Bogen 'En linje af verden' af Dorthe Nors og Henrik Saxgren

Dorthe Nors er en litterær verdenssensation fra Vestjylland. Hun skriver, så du skiftevis græder og græder af grin, og vi så og mærkede det i hendes bog 'Kort over Canada', og i bogen 'En linje i Verden', hvor hun og fotograf Henrik Saxgren har skabt et rørende smukt og humoristisk varmende portræt af Vestkystlinjen – en bog, der gennem essays og billeder udfolder perspektiver af mennesker, erindring, tilhørsforhold og vidunderlige møder med landskabet undervejs på rejsen langs linjens flugt fra Skagen til Holland. 

Det er en sjældenhed, at en dansk forfatter bryder igennem lydmuren over there, men det er præcist det, der skete for Dorthe Nors (f. 1970 i Sinding-Ørre), da hun – som den første dansker nogensinde – fik sin novelle ’Hejren’ trykt i det prestigefulde magasin The New Yorker, og da novellesamlingen ’Kantslag’ senere blæste de amerikanske anmeldere bagover. Siden er hendes bøger udkommet i adskillige lande. Og det er ikke så mærkeligt, at Dorthe Nors’ noveller og romaner vækker genklang hos en international skare af læsere. Dorthe Nors er nemlig først og fremmest en eksistentiel forfatter, der på eminent vis skildrer individets smertefulde og ofte også komiske forsøg på at finde sig til rette i verden.

Vidste du forresten, at du som medlem af Saxo Premium får rabat på Dorthe Nors' bøger og tusindvis af andre bøger?

Se også

Forfattere

Romaner

Noveller

Gå på opdagelse

Om bogen 'En linje i verden'

I 'En linje i verden' (2021) bringer Dorthe Nors og fotograf Henrik Saxgren en billedskøn fortælling fra linjen, der går ned gennem Vestkysten – et stræk, der når helt fra Skagen og ned til Vadehavet i Holland.

'En linje i verden' er en forførende smuk bog om, hvordan man kan møde naturen som menneske.

Vi følger i 'En linje i verden' de to kunstnere gennem et år og gennem hver deres temperament og møder kystlinjen på en dybt fascinerende måde, når bogen fører dig gennem blandingen af land, hav og mennesker. I bogen søger Dorthe Nors og Henrik Saxgren i hvert deres spor, men fletter på smukkeste vis deres udforskning sammen, så kystlinjens væsen og poesien i livet folder sig ud med både skønhed og humor.

'En linje i verden' rummer 15 essays i bedste litterære stil samt en betagende tredelt billedfortælling, der maler et portræt af landskabet gennem stilsikker og unik prosa samt kraftfulde billeder.

Dertil bidrager bogen også med en større fortælling om det at møde og leve med naturen – om at erindre, at gå landskabet i møde og finde et tilhørsforhold.

Om bogen 'Kort over Canada'

Bogen 'Kort over Canada' er en novellesamling, der tematiserer længsel i alle former og farver. Det er korte, intense fortællinger om mennesker, der enten lever sammen eller hver for sig, men som aldrig befinder sig helt på samme side. De er aldrig helt forventningsafstemte eller enige. En ægtemand taber alle kampe derhjemme og kører ud i en skov. En kvindelig forfatter søger skriverefugium i betænkelig nærhed af sin tidligere, gifte elskers mor. En mand må konstatere, at der er sket en slags dobbeltbooking, en misforståelse, så han ikke skal i seng med Anja, men med til hendes mosters fødselsdag. Vi møder menneskerne over hele verden, i Norge, i Thy, i Los Angeles og i København, men uanset hvor på jorden de befinder sig, kan er de aldrig rigtigt hjemme.

‘Kort over Canada’ er fortættede tekster, der slår døre op til store rum, der alle har deres egen sjæl og personlighed. Der er kaffe og kage hos Lilly, sygdom, særhed og savn i Sydhavnen, og i skovens tætte tåge rumsterer ulven. Det er noveller, der interesserer sig for mennesker, kærlighed, vold, omsorg og ensomhed, og Dorthe Nors illustrerer her, hvor smukt det kan være, når det sorte og det morsomme mødes.

Dorthe Nors - månedens forfatter hos Saxo i oktober 2018

Vi valgte Dorthe Nors som månedens forfatter hos Saxo i 2018, fordi hendes tekster kalder på latter og på eftertanke. Som amerikanerne siger: Man griner i starten af Nors’ sætninger og græder i slutningen af dem. Sidst men ikke mindst vil vi gerne sætte spot på novellen, der i en tid hvor mange oplever stigende travlhed og hvor korte formater hitter, er et genialt bud på en litterær vitaminpille.

Dorthe Nors

Dorthe Nors fortæller

I forbindelse med at Dorthe Nors blev månedens forfatter hos Saxo, mødtes vi med hende til snak om hendes seneste bog. Hør hvad hun havde at fortælle os i videoerne nedenfor, og lad dig inspirere. 

Om forfatteren Dorthe Nors

Dorthe Nors (f. 1970) er forfatter og cand.mag. i nordisk litteratur og kunsthistorie fra Århus Universitet. Hun debuterede i 2001 med kærlighedsromanen ‘Soul’ og udgav derefter romanen ‘Stormesteren’ i 2003 og ‘Ann Lie’ i 2005. I 2008 udgav hun novellesamlingen ‘Kantslag‘ og fik sit internationale gennembrud, da en af novellerne blev trykt i Boston Review og senere i ‘The New Yorker’. I 2016 udkom ‘Spejl, Skulder Blink‘ og i 2018 udkom novellesamlingen 'Kort over Canada', der begge ligeledes blev successer, i Danmark såvel som i udlandet.

Dorthe Nors

Måske synes du også om

Bavian
Rødby-Puttgarden
Velsignelser
Tyverier
Birgithe med th
Hafni fortæller

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO080