok til at skubbe tankerne om fremtiden væk. Skal de giftes? Skal de have børn? Er det overhovedet tanker, han må tænke nu?
Helle Helle er kendt vidt og bredt som en af Danmarks ypperste forfattere, og uanset om du er mangeårig fan eller ny Helle Helle-læser, bør du unde dig selv at læse ‘BOB’.
”Jeg gik i et stykke tid og tænkte, at jeg aldrig ville komme videre”
Efter sin forrige roman, ’de’, havde Helle Helle svært ved at komme i gang med den næste. Først da det gik op for hende, at hun i stedet for at forsøge at lægge historien bag sig skulle gå videre med den, kom ’BOB’. Hun fortæller her om sin nye roman, hvor måden historien fortælles på er afgørende for handlingen.
Hvad handler ’BOB’ om?
Romanen handler om en ung mand, Bob, og hans kæreste, der flytter fra Lolland til København. De får en lejlighed i Vanløse, oven på en tankstation. Mens hun har travlt med at studere, ved han ikke rigtig, hvad han skal. Han arbejder lidt på Sømandshotellet, går på møntvask, flakker rundt i Københavns gader. Og han prøver at skabe et hjem for dem i deres lille etværelses med altan. Fremfor alt handler romanen om forholdet mellem de to. Det er hende, der er fortælleren, men hun fortæller udelukkende om Bobs liv. Både når hun er der, og især når hun ikke er der.
Hvad er det for et forhold, hun og Bob har?
Hun er den unge pige fra min forrige roman, ’de’. I den var hun 16 år gammel og alene med sin mor. Og hendes mor blev dødeligt syg, mens pigen selv begyndte i 1.g. I gymnasiet mødte hun Bob. Jeg forestiller mig, at de efter hendes mors død er blevet kærester, og at hun har boet nogle år hjemme hos ham og hans forældre. Så den eneste familie, hun har nu, er Bobs familie. Derfor har hun meget at miste, hvis det ikke holder med hende og Bob. De er begge gode til at sætte sig selv til side. Han møder verden med åbenhed og vil gerne gøre andre tilpas, mens hun på en gang er til stede som fortæller, og samtidig slet ikke er der.
Hvorfor interesserer hun sig mest for de dele af Bobs liv, hun ikke selv er en del af?
Det var min tanke, at hele den konstruktion, at hun udelukkende fortæller om Bobs liv, og især når hun ikke selv er en del af det, ville sige noget om, hvad det er for et forhold, der er mellem dem. At det ville blive en del af selve handlingen. Måske er hun lige så fraværende i Bobs liv, som hun er for læseren.
Hvad fik dig til at vende tilbage til nogle af karaktererne fra ’de’?
Da jeg havde skrevet ’de’, tænkte jeg, at det blev meget svært at komme videre derfra, fordi den roman rummede så mange elementer fra hele mit samlede forfatterskab: Det, at den foregår i Rødby, i 1980’erne selvfølgelig, at det er en ung pige og en mor. Der har været mange mødre i mine bøger. Så jeg gik i et stykke tid og tænkte, at jeg aldrig ville komme videre. Men så gik det op for mig, at ’de’ måske var en åbning frem for en slutning. At historien måske først lige var begyndt.
I dine tidligere værker er der mange beskrivelser af mad. Hvad er der på menuen i ’BOB’?
Der er svensk pølseret, pizza med ansjoser, de gode grammofonpladesnegle fra Jernbanebageren, chokoladeboller fra H.C. Andersen-konditoriet, kaffe kogt på en espressokande købt på et loppemarked ved Assistens Kirkegård og ikke at forglemme en gryde med mælk på komfuret, som står med mælkesjatten hele dagen, så man altid kan lave sig en ny kop kaffe. Ingen ved, om det er sundhedsskadeligt. Den måde lavede jeg selv kaffe på i fire år, da jeg boede i Vanløse, indtil nogen sagde: ‘Det kan godt være farligt at blive ved med at opvarme mælk, når man har det stående hele dagen’. Bob og hans kæreste beslutter i øvrigt, at de skal holde op med at tale så meget om mad. Men som en af dem tænker: ’Hvad skulle vi gøre, der skulle jo spises’.
Hvordan fik du ideen til ’BOB’?
Min første idé var at skrive en bog, hvor første og sidste afsnit kunne læses både forfra og bagfra, ligesom navnet Bob. Jeg havde tænkt, at ’BOB’ skulle være en roman, der foldede sig ind over sig selv på midten sådan, at alt det, der gik godt hen mod midten, skulle gå skidt i den anden halvdel. Men der sker jo det, når man begynder at skrive, at det ændrer sig, og så kunne det ikke lade sig gøre alligevel. Dog er der stadig nogle spor efter min første plan. Og så var jeg meget glad for Bob i 'de'. Han var en venlig hjælper, en redningsmand. Han skaffede et livsnødvendigt blomkålshoved, da blomkålshoveder slet ikke var i sæson. Ham var jeg ikke færdig med.
