Lotte og Søren Hammers bøger

Søskendeparret Lotte og Søren Hammer har især gjort sig i historiske spændingsromaner, og der er masser af gode romaner at tage fat i fra deres hånd.  I 2021 udkom 'Snesmil' - en historisk krimi fuld af dystre mord og isnende gys. Siden er 'Skoven er vores' kommet til - 6. bog i Lotte og Søren Hammers historiske spændingsserie Venner og fjender, hvor Kassandra, pigen Aneta, Alexander, Debora og Peter kommer til den ukrainsk-hviderussiske partisanbevægelse Rudina-mat i Pripjatsumpene.

'Rottelinjen' er den senest udkomne bog i Lotte og Søren Hammers læseværdige serie Venner og fjender. Er du i tvivl om, om det er ’Rottelinjen’ eller en af de fire forrige bøger i Venner og fjender-serien, du er nået til? Så klik dig over på Lotte og Søren Hammers rækkefølgeside, hvor du finder oversigten over bøgernes rækkefølge og kan læse mere om serien.

Lotte og Søren Hammers bøger er et sikkert valg, hvis du vil være garanteret spændingsfyldt og underholdende læsestof. Søskendeparret debuterede som krimiforfattere med deres populære krimiserie om Konrad Simonsen, og de gjorde det klart fra begyndelsen, at de skriver bøger, som er spækket med medrivende fortællinger og stærke persongallerier. Her på siden kan du læse mere om Lotte og Søren Hammers bøger, se videoer med forfatterne og blive klogere på, hvem de er.

Vidste du forresten, at du, når du er medlem af Saxo Premium, får rabat på alle bøger af Lotte og Søren Hammer, både som fysiske bøger, lydbøger og e-bøger?

Se også

Forfattere

Romaner

Krimier

Historiske romaner

Gå på opdagelse

Nyeste bøger af Lotte og Søren Hammer

Den forelskede morder
Sidste nat med Belle
Heltenes sommer
Rottelinjen
Skoven er vores
Snesmil
Sobibór

Om bogen 'Sobibór' (2021)

’Sobibór’ er femte bog i rækken af Lotte og Søren Hammers bøger, der foregår under Anden Verdenskrig og følger om SS-officeren Peter og den jødiske kvinde Kassandra.

I ’Sobibór’ følger vi også Hartvig Voss, der på Bad Tölz, SS-skolen, blev kammerater med Peter. Hartvig er på rekreation i Danmark, efter han på østfronten deltog i en einsatzkommando, hvor han var delagtig i drabene på flere tusinde jøder. Og Hartvig fik som resultat et sæt flossede nerver og bliver af den grund givet stillingen som revisor i Polen i den tyske udryddelseslejr Sobibór.

Af lejrens regnskaber fremgår det, at en hel del guld forsvinder, guld, der ellers skulle have været sendt til Berlin.

I bogen følger vi Hartvig, da han med to soldater flytter ind i en villa uden for lejren. En af disse soldater bringer en dag en lille pige med sig hjem i huset. Hun er fundet i området omkring jernbanen.

I ’Sobibór’ følger vi også Kassandra, Debora og Alexander og deres ankomst til lejren Sobibór, hvorefter de føres mod gaskammeret. Hartvig rammes af sin æres pligt over for vennen Peter, da han genkender Kassandra, og Hartvig sætter sig for at hjælpe de tre ved at tildele dem arbejde i lejren. Kassandra bliver installeret i Hartvigs hus med ansvaret for tilberedning af mad og pasning af den lille pige, opgaver, som Kassandra ikke har nogen erfaringer med.

I bogen følger vi den sælsomme udvikling af Kassandras og Hartvigs relation, mens Debora og Alexander kæmper fra dag til dag for at overleve livet i lejren, hvor sulten og de sadistiske vagter hersker. Kassandra forsøger at fortrænge kendsgerningerne i dødslejren, mens et oprør ulmer i det skjulte.

Er du klar til at læse med?

Om bogen 'Byen ved Volga' (2020)

‘Byen ved Volga’ er en del af Lotte og Søren Hammers Venner og fjender-serie, der er en topspændende historisk bogserie, som foregår under Anden Verdenskrig. ‘Byen ved Volga’ er den 4. bog i serien.

Peter er blevet en del af Den Tyske Hær, og han sendes som menig soldat til Stalingrad. Mens han vogter landsbyen ved floden Don, mærker han splittelsen i sig. Hvor er meningen med at sætte sit liv på spil? Peter hjælper en kvindelig partisan med at flygte, da han får muligheden, og da han som del af en særlig enhed sættes til at vogte hovedkvarteret, går han med i planlægningen af et farefuldt angreb på magtfulde tyske officerer. Peter sætter endnu engang sit liv på spil, og det tvinger ham til sidste til at flygte på ny.

Er du på udkig efter en medrivende og opslugende læseoplevelse? Så kast dig over ‘Byen ved Volga’ af Lotte og Søren Hammer.

Lotte og Søren Hammer fortæller om Venner og fjender-serien

Q&A med Hammer og Hammer om Venner og fjender-serien

Hvilken baggrund har Peters forældre?

Peters mor har haft ham i en skov og opfostret ham der. Peter husker ikke meget fra sin tidlige barndom udover lyde og dufte. Derfor føler han sig altid godt tilpas i skoven og i stalden. Peters far er bondesøn, og Peter er resultat af en voldtægt.

 

Hvilken baggrund har Kassandras mor?

Rosa er datter af en stenrig far, der har en kobbermine i den sydlige del af Polen. Hun bliver kommunist som 17-årig, da hun hører Trotskij tale i Wien i 1913. Hendes far, der er stok konservativ, elsker hende alligevel over alt på jorden. På et tidspunkt kommer Rosa til København, der i 1920'erne og 1930érne på linje med Berlin er noget af et RØDT centrum. Der møder hun en B&W arbejder i det kommunistiske partiarbejde. Ham bliver hun gift med og får to børn. Han bliver også kommunist, men aldrig så meget som Rosa. Rosa dør da Kassandra er ca. 11 år.

 

Hvor mange sprog mestrer Kassandra?

Kassandra kan tale fire-fem sprog: Dansk, Tysk, Polsk, Russisk – og lidt engelsk. Det bruger hun blandt andet i Kobberslottet, hvor hun aflytter radioen for at rapportere tilbage til sin onkel, om hvad der sker rundt om i Europa.

 

Hvilken tidsperiode vil I have placeret Peter og Kassandra i, hvis det ikke havde været undr 2. Verdenskrig?

Søren: Så føler jeg mig lidt tiltrukket af slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Arbejderbevægelsens gennembrud og parlamentarismens endelige sejr. Men jeg vil også sige 1950érne er en spændende periode. Det er ikke en vi har hørt så meget om. Den druknede i den ene side ungdomsoprøret og den anden side i krigen. Perioden bliver ligesom lidt klemt inde, reduceret til knickers, brunkål og Marx ... altså Groucho. For mig må det være en af de to perioder.

Lotte: Vores forældre havde sommerhus nede ved Præstø. Nede ved Gøngehøvdingens land, og det var også en rigtig spændende tid. Den kunne jeg godt finde på at skrive om.

 

Tror I at Peter og Kassandra ville have forelsket sig, hvis der ikke var krig?

Lotte: Ja, det tror jeg. De har tiltrækningen på trods af de ydre omstændigheder, synes jeg. Jeg er jo romantikeren.

Søren: Jeg tror, at hvis de ikke havde mødt hinanden specielt på det tidspunkt, så havde Kassandra udviklet sig langt mere eksperimenterende . Hun har jo strengt taget ingen seksuel erfaring, da hun møder Peter. Og jeg tror ikke, at Peter ville stå øverst på ønskelisten, efter hun havde været om sig et par år.

 

Hvad ville det sige dengang, at være et Værnerådsbarn?

Værnerådbørn, er jo en term, som vi har hugget fra Scherfig. Fra Frydenholm, og det dækker jo over at kommunen/ sognerådet har sat nogle børn, der ikke har nogen forældre, hos nogle bønder gerne på en gård, hvor de bor. Der fik de maden og voksede op, men blev samtidig brugt som billig arbejdskraft. Det kunne også være folk der ikke kunne få børn selv. Det var ikke en unormal ting i den tid. Det var den måde, man hjalp forældreløse børn på, den tids familiepleje.

Der var jo som sådan ikke nødvendigvis nogen udnyttelse i det, men praksis var ofte anderledes. Der er gode og dårlige mennesker alle steder.

 

Hvordan vil I beskrive Alexander?

Alexander er en stille dreng, indadvendt. Komplet uinteresseret i politik. Han er ansvarlig, han er også lidt kedelig. Rent litterært er han sin søsters modsætning. Han har også en fare for at blive lidt stereotyp. Sådan lidt hurra, hurra, jeg kan slå andre mennesker ihjel hurtigt. Men som serien skrider frem, giver vi ham også nogle andre egenskaber. Han er for eksempel, ikke særlig god til at gå i krig, Han har svært ved af makke ret, og det bliver bestemmende for hans liv.

Om bogen 'Gaden uden navn' (2020) 

Lotte og Søren Hammers bog 'Gaden uden navn' er 3. bog i søskendeparrets historiske serie ‘Venner og fjender’, der er skrevet til minde om året for genforeningen af Sønderjylland og resten af Danmark. 

I seriens tredje bog følger vi den dansk-jødiske kvinde Kassandra og den dansk-tyske mand Alexander, der er under fangenskab i den jødiske ghetto i Warszawa. Kassandra får en særlig forbindelse til SS-officeren Peter og sammen med Alexander inddrages hun i en jødisk modstandsgruppes arbejde. Men pludselig bryder alt sammen, og Kassandra er på flugt fra Gestapo.  

'Gaden uden navn' er nervepirrende spænding tilbagelagt i et 2. Verdenskrigsramt Europa. Gå ikke glip af en vidunderligt fængslende fortælling!

Hvis du skruer op for lyden, kan du høre et gratis lydklip af, hvordan 'Gaden uden navn' lyder som lydbog lige her.

Om Lotte og Søren Hammers Venner og fjender-serie

Lotte og Søren Hammers nye serie ‘Venner og fjender’ er planlagt til at udkomme i otte bøger. Serien er ikke som deres Konrad Simonsen-serie en krimiserie, men en historisk serie, hvori de fortæller historien om, hvordan Anden Verdenskrig udspillede sig for to unge mennesker i Polen og Sovjetunionen.

Seriens to hovedpersoner er hhv. den unge SS-officer Peter og den københavnsk-jødiske kvinde Kassandra på omtrent samme alder. Handlingen udspiller sig i årene 1939-45 og følger de to personers dramatiske, blodige, men også romantiske, rejse gennem et krigshærget Europa. En rejse, hvor der ikke er langt fra ven til fjende.

Første bind, 'Vejen til Warszawa', foregår i perioden fra forsommeren 1939 til 25. juni 1941. Peter, der tilhører det danske mindretal i Nordtyskland, bliver indrulleret i Hitlerjugend. Det bliver starten på en begivenhedsrig rejse, hvor han – efter at være blevet uddannet som SS-officer – udstationeres i Den Jødiske Ghetto i Warszawa, og hvor han under uventede omstændigheder møder den dansk-jødiske pige Kassandra.

Andet bind, 'Kobberslottet', udruller ligeledes sin handling i perioden fra forsommeren 1939 til 25. juni 1941. Kassandra er fra København og har dansk-jødisk baggrund. Hun tager med sin bror på rejse til Polen for at besøge sin onkel, der både er rig og har adelige aner. Under besøget, invaderer Tyskland invaderer Polen, og den purunge Kassandra strander dermed i landet, langt væk hjemmefra. Hun bliver sendt til Den Jødiske Ghetto i Warszawa, hvor hun på dramatisk vis konfronteres med Peter fra Danmark.

Tredje bind, 'Gaden uden navn', foregår fra 25. juni 1941 til 15. august 1942. I bogen mødes Peter og Kassandra på overraskende vis i Den Jødiske Ghetto i Warszawa, og det unge par indleder et forhold. Sideløbende med deres forhold bliver de optaget i en jødisk modstandsgruppe, der på opfindsom vis smugler livsnødvendigheder ind i ghettoen. Da gruppen bliver afsløret og optrævlet, indleder Gestapo en menneskejagt på Kassandra, og Peter har et ben i hver lejr.

Du kan læse mere om serien og få et overblik over bøgernes rækkefølge i vores guide til Lotte og Søren Hammers serier her.

Hammer og Hammer overraskes som månedens forfattere i juli 2020

Om Lotte og Søren Hammers Konrad Simonsen-serie

Lotte og Søren Hammers Konrad Simonsen-serie er ikke for sarte sjæle. De ti bøger i serien er stærke krimier med mørke og barske historier fra drabsafdelingen ved Københavns politi. Gennem bøgerne følger vi den moralske og ansvarlige chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans politikolleger i deres opklaringsarbejde af makabre forbrydelser, og undervejs kommer vi ind på livet af en stor del af persongalleriet. Særligt møder vi politikollegerne Pauline Berg, Poul Troulsen, Arne Pedersen og Malte Borup, der har hver deres forcer og brister, og Konrads voksne datter, som han ikke har et ukompliceret forhold til.

Er du til veldrejede krimier med stærke karakterer og nervepirrende plot? Så er Lotte og Søren Hammers Konrad Simonsen-serie et godt sted for dig at fortsætte din læsning. Du kan finde rækkefølgen på bøgerne i Konrad Simonsen-serien på Lotte og Søren Hammers serieguide her.

Om bogen 'Soldier blue' (2019)

Hvis du vil læse en makaber krimi, skal du dykke ned i Lotte og Søren Hammers bog ‘Soldier blue’. Bogen byder på en mørk fortælling om mordet på et barn – et spædbarn! 

I tiende og sidste bind i Lotte og Søren Hammers serie om Kriminalinspektøren Konrad Simonsen står inspektøren over for et yderst gruopvækkende drab. Et projektil er blevet affyret på en almindelig villavej i Liseleje og har dræbt et spædbarn. Forbrydelsen er yderst professionelt udført, men hvorfor dræbe et spædbarn? 

Lyder Lotte og Søren Hammers ‘Soldier blue’ som en krimi for dig? Klik på knappen for at lægge bogen i kurven. Så er du ikke langt fra at have den i dine egne hænder.   

Om 9. bog i Konrad Simonsen-serien 'Mirakelbarnet' (2018)

En stor trafikulykke. Syv omkomne. En mystisk kvinde. Hvad skete der? Læs med i ‘Mirakelbarnet’ og få fortællingen om efterforskningen af et afsporet tog på vej mod Berlin i den niende bog i serien om Konrad Simonsen.  

Da et intercitytog kører af sporet nær Vordingborg, bliver en efterforskning sat i gang. Noget tyder på, at dette ikke blot var ulykke. Chefen fra Havarikommissionen sættes på sagen, men da en mystisk kvinde beder ham om ikke at gå videre i efterforskningen, overtager Konrad Simonsen efterforskningen.  

Konrad Simonsen og hans team går i gang med at undersøge sagen som bl.a. byder på russiske olieinteresser, en gruppe amatørarkæologer og et udspekuleret internetfællesskab. 

Har du læst de forudgående krimier i serien om Konrad Simonsen, vil du helt sikkert ikke gå glip af denne. Klik på bogen og tilføj den til din favoritliste, så du nemt kan finde den igen.  

Lotte og Søren Hammers selvstændige bog 'Rosa' (2016)

Hvis du er vild med Lotte og Søren Hammers krimier, må du ikke gå glip af den anmelderroste bog ‘Rosa’. Bogen er ikke en krimi, men udmærker sig ved at være en varm og tragisk kærlighedshistorie. Med samme indlevelsesevne, som kendetegner søskendeparrets krimier, bliver vi taget med ind i en ung piges liv i de sidste år af besættelsestiden.  

I bogen ‘Rosa’ møder vi en ung pige, som flytter fra København til provinsen for at gå i gymnasiet. Rosa finder sig selv i en svær position i forhold til krigen, hvor hun konstant prøver at være på den rigtige side.  

Bogen er bygget op omkring brevudvekslinger mellem Rosa og hendes søster, dagbogsnotater af drengen William og den nu voksne Williams erindringer. Hvem var Rosa, og hvordan kom besættelsestiden til at præge hendes liv? 

Hvis du vil have svaret, kan du klikke på knappen og lægge bogen i kurven. Så er du ikke langt fra at kunne læse denne barske og gribende kærlighedsroman.

Bøger i serier af Lotte og Søren Hammer

Nedenfor finder du et udpluk af Lotte og Søren Hammers bøger. Hvis du ønsker det fulde overblik over forfatterparrets mange bøger, bør du smutte forbi vores serieguide til Lotte og Søren Hammers bøger. Her kan du bl.a. finde rækkefølgen på bøgerne i forfatternes serier og læse mere om, hvad de enkelte serier handler om.

To små piger
Mørkemanden
Elskede Heidi
Den sindssyge polak
Pigen i Satans Mose
Svinehunde

Om Lotte og Søren Hammer

Lotte og Søren Hammer er søskende, og at de skulle begynde at skrive romaner sammen, var en ide, Søren Hammer fik, da han i 2004 flyttede ind på førstesalen af det hus, hvor Lotte Hammer boede, og på den måde blev overbo til Lotte og hendes sin familie. 

Lotte (f. 1955) er uddannet sygeplejerske og har i løbet af sit liv boget flere steder i verden, bl.a. på boreplatforme i Nordsøen og på de amerikanske baser i Grønland. Hun har været leder af hjemmeplejen i Halsnæs Kommune, hvor hun også en periode har været indvalgt i byrådet. Søren (f. 1952) er uddannet lærer og har arbejdet som både programmør og lektor på Ingeniørskolen. Som sin søster er han politisk interesseret.

I 2010 debuterede søskendeparret som forfattere med ‘Svinehunde’, som fik stor medfart, efter at forfatterparret havde aflagt bogmessen i Frankfurt et besøg. 'Svinehunde' er solgt i over 100.000 eksemplarer, og serien om Konrad Simonsen, som 'Svinehunde' indleder, er solgt til udgivelse i 20 lande. 

Med Venner og fjender-serien har forfatterduoen skiftet spor og kører nu for fuldt blus ud af den historiske romangenres skinner. Serien handler om Anden verdenskrig – et emne, forfatterne første gang behandlede i ungdomsromanen 'Rosa' (2016). Serien, der er planlagt til otte bind, bygger på forfatternes store viden om Anden Verdenskrig og på ihærdig og grundig research. Under arbejdet har de også fået historiske faktatjek hos en historisk konsulent og en medlæser med særlig viden om jødisk historie og identitet.

At Søren flyttede ind på overetagen i Lottes hus blev altså starten på forfatterparrets storslåede litterære samarbejde. Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med Lotte og Søren Hammer? Bare rolig det er aldrig for sent!

Læs og lyt til Lotte og Søren Hammers bøger med rabat

Vidste du, at du som medlem af Saxo Premium kan læse og lytte til Lotte og Søren Hammers bøger med rabat. Som Saxo Premium-medlem får du ubegrænset adgang til tusindvis af lyd- og e-bøger, rabat på fysiske bøger og gratis levering, uanset hvor i Danmark, du befinder dig.

Lyt for eksempel til hele Konrad Simonsen-serien, mens du pendler eller graver have, eller snup hele Venner og fjender-serien med på ferien i digital format, uden den behøver fylde i tasken. Prøv Saxo Premium gratis i 7 dage.

Måske du også synes om

City
  • City
  • Bog, hæftet
  • Dansk
  • kr. 239,95
  • kr. 209,95
    med Shopping-fordele
  • 1-2 hverdage
OXEN - Pilgrim
Syv m2 med lås
Kult
Vinterland
Gøgeungen

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO081