Tænk, hvis du ikke afgør dit barns fremtid

Tænk, hvis du ikke afgør dit barns fremtid

Ny minibog af Sara Alfort fra den digitale avis Zetland i samarbejde med Saxo.

Sara Alfort: Tænk, hvis du ikke afgør dit barns fremtid

I dag tillægges forældrerollen en enorm betydning i børns udvikling. Amning eller ej? iPad eller ej? Gluten eller ej? Sara Alfort mener, at vi som samfund er grebet af en forskrækket forestilling om, at forældre alene bestemmer barnets skæbne og at det har fået mængden af råd, studier og anbefalinger til forældre til at eksplodere ud i det absurde. Forestillingen gennemsyrer ikke bare vores forældrerolle, den gennemsyrer også den offentlige samtale om opdragelse, synet på børn i det hele taget og faktisk også hele vores familiepolitik, mener Sara Alfort.

I minibogen ‘Tænk, hvis du ikke afgør dit barns fremtid’, optrævler Sara Alfort gennem nedslag i litteratur og forskning, hvordan synet på børneopdragelse har gennemgået skelsættende udviklinger op til nutidens pres på forældrene, et pres, der ifølge bogen også kommer fra Christiansborg, hvor det tætte skolehjemsamarbejde lægger ansvaret for børnenes skolegang over på forældrene i en hidtil uset grad.

‘Tænk, hvis du ikke afgør dit barns fremtid’ udkommer d. 29. oktober 2018 og er et samarbejde mellem blandt andre Zetland og Saxo.com

“Vi har bildt hinanden ind, at alt det, vi gør som forældre, endegyldigt former vores børns skæbne. Derfor bliver forældre bombarderet med anbefalinger om amning, gode råd om barnets mad og opdragelse, men kan det virkelige passe, at vi har så meget magt med forældre, at vi kan forme vores børns liv langt ude i fremtiden? Det er jeg ærlig talt i tvivl om”

Sara Alfort

Sara Alfort er skribent på den digitale avis Zetland, hvor hun skriver om skole og hverdag. Hun er løbende i dialog med sine mange læsere om alt fra børns læring til folkeskolereformen. Hun er uddannet magister i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet og Sorbonne, har to børn, en mand og en hundehvalp.

Find mere inspiration her

Velkommen til Saxo

Kom i gang nu!