Tag med Helle Helles sorgfulde roman 'de' tilbage til 80'erne, hvor livet leves i kinasko og med mousse i håret. Kassettebånd bliver vendt, folk bliver inviteret forbi til oksesteg, og citronvand slukker tørsten. Vi befinder os i Rødby på Lolland, et lille, afsides samfund, hvor bussen former både dagens og livets gang, da det er den eneste forbindelse til den store omverden - og til storbyen, når der en gang om måneden skal vaskes tøj.
Hovedpersonen er 'hun', en 16-årig pige, som går på gymnasiet i Rødby. Hun bor sammen med 'Hendes mor', og tilsammen udgør de et ret fasttømret 'de' - 'de' lever sammen, 'de' kan ikke lide krokus, 'de' kan til gengæld godt lide oksesteg. Deres fælles, fasttømrede verden trues imidlertid, da 'Hendes mor' viser sig at være alvorligt syg. Det er dog ikke noget, ’de’ taler om. Men hvad taler man så om, når man undgår at tale om døden?
I Helle Helles verden snakker man ikke om sygdomme og frustrationer. Moderens sygdom listes frem i bisætninger, gennem tilfældige bemærkninger og samtaler med sygehuset - og i høj grad mellem linjerne. I stedet for at udtrykke sine frustrationer verbalt, lægger man i stedet lydløst telefonrøret fra sig, går baglæns ud af stuen efter en samtale eller bager et flute uden noget egentlig formål.
'de' er slidstærk prosa, der låner af lyrikkens formsprog. Fortællingen er holdt i en konsekvent nutid, der giver nogle spøjse sætningskontruktioner af og til. Et formmæssigt valg, der tager et opgør med vores normale forståelse af sorgens "før" og "efter" og i stedet peger på, at sorgen netop fastholder fortid, nutid og fremtid i ét smerteligt rodsammen.
Sætningerne i 'de' indbyder læseren til at læse langsomt. Helle Helles prosa er smuk, rørende, morsom og sorgfuld på én gang, og for at du kan komme alle disse emotionelle tilstande igennem, anbefaler vi, at du tillader dig selv at sætte dit læsetempo ned.
Helle Helle (f. 1965) er dansk forfatter, uddannet fra forfatterskolen i 1991, og hun debuterede i 1987 med novellen ‘Et blommetræ’, som blev bragt i Information. På det tidspunkt skrev hun under navnet Helle Krogh Hansen.
Efternavnet Helle har Helle Helle taget efter sin oldemor, og det var således under navnet Helle Helle, at hun fik udgivet sin debutbog 'Eksempel på liv' i 1993. Helle Helle har gennem sit forfatterskab udviklet og forfinet sin helt særlige ‘Helle Helleske’ stil, hvor der skal læses ‘mellem linjerne’, og hvor det, der ikke bliver sagt, er lige så vigtigt – hvis ikke vigtigere – end det, der bliver sagt.
Helle Helles prosa er eksperimenterende, stramt minimalistisk og underspillet. Hendes bøger handler ofte om én ting på overfladen og en anden ting under denne. Mens hun på overfladen skildrer hverdagsligheder, der grænser til det trivielle, lurer dramaet lige under overfladen på nippet til at bryde ud og afsløre livets absurditeter og groteskheder. Det er på én gang morsom, bevægende, sørgelig og tragisk læsning at læse Helle Helle, men det er det hele på en ganske stille måde.
Helle Helle er kendt og elsket for sin 'Helle Helleske' stil i både ind- og udland, og hendes romaner og noveller er ikke for ingenting prisbelønnede, oversat til mange sprog og fast inventar på pensumlisten på stort set alle danske gymnasier.
Helle Helle har altid været populær hos anmeldere og dansklærere, og med romanen 'Rødby-Puttgarden' (2005) oplevede hun et regulært publikumsgennembrud. Hendes roman ‘de’ fra 2018 blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 2019, og romanen ‘BOB’ er fortsættelsen til' de'.
Helle Helle befinder sig i den absolutte superliga af danske forfattere, både når det kommer til popularitet og kunstnerisk kvalitet, og har modtaget talrige prominente priser, bl.a. Akademiets Beatricepris i 2003, Kritikerprisen i 2005, P.O. Enquists Pris i 2009, De gyldne laurbær i 2012, Det Danske Akademis Store Pris i 2016 og Holbergmedaljen i 2019.
Alle Helle Helles bøger kan streames i Saxo Premium som enten lydbøger, e-bøger eller begge dele.
Helle Helle
Foto: Gutkind
