‘Guds bedste børn’ udkom i 2018, og er en skildring af unge på kanten af samfundet, hvor omverdenen har svigtet, systemet har opgivet dem og det eneste, de er overladt til, er deres egen vrede. Pape beskriver dette barske miljø meget levende og læseren sidder under hele romanen på kanten af stolen.
Morten Pape (f. 1986) er oprindeligt uddannet manuskriptforfatter fra den alternative filmskole super16. Han er opvokset på Amager i Urbanplanen. Morten Pape debuterede i 2015 med romanen ‘Planen’, som skildrer barndommen i Urbanplanen og de mange problemer, der følger med, når man vokser op i et socialt belastet miljø. ‘Planen’ vandt BogForums Debutantpris i 2015 og siden har Morten Pape blandt andet arbejdet som episodeforfatter på DRs tv-serie ‘Liberty’ og skrevet romanen ‘Guds bedste børn’.
Prøv at sætte ord på, hvad det er for en bog. Og hvorfor man skal læse den?
"Min roman tager udgangspunkt i mit eget liv og opvækst i Urbanplanen gennem 90’erne og 00’erne. Den handler om en stille og lidt nørdet dreng, som vokser op i en underklassekernefamilie i et socialt boligbyggeri, der hurtigt ender med at blive Amagers mest berygtede ghetto. Det er en forlisfortælling om min håbløst almindelige familie, der ender med at blive alt andet bortset fra håbløs. Jeg synes, folk skal læse bogen, fordi den kombinerer det nære og familiære med et udsyn til både Danmark, resten af verden og samtiden. Jeg vil gerne tro på, at jeg har skrevet en moderne Danmarks-krønike om det nye årtusind, hvor landet ændrede sig selv og sine borgere. Om mødet mellem kulturer og konsekvenserne af de konflikter, vi som mennesker skaber for os selv og hinanden ud af frygt og uvidenhed, og om en dreng der står midt i det hele og ser sin nære og fjerne omverden ændre sig"
Hvordan opstod bogen, hvordan kom du på, at det skulle blive til en bog?
"Jeg tror i høj grad, at mit brændstof og mit incitament til at være forfatter stammer fra et indtil nu uforløst ønske om at fortælle om de oplevelser, de personer og det miljø som jeg er et produkt af. Da Politiken i foråret 2014 igangsatte en åben føljeton med autofiktive tekster fra udvalgte forfattere, besluttede jeg mig for at sende en tekst ind for at se, hvor tæt på jeg turde gå i mine skriverier. Min tekst blev trykt som kronik i august 2014 og straks efter fik jeg henvendelser fra flere forlag. Men jeg har altid haft et ønske om at skrive denne bog, og jeg er meget taknemmelig for, at jeg som det allerførste i min forfattergerning kan dykke ned i mit eget liv, trække proppen ud og skylle alt det gamle og grumsede vand ud for at kunne fylde badekarret med nyt og friskt vand"