Saxo-appens funktioner

Saxos app med e-bøger og lydbøger kan tilpasses efter dine behov

Saxos app giver mulighed for at justere oplæsningshastigheden på lydbøger samt ændre skriftstørrelse og baggrundsfarven på en e-bog. Her kan du se, hvordan du benytter appen til at lytte til lydbøger og læse e-bøger, præcis som det passer dig.

 

Lydbøger og e-bøger i appen

Her finder du hjælp til at få mest muligt ud af Saxos app med lydbøger og e-bøger. Uanset om du skal prøve lydbøger i appen af for første gang, eller du vil lære mere om appens muligheder, så finder du vejledningen her.

Vidste du, at du med et Saxo Premium-medlemskab kan lytte ubegrænset til e- og lydbøger i appen? Og så er der tilmed også rabat på de fysiske bøger, fri fragt og levering lige til døren. 

Sådan tilpasser du lydbøgerne efter dine ønsker

Når du afspiller lydbøger via Saxos app, har du flere forskellige muligheder for at optimere din lytteoplevelse. Her giver vi svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål om optimering af lytteoplevelsen, når du skal lytte til lydbøger i appen.

Kan jeg ændre oplæsningshastigheden på min lydbog i appen? Ja. Du kan ændre hastigheden på oplæsningen af lydbogen i appen, hvis du gerne vil sætte tempoet op eller ned. Hastigheden kan justeres i 16 forskellige niveauer, fra halv hastighed til dobbelt hastighed. Oplæsningshastigheden kan ændres via menu-ikonet i øverste højre hjørne under afspilningen af lydbøgerne i appen.

Hvordan indstiller jeg en sleep timer-funktion? Du kan aktivere en sleep timer, som stopper afspilningen af lydbogen automatisk på et tidspunkt, du selv bestemmer. Sleep timeren kan eksempelvis benyttes, hvis du lytter til en lydbog lige inden sengetid og ofte falder i søvn til den. Timeren aktiveres via menu-ikonet i øverste højre hjørne.

Kan jeg sætte et bogmærke i min lydbog? Ja. Funktionen er smart, hvis der er et sted i lydbogen, du gerne vil genhøre. Placér et bogmærke via menu-ikonet i øverste højre hjørne, så husker appen, hvor du gerne vil finde tilbage til.

Hvordan lytter jeg til lydbøger, når jeg er offline? Du kan downloade lydbøgerne til din mobiltelefon eller tablet og lytte til dem i appen, selv når du er offline. Det er f.eks. smart, hvis du skal ud at rejse og vil undgå at bruge data i udlandet. lydbøgerne kan downloades via menu-ikonet i øverste højre hjørne eller fra bogdetaljesiden i appen.

Hvordan spoler jeg frem og tilbage i lydbogen? Du kan på pilene spole 15 sekunder eller to minutter frem og tilbage i lydbogen. Du kan også benytte slideren, hvis du ønsker at springe længere frem eller tilbage i bogen.

I runier

Sådan indstiller du e-bogen efter behov

E-bøger i appen kan tilpasses dig og din læsesituation. Du kan ændre skrifttype, skriftstørrelse, skifte baggrundsfarve, søge i e-bogen og få din e-bog læst op. Her giver vi svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål om tilpasning af e-bøger.

Hvordan ændrer jeg skrifttype, skriftstørrelse og baggrundlys i Saxos app? Via menu-ikonet i øverste højre hjørne, kan du trykke på 'Indstillinger' for at ændre skrifttype, skriftstørrelse og baggrundslys (dag/sepia/nat). På natfunktionen bliver skærmen sort og skriften hvid – perfekt til, hvis du vil læse i mørket inden sovetid og ikke vil forstyrre din sidemand eller gerne vil undgå det kraftige lys.

Hvordan kan jeg navigere mellem bogens kapitler? Tryk på ikonet i øverste venstre hjørne for at se kapiteloversigten og let springe frem og tilbage mellem bogens kapitler.

Hvordan placerer jeg et bogmærke? Hold fingeren nede i to sekunder på ordet eller sætningen, som du ønsker at placere bogmærket ved. Herefter får du straks mulighed for at tilføje bogmærket. Alle dine bogmærker kan du finde under samme ikon som kapiteloversigten og under fanen 'Fremhævninger' i appen.

Hvordan får jeg e-bøger læst op? Du kan få læst e-bøger op i forskellige hastigheder. Funktionen kan aktiveres via menu-ikonet i øverste højre hjørne i appen.

Hvordan søger jeg i e-bøgerne i appen? Du kan søge i alle vores e-bøger ved at trykke på lup-ikonet. Det er fx smart, hvis der er et særligt tekststed, du gerne vil hurtigt frem til.

Hvordan læser jeg, når jeg er offline? E-bøgerne downloades automatisk, når du åbner dem, og de kan derfor altid læses i appen i offline tilstand.

 

 

iPad åben e-bog

Appens generelle funktioner

På Forsiden i appen kan du gå på opdagelse i vores streaming-bibliotek med mere end 90.000 e- og lydbøger. Her kan du blive inspireret til og udvælge din næste store bogoplevelse uanset om du vil anvende appen til at lytte til lydbøger eller læse e-bøger – eller begge dele. På forsiden i appen har vi samlet alt fra de største nyheder, mest populære e- og lydbøger samt bedst anmeldte bøger til en masse spændende bøger fordelt på genrerne: krimi, romaner, biografier, børn og unge og faglitteratur.

Under fanen 'Boghylde' i appen finder du både de bøger, du læser eller lytter til fra streaming-biblioteket, og de e- og lydbøger, du har købt i styksalg hos Saxo. Dine bøger fordeles på følgende boghylder: 'I gang', 'Gemte', 'Købte', 'Downloads', 'Gratis', 'Læste' og 'Alle'.

Under fanen 'Søg' kan du nemt finde specifikke bøger eller dykke ned i forskellige genrer. Søg på en forfatter eller titel, og find hurtigt og nemt bogen, du leder efter.

Under fanen 'sælg' kan du sætte dine brugte papirbøger fra boghylden til salg på Saxos hjemmeside. Her kan du selv angive din ønskede fortjeneste på bogen samtidig med, at du angiver standen på bogen, samt hvor hurtigt du kan afsende den.

Under fanen 'Mere' finder du information om din profil, du kan søge hjælp og tilgå dine indstillinger mm.

Bogdetaljesiden i appen kan du selv vælge mellem e- og lydbogsformat. Indgår bogen i en serie, kan du få overblik over hele siden. På mange af bøgerne er der en læse- eller lytteprøve. Vælger du en lydbog kan du se, hvem indlæseren er. Via funktionen 'Gem' kan du tilføje bogen til boghylden 'Gemte', så du på et senere tidspunkt nemt kan finde og læse bogen. Via 'Download' kan du downloade bogen til offline læsning. Via ikonet i øverste højre hjørne kan du markere en bog som læst og på den måde, kan du nemt skabe dig et overblik over de bøger, du har læst. Du kan anmelde en bog mellem 1 og 5 stjerner og knytte nogle ord til din anmeldelse. På bogdetaljesiden kan du desuden se forfatter(e) bag udgivelsen, beskrivelse af bogen, andre læseres anmeldelser af bogen og finde andre bøger, der måske vil interessere dig.

Iphone forside

 

Få mere ud af Saxos app

Oversigt over lydbøger

Gode lydbøger

Nyt i streaming

Top-10 i streaming

Saxo Premium

Sælg brugte bøger via appen

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO080