Telefon af Ida Jessen

Telefon af Ida Jessen

Lisa har tidligere være præst i landsbyen Hvium. Nu bor hun i København og er tilknyttet en telefontjeneste, hvor folk anonymt kan ringe ind. En aften er der en stemme i røret, som river op i den 15 år gamle tragedie, hvor Lisas syvårige søn blev dræbt af en flugtbilist.

Hvium-bøgerne

Ida Jessens bøger om samfundet i og omkring den lille fiktive by ved Limfjorden, Hvium, består af bøgerne “Den der lyver”, “Det første jeg tænker på”, “Børnene” og nu også en selvstændig fortsættelse: “Telefon”.

“Den der lyver ” skildrer, hvilken ødelæggende effekt sladder, løgn og hemmeligholdelse har på et lille samfund, hvor en ung og meget selvsikker læge lige har startet sin egen lægepraksis. “Det første jeg tænker på” er en roman om godhedens tyranni og en kvindelig præst, som desperat kæmper for at finde den flugtbilist, der har dræbt hendes søn. “Børnene” handler om hverdagsskæbner og er portrætter af ensomme, længelsfulde mennesker.

Ida Jessen modtog i 2009 De Gyldne Laurbær for “Børnene”, der også var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

“Telefon” tager fat i handlingen fra “Det første jeg tænker på” om præsten Lisa og hendes tragedie.

Vidste du?

Ida Jessen er uddannet cand. mag. i litteraturhistorie og massekommunikation
"Børnene" var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris
Ida Jessen debuterede i 1989 med novellesamlingen "Under sten"
Senest har Ida Jessen udgivet de to romaner "En ny tid" og "Doktor Bagges anagrammer", der skildrer ægteskabet mellem en friskolelærerinde og en distriktslæge fra hver sin synsvinkel
Ida Jessen har modtaget "Søren Gyldendal Prisen, De Gyldne Laurbær, Blixen-prisen, DR Romanprisen og Kritikerprisen

Find mere inspiration her

Velkommen til Saxo

Kom i gang nu!