Rækkefølgen på Jakob Melanders bøger

Jakob Melander er kendt for sin virkelighedstro og nervepirrende krimiserie om politimanden Lars Winkler. For at du kan læse seriens bøger i rigtig rækkefølge, guider vi her på siden til alle bøgerne i Lars Winkler-serien og til Jakob Melanders andre bøger.

Læs også om Jakob Melanders nyeste serie med makkerparret Porsing og Freitag, der med 'Jeg er Sarons rose' har fået sit første af i alt tre planlagte bøger.

Scroll ned, og dan dig et overblik over serien, du søger. Klik på den bog, du gerne vil læse mere om, og sæt den på din favoritliste, så du nemt kan finde tilbage til den senere.

Forresten – vidste du, at du kan få 'Jeg er Sarons rose' og Lars Winkler-bøgerne med rabat som medlem af Saxo Premium?

Se også

Serie- og rækkefølgeguides

Nye bøger 

Kommende bøger

Krimier 

Lysets engel
Station Z
Blodpagten
Et hus for de døde
Forbandet blod

Den første af tre bøger om makkerparret Porsing og Freitag

1. 'Jeg er Sarons rose' (2021)

2. 'Station Z' (2022)

3. 'Lysets Engel' (2023)

Jakob Melanders bog, ’Jeg er Sarons rose’

’Jeg er Sarons rose’ er 1. bind i Jakob Melanders trilogi om det umage makkerpar Politiassistenten Christian Porsing og Sigga Freitag, der forlod det tyske politi efter en meget grusom, men henlagt sag.

Som den første af i alt tre bøger indvarsler ’Jeg er Sarons rose’ en nervepirrende krimiserie med mystiske hændelser og fængslende plot.

I ’Jeg er Sarons rose’ findes et menneskeskelet noget ud over det sædvanlige – kraniet er en grævlings. Politiet er overbevist om, at det må være tale om en bestialsk vittighed, men politiassistenten Christian Porsing har sin tvivl. Kollegaerne er ikke til megen hjælp, da han forsøger at dykke ned i sagen, og han må række ud til Sigga Freitag, tysk politis tidligere profileringsekspert og stjerne, og hun er ikke som politifolk er flest. Siggas sjæl plages, og hun har fået en sans for at opsnappe menneskelig lidelse, en sans hun har fået gennem sin opvækst, hvor hun boede nær en tidligere kz-lejr. Sigga Freitags metoder er helt unikke, og folk køber hendes ultrapopulære bog om hendes metoder, og de stimler sammen til foredrag for at høre hende fortælle om dem.

Bogens to hovedpersoner er et sandt umage par, der mødes, da Christian, den jyske politiassistent, efter et af Siggas velbesøgte foredrag i København mærker skepsissen vokse over hendes metoder – er det ikke clairvoyance i nye klæder? Men Christian Porsing har brug hendes assistance og må sande, at Sigga Freitags metoder kan noget helt særligt.

Efterforskningen i ’Jeg er Sarons rose’ tager fart, og makkerparret må udnytte alle deres kompetencer, da endnu et skelet med kraniet fra en grævling dukker op.
Det bliver en sag, der kommer til at chokere Christian, som han aldrig havde troet var muligt, og hans og Siggas liv, vil aldrig blive som før.

Er du klar til at dykke med ned i efterforskningen skræmmende opdagelse i den nye trilogis første bind?

 

Om Jakob Melanders nye serie om Porsing og Freitag

Jakob Melanders nye krimiserie om Porsing og Freitag består indtil videre af to bøger - 'Jeg er Sarons rose' og 'Station Z'. Allerede nu kan du dog forudbestille seriens tredje bog 'Lysets Engel', som udkommer i juni 2023. I trilogiens første bog dannes det umage makkerpar af jyden Christian Porsing, der forsøger at klare sig som en noget fejlslagen politiassistent i København, og Sigga Freitag, tysk politis tidligere stjerne-ekspert i profilering og en yderst kompetent psykolog med en evne til at opfange menneskelige lidelse.

Bogens to hovedpersoner kan dog forenes over deres noget anstrengte og indviklede forhold til deres fædre. Og både i efterforskningen og i familierelationerne klinger taglinen ”enhver kontakt efterlader et spor”.

I serien om makkerparret Porsing og Freitag lånes der kløgtigt og bevidst fra virkelighedens drabssager. I trilogiens bind 1, ’Jeg er Sarons rose’, har sagen om den amerikanske seriemorder Jeffrey Dahmer været en grundlag for sagens opbygning og karakter. I bind 2 i serien vil Natascha Kampuschs kidnapning og indespærring danne rammen for forbrydelsen. Og i det 3. bind i serien vil The Green River Killer, kvindemorderen Gary Ridgway, være forlægget for bogens forbrydelser.

Rækkefølgen på Askehave-serien

1. Forbandet blod (2019) 

2. Et hus for de døde (2020)

3. Blodpagten (2020)

Jakob Melanders bøger 'Et hus for de døde' og 'Blodpagten' (2020)

Jakob Melanders bøger 'Et hus for de døde' og 'Blodpagten' (2020)

'Et hus for de døde’ og 'Blodpagten’ er udkommet samme dag, og bøgerne er Jakob Melanders nyeste bøger. 'Et hus for de døde’ og ‘Blodpagten’ er hhv. 2. og 3. bog i Jakob Melanders topspændende thrillerserie om den umanerligt rige Askehave-familie. Bøgerne er altså fortsættelsen på serien første bog ‘Forbandet blod’ (2019).

I serien 2. og 3. bog fortsætter historien om Malin Askehave, som vi møder i seriens første bog. I ‘Et hus for de døde’ overtager Malin ansvaret for familievirksomheden, og trods modvind i sin egen familie kæmper hun for virksomhedens grønne strategiomlægning. I ‘Blodpagten’ er Malin for alvor kommet i problemer. Hendes familie er ikke blege for at lade hende ofre, hvis det betyder, at magten over virksomheden kan lande hos dem. Da Malin står uden mere at tabe, finder hun dén gejst, der kan gøre hende i stand til at kæmpe sig tilbage.

‘Et hus for de døde’ og 'Blodspagten’ er de uhyggeligt spændende fortsættelser på Jakob Melanders Askehave-serie. Er du til thrillerfiktion fra øverste hylde? Så er Askehave-serien lige noget for dig.

Vi anbefaler dig at læse bøgerne i kronologisk rækkefølge – brug vores guide til bøgernes rækkefølge lige her ovenfor – så er du sikker på at få det hele med.

Om Askehave-serien

Askehave-serien indeholder tre bøger. I første bog møder vi 27-årige Malin Askeave, hvis engagement i kampen mod klimakrisen har gjort, at hun har brudt med sin familie. Malins familie ejer den andenstørste shippingvirksomhed i Danmark, Askehave Shipping, og virksomheden aktiviteter har kæmpe negative konsekvenser for kloden. Malin bruger sin position som forsanger i et verdenskendt r’n’b-band 'Gaia 5' til bl.a. at kæmpe mod familievirksomhedens interesser. Da hun bliver mor, begynder hun dog at se på sin familie med nye øjne.

‘Forbandet blod’ er en uhyggelig thriller om vanskelige familierelationer, brudte bånd, svindel, hemmeligheder og kærlighed og samtidig begyndelsen på en nervepirrende thrillerserie, der fortsætter i bøgerne 'Et hus for de døde' og 'Blodpagten' – begge fra 2020.

Er du vild med Jakob Melanders Lars Winkler-serie? Du får mere fra forfatterens eminente pen i Askehave-serien, så tøv ikke med at gå i gang!

Rækkefølgen på Lars Winkler-serien

1. Øjesten (2013) 

2. Serafine (2014) 

3. De berusedes vej (2015) 

4. Det bedste til mig og mine venner (2016) 

5. De døde og de ufødte (2018) 

6. Fjenden iblandt os (2019) 

7. Ind i den hvide nat (2019)

Nyeste bog i Lars Winkler-serien, 'Ind i den hvide nat' (2020)

Den nyeste bog i Jakob Melanders populære Lars Winkler-serie har titlen ‘Ind den hvide nat’ og er syvende bog i serien. 'Ind i den hvide nat’ handler om, hvordan den kontroversielle politimand Lars Winkler fra Københavns Politi kommer på sporet af sammenhængen mellem liget af en død ko, et dobbeltmord og en narkotikasag af alvorlige dimensioner. En stor mængde LSD flyder mellem forbrydelserne og binder dem sammen.

Har du læst de forrige bøger i Lars Winkler-serien? Så må du ikke gå glip af denne nervepirrende fortsættelse. Bogen har sit eget plot, og nye læsere kan derfor også godt starte her.

Vil du hellere lytte til bogen? Skru op for lyden, og lyt til de første par minutter af 'Ind i den hvide nat' som lydbog.

Ind i den hvide nat
Fjenden iblandt os
De døde og de ufødte
Det bedste til mig og mine venner
De berusedes vej
Øjesten
Serafine

Om Lars Winkler-serien

Jakob Melanders Lars Winkler-krimiserie handler om politimanden Lars Winkler, som har sin daglige gang på Københavns Politigård. Lars Winkler er en af hovedstadens ihærdige og meget dedikerede efterforskere, og vi følger ham gennem serien på hans opklaringsarbejde. Udover sin titel som politimand indtager Lars Winkler rollen som far til en teenagedatter og ikke særlig populær kollega. Han bor i en lejlighed på Nørrebro, har en fortid som punker og er lidt afhængig af at tage speed.

Mord, magtmisbrug, terror, kriminalitet på tværs af landegrænser Jakob Melanders plot har det hele, og han skriver overbevisende, intellektuelt og realistisk om begivenheder, der fremstår faretruende virkelighedstro.

Bøgerne har hver deres plot og kan derfor godt læses som selvstændige romaner.

Du kan også få bøgerne i Lars Winkler-serien som lydbøger. Klik play, og hør en gratis bid af 6. bog 'Fjenden iblandt os'.

Andre bøger af Jakob Melander

1. Elektra (2016) 

Om Jakob Melanders andre bøger

Jakob Melander er kendt for sine krimiserier, men han har også skrevet den enkeltstående bog 'Elektra'. 'Elektra' er en krimi, der handler om den undergangsramte Andreas Bjørn, der er blevet udstødt fra politikorpset og har mistet sin bror i krigstjeneste, og på egen hånd kaster sig over en uhyggelig sag om mordet på Danmarks kommende statminister.

Andre serieguides, der minder om Jakob Melanders

Er du løbet tør for spænende læsestof? Vi har samlet en række forfattere, som minder om Jakob Melander, og som du måske også vil kunne lide. Klik dig ind nedenfor, og læs mere om forfatterne og deres bogserier.

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO080