Rækkefølgen på Erin Watts bøger

Se hele rækkefølgen på Erin Watts bøger

Den amerikanske forfatter Jen Frederick og den canadiske forfatter Elle Kennedy står bag forfatterpseudonymet Erin Watt. Sammen har forfattermakkerparret skrevet The Royals-serien om den unge highschoolstuderende Ella Harper og den rige Royal-familie. Måske kender du allerede til Royal-bøgerne eller er bekendt med en af Jen Fredericks romantiske serier eller Elle Kennedys Off campus-serie. Uanset om du er kendt fan eller ny læser, kan du her på siden finde rækkefølgen på Royal-bøgerne samt de vigtigste informationer om serien.

Rækkefølgen på Erin Watts bøger på dansk

1.    Papirprinsessen (Paper Princess 2016, da. 2017)

2.    Askeprinsen (Broken Prince 2016, da. 2017)

3.    Løgnerens palads (Twisted Palace 2016, da. 2017)

4.    Den ustyrlige arving (Fallen Heir 2017, da. 2019)

5.    Det knuste rige (Cracked Kingdom 2018, da. 2019)

Rækkefølgen på Erin Watts bøger på engelsk

1.    Paper Princess 2016

2.    Broken Prince 2016

3.    Twisted Palace 2016

4.    Fallen Heir 2017

5.    Cracked Kingdom 2018

Seneste bog af Erin Watt: ‘Det knuste rige‘ (2019)

Det knuste rige starter, hvor ’Den ustyrlige arving’ sluttede.https://pxl.host/jzcstkxkx853z8xn3bj.png Easton er i konflikt med sig selv. Han er Hartleys eneste ven, men nu er hans bror i livsfare, og han kan ikke lade være med at bebrejde hende for bilulykken. Men ingen ved helt, hvad der egentlig skete op til ulykken. Lillebroren Sebastian ligger i koma, og Hartley har hukommelsestab og husker intet fra de sidste tre år.

Alligevel virker Easton bekendt. Han vil gøre alt for hende og prøver at hjælpe hende til at huske, men Hartley, der fornemmer at noget er galt, ønsker slet ikke at huske.

Om The Royals-serien

Serien består af fem romantiske Young Adult-bøger om Royalfamilien, hvor hævn, sex og bedrag er hverdagskost. Bøgerne bør læses i rækkefølge, da handlingen for hver bog forsættes i den næste.

I begyndelse følger læseren Ella Harper, der bliver kastet ind i en ny tilværelse på en skole, der er domineret af rige snobber. Hvis hun skal klare sig, må hun lære at spille deres spil. I de to næste bøger følger man både Ella og Reed Royal, der har fået et godt øje til hinanden, men hemmeligheder og løgne truer med at skille dem ad. I fjerde bog, ’Den ustyrlige arving’, gives stafetten videre til Easton, den mellemste Royalbror. Han oplever for første gang, at penge og magt ikke betyder noget, når den eneste pige, man er interesseret i, ikke vil have noget med en at gøre. Selvsamme pige ender med lillebroren Sebastian på hospitalet efter en bilulykke.

Andre bøger af Erin Watt

Udover royalserien har forfatterduoen også udgivet to enkeltstående bøger. When It’s Real blev udgivet i 2017 og handler om Oakley Ford og Vaughn Bennett. Han er en forkælet, berømt teenagestjerne, og hun er en hårdtarbejdende, helt almindelig syttenårig. Oakleys team beslutter efter hans seneste udbrud at give ham et helt nyt image. Det involverer blandt andet en falsk kæreste, og her kommer Vaughn ind i billedet. Hun har desperat brug for pengene, og der er ingen farer for at få sin hjerte knust. Hun kunne aldrig falde for et overfladisk fjols som Oakley.

Efter succeen med både Royalserien og ’When It’s real’ fortsatte de samarbejdet som Erin Watt og udgav i 2018 One Small Thing, der handler om forbudt kærlighed. Beth er i et dilemma. Hun er faldet pladask for den eneste fyr, hun burde holde sig langt fra. Ifølge forældrene skulle han have noget at gøre med søsterens død. Deres forbudte romance kan ikke blive ved, men Beth ved ikke, om hun skal lytte til sin familie eller sit hjerte.

Andre serieguides der minder om Erin Watts’

Er du løbet tør for spændende læsestof? Vi har samlet en række serieguides, som du måske også vil kunne lide.
Klik på billederne og læs mere om forfatterne og deres bøger.