Rækkefølgen på Det gyldne kompas-serien

Philip Pullman er verdenskendt for sin fantasy-serie Det gyldne kompas, som på engelsk hedder His Dark Materials, og som i 2019 er blevet til tv-serie-succesen med netop den engelske titel. Vil du også gerne læse bøgerne bag tv-succesen? Så brug vores serieguide til rækkefølgen på bøgerne i Det gyldne kompas-serien, som du finder her på siden. Vi guider desuden også til bøgerne i Philip Pullmans Forestillinger om støv-trilogi, der foregår i det samme univers som – og kan læses som en del af – Det gyldne kompas-trilogien.

Philip Pullman er fast inventar på reolerne i utallige børne- og ungdomsværelser rundt om i verden, og med stor berettigelse har han modtaget mange priser for sine bøger. Da ‘Det gyldne kompas’ udkom på engelsk i 1995, modtog Pullman f.eks. Storbritanniens mest prestigefyldte børnebogspris Carnegie-medaljen for bogen.

Har du læst J.K. Rowlings Harry Potter-serie, Tolkiens serie om Ringenes Herre eller Lene Kaaberbøls eventyrlige Skammerens datter-serie - så vil du også elske Philip Pullman bogserie om Det gyldne kompas.

Nedenfor guider vi til rækkefølgen på bøger i Det gyldne kompas-serien og bøgerne i Fortællinger om støv-serien på både dansk og engelsk.

Klik på den titel, du vil læse, og find mere information om bogen, se andre læseres anmeldelser og få mulighed for at sætte bogen på din favoritliste, så du nemt kan finde tilbage til den senere.

Vidste du forresten, at du kan få rabat på bøgerne i Det gyldne kompas-serien med et Saxo Premium-medlemskab?

Se også

Serie- og rækkefølgeguides

Nye bøger 

Kommende bøger

Fantasybøger

Ravkikkerten
Skyggernes kniv
Det gyldne kompas
La Belle Sauvage
His Dark Materials: The Amber Spyglass (Book 3)
The Subtle Knife: His Dark Materials
The Golden Compass
La Belle Sauvage: The Book of Dust Volume One

Rækkefølgen på Det gyldne kompas-serien på dansk

1. Prequel: La Belle Sauvage (2017)

2. Det gyldne kompas (1996) 

3. Skyggernes kniv (1997) 

4. Ravkikkerten (2001) 

5. Sequel: Det Hemmelige Samfund (2021)

Rækkefølgen på His Dark Materials-serien på engelsk

1. Prequel: La Belle Sauvage (2017)

2. The Golden Compass (1995) 

3. The Subtle Knife (1997) 

4. The Amber Spyglass (2000) 

5. Sequel: The Secret Commonwealth (2019)

Få de tre originale bøger i His Dark Materials som samlet udgave her. 

Om Det gyldne kompas-serien

Philip Pullmans Det Gyldne Kompas-serie er en medrivende og spændingspakket fantasy-trilogi for børn og unge, der foregår i et parallelunivers til vores virkelighed.

Det gyldne kompas-seriens tre bøger handler om pigen Lyra, der bor mellem støvede bøger og gamle professorer på Jordan-Kollegiet i Oxford. Lyra er ikke som almindelige 12-årige piger, og det viser sig, at hun af sin skæbne er bestemt til at få afgørende betydning for kompasuniversets fremtid. I kompasuniverset har alle mennesker en daimon – en dyrestikkelse, der føler en overalt, og som symboliserer ens sjæl. Lyras daimon hedder Pantalaimon og er en isbjørn. I første bog er Lyra bestemt til at skulle forlade det støvede kollegium for at fortage en farlig rejse Nordpolen, og det hele begynder, da hun får nys om nogle forsvundne børn. Sammen med sin daimon tager hun afsted for at redde børnene, og rejsen bliver begyndelsen på et farligt eventyr og en række dramatiske hændelser, som fortsætter gennem Det gyldne kompas-trilogiens bøger.

De tre bøger i Det gyldne kompas-serien er en vidunderlig historie, hvor vores genkendelige verden befolkes af hekse, panserbjørne, magiske skabninger, og hvor læseren fastholdes i den spændende kamp mellem det gode og det onde.

Er du vild med fantastiske universer, medrivende fortæller og stærke karakterer, så er Philip Pullmans tre fantasy-klassikere om Det gyldne kompas helt sikker noget for dig.

De tre bøger i Det gyldne kompas-serien kan læses som selvstændige romaner, men der er også en sammenhængende historie, som du går glip af, hvis du ikke læser dem i kronologisk rækkefølge.

Brug vores serieguide til rækkefølgen på bøgerne og klik dig ind på den bog i serien, du er kommet til.

Du kan også få Det gyldne kompas-serien som lydbøger, og her kan du høre et par minutter af tredje bog i serien 'Ravkikkerten' som lydbog helt gratis.

Rækkefølgen på Forestillinger om støv-trilogien på dansk

1. La Belle Sauvage (2017) 

2. Det Hemmelige Samfund (2021)

Rækkefølgen på Forestillinger om støv-trilogien på engelsk

1. La Belle Sauvage (2017) 

2. The Secret Commonwealth (2019) 

Nyeste bog i Forestillinger om støv-trilogien på dansk, 'Det Hemmelige Samfund' (2021)

'Det Hemmelige Samfund' er anden og nyste bog i Philip Pullmans vidunderlige fantasyserie for børn og unge, Forestillinger om støv, og det er samtidig en sequel eller 'efterfølger' til Det gyldne kompas-trilogien.

I ‘Det Hemmelige Samfund’ møder vi igen Lyra, som er hovedpersonen i Det gyldne kompas-trilogien. Hvor vi i Forestillinger om støv-trilogiens første bog befinder os i tiden før hændelserne i Det gyldne kompas-trilogien, er vi i ‘Det Hemmelige Samfund’ på den anden side af disse begivenheder. Lyra er nu voksen, og endnu engang går hun til kamp mod de stærke religiøse magter, der har lagt sig som et jerngreb om hende og hendes omgivelser. I kampen mod Kirken bliver Lyra ført langt fra Oxford og til fremmede egne, hvor hun blandt andet kommer i forbindelse med Det Hemmelige Samfund, som både er hende til hjælp og får hende til at sætte spørgsmålstegn ved sit verdenssyn. Også Malcolm er nu blevet voksen, og hans livsbane møder endnu engang Lyras i ‘Det Hemmelige Samfund’. Igennem bogen følger vi dem på deres farefulde og eventyrlige rejse, og vi advarer dig: Historien er ikke til at lægge fra sig, når først man er begyndt.

Har du læst Det gyldne kompas-trilogien eller første bog i Forestillinger om støv-trilogien, er 2. bog, ‘Det hemmelige Samfund’ et absolut must-read for dig!

Du kan også få 'Det Hemmelige Samfund' som lybog. Hør en bid af lydbogen her, helt gratis!

Om Forestillinger om støv-trilogien

Philip Pullmans Forestillinger om støv-trilogi tæller indtil videre to bøger, hvoraf de to første er udkommet på dansk med titlerne ‘La Belle Sauvage’ og 'Det Hemmelige Rige'.

Ud over at være første bog i Forestillinger om støv-serien er ‘La Belle Sauvage’ også en prequel til Philip Pullmans bestseller-trilogi for børn og unge Det gyldne kompas, og bogen handler om hovedpersonen fra trilogien Lyra og hendes liv, før hun kommer til Jordan-Kollegiet. I seriens anden bog, 'Det Hemmelige Rige' befinder vi os derimod på den anden side af Det gyldne kompas-serien. Lyra er blevet tyve år, og hun må sammen med sin daimon Pantalaimon endnu engang konfrontere onde kræfter, de ikke havde nogen anelse om eksisterede. Bogen er også et gensyn med den sympatiske krodreng Malcom, der nu er en ung mand, som drager ud på sit eget eventyr.

Med samme medrivende fantasifuldhed som i sin verdensberømte serie om Det gyldne kompas, skriver Philip Pullman til eventyreren i sin læser. Som altid i Pullmans selskab er du sikret historiefortælling af højeste kaliber.

Har du læst de tre bøger i Philip Pullmans Det gyldne kompas-serie? Så er Forestillinger om støv-serien det oplagte sted at fortsætte læsningen!

Vil du hellere lytte end læse. Forestillinger om støv-trilogien findes også som lydbøger. Lyt til en gratis bid af seriens første bog her.

Om bogen 'La Belle Sauvage' (2017)

'La Belle Sauvage' er på én gang første bog i Philips Pullmans nye fantasyserie med titlen Forestillinger om støv og en prequel til forfatterens verdensberømte fantasy-serie, Det gyldne kompas-trilogien. I 'La Belle Sauvage’ vender Pullman tilbage til det magiske univers fra Det gyldne kompas-trilogien, men tidsmæssigt befinder vi os ca. 10 år før begivenhederne i trilogiens første bog.

I 'La Belle Sauvage' hører vi om den nyfødte Lyra Belacquas dramatiske ankomst til Jordan-Kollegiet under torden og storm. Lyra ender i nonnerne på klostrets varetægt, men uroligheder i Oxford gør hendes ophold usikkert. Videnskabens fortalere og religionens folk stiller sig stejlt overfor hinanden, og udsigterne til den hårdeste vinter i mands minde sætter en frygt i Oxfords borgere. En dag kan nonnerne ikke længere garantere for Lyras beskyttelse, og den sympatiske og nysgerrige kroejersøn Malcom sætter sig for at bringe hende i sikkerhed. Deres rejse bliver farefuld, og konsekvenserne af et omfang, de aldrig havde kunnet forudse.

22 år efter David Pullman skrev 'Det gyldne kompas', gav han i 2017 sine utallige fans den dramatiske historie om Lyras første leveår med 'La Belle Sauvage'. Kampen mellem det gode og det onde er endnu engang temaet for David Pullman, men med 'La Belle Sauvage' viser Philip Pullman hidtil ukendte sider af det fantastiske og elskede univers, vi kender fra Det gyldne kompas-trilogien.

Har du også læst de tre bøger i Det gyldne kompas-serien, får du her en fantastisk mulighed for at vende tilbage til universet. Gør som os andre og læs 'La Belle Sauvage'!

Bogen kan både læses som prequel til Det gyldne kompas-serien, som første bog i Forestillinger om støv-serien og som selvstændig roman.

Du kan lytte til 'La Belle Sauvage' som lydbog her, og få en gratis lytteprøve lige herunder. Husk at skrue op for din lyd.

Andre bøger af Philip Pullman på dansk

1. Rubinens forbandelse (1987) 

2. Magt og magi (1988) 

3. Det fortryllede urværk (1998) 

4. Eventyret om Lila og de tre gaver (1998) 

5. Den brudte bro (1999) 

6. Rottedrengen (1999) 

7. Den bestøvlede kat – eventyret om den foretagsomme Feline (2001) 

8. Fugleskræmslet og hans tjener (2005) 

9. Grev Karlstein (2005) 

10. Gasmontørernes fest (2006) 

11. Voksfiguren (2006) 

12. Pigen med sommerfuglen (2007) 

13. Tigeren i brønden (2008) 

14. Tinprinsessen (2009) 

15. Det gode menneske Jesus og skurken Kristus (2010) 

16. John Blake – mysteriet om spøgelsesskibet (2017)

Andre bøger af Philip Pullman på engelsk

1. The Haunted Storm (1972)  

2. Galatea (1976) 

3. Count Karlstein (1982) 

4. The Ruby in the Smoke (1985) 

5. The Shadow in the North (1986) 

6. How to Be Cool (1987) 

7. The Tiger in the Well (1990) 

8. The broken bridge (1990) 

9. The White Mercedes (1992) 

10. The Wonderful Story of Aladdin and the Enchanted Lamp (1993) 

11. Thunderbolt's waxwork (1994) 

12. The Tin Princess (1994) 

13. The Firework-Maker's Daughter (1995) 

14. The Gasfitter's Ball (1995) 

15. Clockwork (1998) 

16. I was a rat (1999) 

17. Puss in boots (2000) 

18. The Scarecrow and His Servant (2004) 

19. The Adventures of John Blake (2008) 

20. The Good Man Jesus and the Scoundrel Christ (2010) 

21. Fairy Tales from The Brothers Grimm (2012) 

Om Philip Pullmans andre bøger

Philip Pullman har ud over Det gyldne kompas-serien og Forestillinger om støv-serien skrevet en hel række andre bøger for børn og unge og også en stribe bøger for voksne. Seks af hans andre bøger fordeler sig desuden på to serier. Den ene serie er Sally Lockhart-serien, der tæller de fire bøger 'Rubinens forbandelse', 'Magt og magi', 'Tigeren i brønden' og 'Tinprinsessen'. Den anden serie hedder New Cut-banden, og serien indeholder to bøger med titlerne 'Gasmontørens fest' og 'Voksfiguren'. I 2017 debuterede Philip Pullman som grafic novel-forfatter til 'John Blake – mysteriet om spøgelsesskibet', der er illustreret af engelske Fred Fordham.

Andre serier, der minder om Det gyldne kompas

Vil du gerne læse flere spændende fantasy-serier? Vi har fundet en række lignende serier, som du måske også vil kunne lide. Klik på billederne, og læs mere om serierne og deres forfattere.

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO080