Rækkefølgen på Karmaboy-bøgerne af Jacob Riising

Jacob Riisings rablende skøre børnebogsserie om drengen Niller alias Karmaboy er et hit blandt børn i hele landet. Der er en del bøger i serien, og derfor har vi lavet en serieguide til Karmaboy-bøgerne og alle Jacob Riisings andre bøger, så du kan få helt styr på deres rækkefølge.

Skal det være rigtig sjovt og samtidig også gøre dig lidt klogere, så er Jacob Riisings bøger helt sikker lige noget for dig. Og der er nok at gå i gang med, for ud over at være kendt som vært på nogle af DR’s allermest populære børneprogrammer gennem tiden, er Jacob Riising også kendt som forfatteren bag et par rablende skøre børnebogsserier for børn i 8-10-årsalderen. Siden hans første børnefagbog udkom i 2008 har han skrevet hele to serier – en om Karmaboy, og en om Krølle & Puha – plus et par selvstændige børnefagbøger. Han har skrevet bøgerne sammen med illustrator Claus Bigum, der har fyldt bøgerne med sjove og fantasifulde tegninger.

Scroll ned ad siden her og find rækkefølgen på alle Jacob Riisings bøger. Når du finder en bog, du gerne vil læse mere om, kan du klikke på titlen, og så kan du f.eks. høre gratis lytteprøver eller sætte bogen på din favoritliste, så du nemt kan finde tilbage til den på et senere tidspunkt.

Vidste du forresten, at du kan få Jacob Riisings bøger om Karmaboy med rabat som medlem af Saxo Premium?

Se også

Serie- og rækkefølgeguides

Nye bøger 

Kommende bøger

Børnebøger

Rækkefølgen på Karmaboy-bøgerne

1. Karmaboy – kometen og den onde numsekløe (2015) 

2. Karmaboy – sultanen af Dillermann (2016) 

3. Karmaboy – operation hundepølse (2017) 

4. Karmaboy – klokkeværk og kvindelejr (2018) 

5. Karmaboy – den hemmelige klunkeklan (2019) 

Nyeste Karmaboy-bog 'Karmaboy den hemmelige klunkeklan' (2019)

Karmaboy – den hemmelige klunkeklan’ er den nyeste bog i Jacob Riisings vildt sjove serie om superhelten Karmaboy, der, når han ikke render rundt i underbukser og fodboldtrøje på Skovlunde bytov, er drengen Niller. I ‘Karmaboy – den hemmelige klunkeklan’ får Karmaboy nok at se til, da det viser sig, at den hemmelige klunkeklan rent faktisk eksisterer, og at de ikke er blege for at lægge fælder ud! Karmaboy er på sagen, borgmesteren må i sving, og det bliver også til et gensyn med Kopi Kaj. Faktisk begynder det hele ret meget med ham!

Er du allerede fan af de megasjove bøger om Karmaboy, så må du helt sikkert også læse den nyeste bog ‘Karmaboy – den hemmelige klunkeklan’. Er du ny læser, så spring også med her, eller begynd med første bog om kometen og den onde numsekløe. Du finder den i listen ovenfor!

Vil du hellere lytte end læse? Skru op for lyden og hør en gratis bid af 'Karmaboy – den hemmelige klunkeklan' her.

Om Karmaboy-bøgerne

Jacob Riisings Karmaboy-bøger er en serie for børn fra 8-10-årsalderen. I serien er der indtil videre fem bøger, som alle handler om drengen Niller, der er bedst kendt som Karmaboy. Når Niller er Karmaboy er han nem at kende – så er han nemlig trukket i en gammel Preben Elkjær-fodboldtrøje, som har været hans fars, og et par hvide underbukser. I sit superhelteoutfit holder han skarpt øje med banditter og mistænkeligheder fra sit hjem over slagterbutikken på Skovlunde Bytorv, og gang på gang redder han dagen for folkene i byen.

Er du til skideskøre historier og seje hverdagssuperhelte, hvor der også er plads til alvorlige temaer som kampen for det, man tror på, og hvordan man er en god ven, så er Karmaboy-bøgerne lige noget for dig!

Klik play og få en gratis smagsprøve på 'Karmaboy – klokkeværk og kvindelejr' her.

Rækkefølgen på Krølle & Puha-bøgerne

1. Krølle & Puha – den belgiske slikindsamling (2018) 

2. Krølle & Puha – den forbistrede pingvinflyvning (2019) 

Om Krølle & Puha-bøgerne

Krølle & Puha-bøgerne er Jacob Riisings anden bogserie for børn fra 8-10-årsalderen. Indtil videre er der to bøger i serien, og de handler begge om makkerparret Krølle & Puha. Krølle og Puha er to børn, som er ret gode til at rode sig ud i nogle spøjse situationer, som de er tvunget til at finde lige så spøjse løsninger på. Det hele begynder, da de opdager, at skolen pingvin slet ikke er sød, som de troede, men i stedet ond. Gang på gang finder den onde pingvin på lede ting, der kan betyde, at Krølle og Puha må gå en klasse om, og det er det værste, de kan forestille sig.

Du er sikret mavekrampe af grin med Jacob Riising vildt sjove Krølle og Puha-bøger, så det er bare om at komme i gang!

Andre bøger af Jacob Riising

1. 117 ting du skal nå – inden du bliver gammel og grå (2008) 

2. Den halvstore Gepetto bog (2009) 

3. De 100 sejeste mennesker i verden (2012) 

4. Grydeklar - godnathistorier, der får børn til at smile i søvne (2019)

4. Verdens bedste ideer - og et par sygt dårlige (2020)

5. Tro på det, Theo (2022)

Om Jacob Riisings andre bøger

Ud over sine populære børnebogsserier om Karmaboy og Krølle & Puha, har Jacob Riising skrevet en række fagbøger til børn. Blandt andet har han skrevet ‘De 100 sejeste mennesker i verden’ om 98 kendte, sjove og seje mennesker, 1 hest og plads til, at man selv kan skrive og tegne historien om den seje ‘nummer 100’. Kom lige fra Einstein til Elvis, fra rumfartsstjerner til sportsikoner, og få alle historierne serveret på den velkendte sjove og skarpe Jacob Riising-maner!

Få 'De 100 sejeste mennesker i verden' som lydbog hos os, og hør en gratis bid af bogen her.

Andre serieguides, der minder om Jacob Riisings

Vil du gerne læse flere sjove børnebøger a la Jacob Riisings? Klik dig ind herunder og læs mere om deres bogserier, som du sikkert også vil kunne lide.

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO082