Villads fra Valby-bøgerne i rækkefølge

Anne Sofie Hammers Villads fra Valby-bøger er favoritter på børneværelset, og bøgerne har hurtigt fået status som nyklassikere. Her på siden guider vi til rækkefølgen på alle Villads-bøgerne: højtlæsningsbøger, billedbøger, læs selv-bøger og opgavebøger. 

Knap var Anne Sofie Hammer debuteret med den første bog i bestseller-serien om Villads fra Valby, før hun modtog børnenes hyldest med Orlaprisen 2010. Siden er der kommet mange flere bøger i favoritserien om Villads, og med succesen i ryggen skrev Anne Sofie Hammer i 2017 den første bog i en ny populær serie om den gæve pige Magda. Siden er endnu en bogserie kommet til - nemlig bøgerne i Mig og Mille-serien, som vi også guider til her på siden. Serierne om Villads, Magda og Mig og Mille er sammen med Anne Sofie Hammers selvstændige børnebøger og ungdomsbøger et hit blandt yngre bogelskere. 

Er dine børn eller børnebørn vilde med sjove billedbøger som Kim Fupz Aakesons Vitello-serie eller oplæsningsbøger som Ole Lund Kirkegaards lange række af klassikere, så vil de sikkert også elske bøgerne om Villads fra Valby. 

Læs med ned over siden, og følg vores serieguide til rækkefølgen på alle Villads-bøgerne, Magda-bøgerne, Mig og Mille-bøgerne og Anne Sofie Hammers selvstændige bøger. 

Vidste du for øvrigt, at du som Saxo Premium-medlem kan få rabat på Villads fra Valby-bøgerne?

Se også

Serie- og rækkefølgeguides

Nye bøger 

Kommende bøger

Børnebøger

Ungdomsbøger

Villads fra Valby i biografen
Verdens bedste Villads fra Valby
Villads fra Valby - ud i naturen
Villads fra Valby leger lidt vildt
Villads fra Valby skyder en højder
Villads fra Valby bygger en robot
Villads fra Valby spiller fodbold
Villads fra Valby får nye ideer
Villads fra Valby lærer klokken
Villads fra Valby som dyrepasser
Villads fra Valby skyder året i gang
Villads fra Valby taber en tand

Rækkefølgen på bøgerne i Villads fra Valby-serien

Billedbøger 

1. Villads fra Valby går i skole (2015) 

2. Villads fra Valby holder fri (2015) 

3. Villads fra Valby er indbrudstyv (2016) 

4. Villads fra Valby køber slik (2016)  

5. Villads fra Valbys uhyggelige halloween (2016) 

6. Villads fra Valby leger med ord (2016) 

7. Villads fra Valby passer sig selv (2017)  

8. Villads fra Valby taber en tand (2017)  

9. Villads fra Valby som dyrepasser (2018)  

10. Villads fra Valby skyder året i gang (2018)  

11. Villads fra Valby lærer klokken (2019) 

12. Villads fra Valby har fødselsdag (2019)

13. Villads fra Valby spiller fodbold (2020)

14. Villads fra Valby bygger en robot (2020)

15. Villads fra Valby skyder en højder (2021)

16. Villads fra Valby leger lidt vildt (2021)

Højtlæsning 

1. Villads fra Valby (2009) 

2. Villads fra Valby i 0.V (2010) 

3. Villads fra Valby holder jul (2012) 

4. Villads fra Valby laver en film og andre godnathistorier (2012) 

5. Villads fra Valby på sommerferie (2015) 

6. Villads fra Valby får nye ideer (2019)

7. Villads fra Valby - ud i naturen (2022) 

8. Villads fra Valby i biografen (2024)

Læs selv-bøger om Villads fra Valby 

1. Villads fra Valby vasker en baby (2012) 

2. Villads fra Valby får et brev (2012) 

3. Villads fra Valby låner en båd (2013) 

4. Villads fra Valby har vikar (2013) 

5. Villads fra Valby laver en film (2014) 

6. Villads fra Valby bliver bange (2014) 

Aktivitetsbøger

1. Villads fra Valby laver opgaver (2013) 

2. Villads fra Valby – sikkker i trafikken (2016) 

Om bogen 'Villads fra Valby - ud i naturen' (2022)

Hvordan ser en harelort ud? Kan man brænde sig på brændenælder? Og hvad er Danmarks farligste dyr?

Hver uge tager Villads fra Valby og hans venner på tur med Kamal. I skoven lærer de om bål, dyr og planter. Og kender man Villads ret, så går tingene aldrig helt som planlagt. Og nogle af de mange ting, han oplever, skal selvfølgelig også prøves af derhjemme. Eller bedre endnu - inde på storesøster Fridas værelse. I bogen 'Villads fra Valby - ud i naturen' finder du otte helt nye historier om drengen Villads, to historier for hver årstid. Historierne efterfølges af faktuelle afsnit, hvor man kan blive klogere på naturen og få inspiration til aktiviteter, man kan lave med børnene. 

Om bøgerne 'Villads fra Valby leger lidt vildt' (2021) og Villads fra Valby skyder en højder' (2021)

De to bøger ‘Villads fra Valby leger lidt vildt’ og ‘Villads fra Valby skyder en højder’ er udkommet samme dag og er 15. og 16. bog i Anne Sofie Hammers storpopulære børnebøgsserie om drengen Villads, der bor i Valby.

Både ‘Villads fra Valby leger lidt vildt’ og ‘Villads fra Valby skyder en højder’ hører til billedbogsserien og er perfekte til højtlæsning for børn fra 4-årsalderen eller som læs-selv-bøger for lidt større børn.

I ‘Villads fra Valby leger lidt vildt’ leger Villads inde hos Frida. Han ved, at Fridas mor godt kan blive sur, selvom man husker at rydde op efter sig, når legen er slut. Da Villads kommer til at flagre så vildt med armene, at Fridas mors blomst ryger på gulvet, må Villads frem med de helt gode ideer.

I ‘Villads fra Valby skyder en højder’ har Villads fået nye, gule sko, der ikke bare er flotte, men også gode, når man gerne vil løbe stærkt eller skyde højdere. Der er bare en ting, Villads mangler: en bold. Sådan en har de store drenge, og de har glemt den på græsplænen …!

I ‘Villads fra Valby leger lidt vildt’ og ‘Villads fra Valby skyder en højder’ er der endnu mere skøn læsning for børn, der allerede er Villads-fans eller som bare elsker gode historier, der er lette at relatere til, og hvor illustrationerne er farverige og humørfulde.

Vidste du forresten, at bøgerne også fås på lyd? Skru op for lyde, og få en gratis lytteprøve på 'Villads fra Valby leger lidt vildt' som lydbog

Om bogen 'Villads fra Valby bygger en robot' (2020)

Villads fra Valby bygger en robot’ af Anne Sofie Hammer er titlen på den 14. billedbog om drengen Villads, der bor i Valby.

Villads’ mor har fødselsdag, og Villads beslutter, at hun skal have en robot i fødselsdagsgave. Altså, sådan en hjemmelavet robot, som Villads og Alexander selv bygger af metaldimser, man finder rundt omkring på jorden. Men det er nemmere at finde på ideen om at bygge en robot end rent faktisk at gøre det, og da Alexander bliver nødt til at tage hjem, er robotten stadig ikke meget mere end en samling dimser. Nu er der langt mellem de gode ideer, men heldigvis får far sådan én i tide!

Nu kan du få ‘Villads fra Valby bygger en robot’ som selvstændig bog. Den findes også i højtlæsningsbogen ‘Villads fra Valby får nye ideer’ fra 2019.

Er dine børn eller børnebørn fan af Villads fra Valby? Så er ‘Villads fra Valby bygger en robot’ helt sikkert også en billedbog for dem!

I øvrigt, kan du også få bogen som lydbog, hvis dine børn gerne vil læne sig tilbage til en god historie. Få en gratis lytteprøve på 'Villads fra Valby bygger en robot' som lydbog her:

Om billedbogen 'Villads fra Valby har fødselsdag' (2019)

Villads fra Valby har fødselsdag’ er endnu en skøn billedbog i Anne Sofie Hammers billedbogsserie om Villads fra Valby. Bogen er fuld af Dina Gellerts fine tegninger. 

I ‘Villads fra Valby har fødselsdag’ har Villads ... fødselsdag! Og i år skal han fejre den i skolen. Det er Villads ret utilfreds med. Heldigvis hjælper det, at det er Villads’ far, der har bagt den banankage, som Villads får med at dele ud. Villads elsker sin fars banankage, og det gør de andre i klassen også. Så meget, at de vædder om det sidste stykke, som Villads ellers havde regnet med at score selv. Hvad nu? 

‘Villads fra Valby har fødselsdag’ er et dejligt gensyn med den opfindsomme og legesyge Villads, og hvis du også kan lide en god historie, bør du læse med! 

Klik play, og lyt til en lille bid af lydbogsudgaven af 'Villads fra Valby' har fødselsdag.

Om Villads fra Valby-serien

Anne Sofie Hammers bestseller-bøger om Villads fra Valby er så populære, at der er lavet mange forskellige slags bøger i serien. Blandt Villads-bøgerne findes der derfor både højtlæsningsbøger, billedbøger, læs selv-bøger og aktivitetsbøger, og de er alle sammen fulde af Dina Gellerts flotte og glædesskabende tegninger. 

Bøgerne om Villads fra Valby handler alle om drengen Villads, der bor med sin familie i – ja, godt gættet – Valby. Villads er god til mange ting, men særligt til at spise pasta med kødsovs og at lege. Villads er altid fuld af sjov og finurlige påhit. Uanset om han er henne i børnehaven, skal starte i skole, tager på stranden, holder nytår, fejrer halloween eller har fødselsdag, er han klar på eventyr. Allerhelst sammen med sine gode venner Frida og Magnus. 

Historien om Villads fra Valby er både blevet til biografsuccessen 'Villads fra Valby' og blevet opsat som teaterstykke flere gange. 

Højtlæsningsbøgerne og billedbøgerne om Villads er velegnet til børn fra og med 4 år. Læs selv-bøger er til børn på 8-9 år, mens opgavebøgerne er gode til børn fra 5-årssalderen. 

Kender dine børn endnu ikke Villads, eller er der et par bøger i den lange række, de ikke har fået læst? Så brug vores serieguide til at finde lige den bog, I mangler derhjemme.

Bøgerne kan læses i lige den rækkefølge, der passer dig og din familie bedst.

Rækkefølgen på Magda-bøgerne

1. Hjemme hos mor får jeg altid sushi (2017) 

2. Magda vil selv bestemme (2017) 

3. Far spørger, om du vil tage flødeboller med (2017) 

4. Må jeg få mit gulvtæppe med hjem til mor? (2018) 

5. Magda vil hellere lege (2020)

Om Magda-bøgerne

Anne Sofie Hammers bogserie om Magda indeholder højtlæsningsbogen ‘Magda vil selv bestemme’ i 12 kapitler samt tre billedbøger. De er perfekte til børn fra 4-årsalderen, og de er alle farverigt og sødt illustreret af Sira Stampe. 

Bøgerne i Magda-serien handler om den sjove og iderige Magda, der kan få det bedste ud af alting. Magda bor på skift hos sin mor og far, og selvom det er besværligt at flytte sine ting frem og tilbage og hvert år skulle bestemme, hvor man skal holde sin fødselsdag, så ved Magda lige præcis, hvilke knapper hun skal trykke på, for at få lov til at spise sushi til aftensmad, være længe oppe eller sove i fars seng.

Det er umuligt ikke at holde af fuldstændig fantastiske Magda og hendes ustoppelige hittepåsomhed. Har dine børn læst bøgerne om Villads fra Valby, så er Magda-bøgerne helt sikkert også noget for dem.

Læs bøgerne i den rækkefølge, der passer dig bedst. 

Vil du gerne lytte til historierne om Magda? Hør en gratis bid af lydbogen 'Må jeg få mit gulvtæppe med hjem til mor' her.

Rækkefølgen på bøgerne i Mig og Mille-serien

1. Mig og Mille - helt i kage (2022)

2. Mig og Mille - i kort snor (2022)

3. Mig og Mille - på dybt vand (2023)

4. Mig og Mille - juler for vildt (2023)

5. Mig og Mille - laver megasjove opgaver (2024)

Andre bøger af Anne Sofie Hammer

1. London kalder (2011) 

2. Paris Belinda Hansen (2014)  

3. Mig og Dylan Walker eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår (2015)  

4. Vi ses, Pellerøv (2016) 

5. Jagten på nazisternes guld (2020)

6. Jeg tæller mine skridt (2020)

7. Røverhistorier til dig fra Siggi (2020)

8. Jagten på nazisternes guld 2 (2022)

Om Anne Sofie Hammers andre bøger

Ud over bøgerne om Villads fra Valby, Magda og Mig og Mille, har Anne Sofie Hammer skrevet en række andre fremragende bøger for børn og unge. 

Bogen ‘Vi ses Pellerøv’ blev kåret til årets børnebog 2018, og den handler om drengen Pelle, som, da hans morbror en dag pludselig forsvinder til Norge, står alene tilbage med alle sine svære følelser, uden at nogen fortæller ham, hvad der er los. Bogen er fantastisk som udgangspunkt for at tale om de ting, der kan være svære at få bragt på banen som pårørende til mennesker med misbrug af alle slags, og den er velegnet til børn fra 10-årsalderen. Samme tema går igen i bogen 'Jeg tæller mine skridt' fra 2020 om pigen Merle, hvis mor en dag går på værtshus uden at komme hjem igen.

Som historierne om Villads og Magda, handler bogen 'Paris Belinda Hansen' også om et helt almindeligt og meget opfindsomt barn, der altid har et trick i ærmet og en fiks ide i baghånden. Det kan der også være godt brug for, når ens drøm er at blive X Factor-stjerne. Bogen er for børn fra og med 9 år. 

Ud over børnebøgerne har Anne Sofie Hammer skrevet ungdomsromanen ‘London kalder’ om pigen Line og hendes første forelskelse og ungdomsbogen ‘Mig og Dylan Walker eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår’, en hylende sjov og også ret pinlig bog til børn i 12-årsalderen om, hvordan piger og drenge kommer tættere på hinanden. 

I 2020 udgav Anne Sofie Hammer sammen med Lise Bidstrup første bog i serien 'Jagten på nazisternes guld', der er en superspændende historisk spændingsroman for unge fra 12 år, som i 2022 blev fulgt op af 'Jagten på nazisternes guld 2'. 

Anne Sofie Hammer har med andre ord en lang række bøger i bagagen, og der er helt sikkert også en for dit barn eller unge menneske. Læs mere om forfatteren her på Anne Sofie Hammers forfatterside.

Vil du gerne gå endnu mere i dybden med Anne Sofie Hammers forfatterskab? Klik på knappen, og få mere information på hendes forfatterside. 

Andre børnebogsserier

Mangler du inspiration til flere gode børnebøger? Her er et par lignende forfattere, som sikkert også vil kunne lide. Du kommer til forfatternes serieguides ved at klikke dig ind nedenfor.

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO081