lazarus af lars kepler

Lazarus

Af Lars Kepler

Det sensationelle forfatterpar som gemmer sig bag pseudonymet Lars Kepler, er aktuelle med det syvende bind i Joona Linna-serien.

I en lejlighed i Oslo finder man liget af en mand, der tydeligvis besad en dyster hemmelighed eller to. Den afdødes fryser gemmer nemlig på en række grumme fund, der hurtigt overbeviser politiet om, at offeret havde et bierhverv som gravrøver og makaber trofæsamler.

Den finskfødte kriminalkommisær Joona Linna bliver få dage senere kontaktet af en tysk kollega, der beder hende om hjælp til at opklare en mystisk mordsag.

Sammen danner sagerne et mønster , der mildest talt er utroligt. Det burde være ganske umuligt at genopstå fra de døde.

Om Lars Kepler

Bag pseudonymet Lars Kepler, gemmer sig det svenske ægtepar Alexander og Alexandra Ahndoril. Parret har siden deres første udgivelse markeret sig som nogle af Skandinaviens stærkeste krimiforfattere. Den succesfulde og anmelderroste serie om Joona Linna har opnået enorm succes og er blevet udgivet på mere end 30 sprog.

Lars Keplers første roman ‘Hypnotisøren’ solgte langt ud over Sveriges grænser. Pressen var ved at gå ud af deres gode skind over det mystiske navn. Hvem kunne det være? Der blev gættet langt ind i de engelsksprogede medier. Da afsløringen endelig kom, eksploderede interessen. I dag har Lars Kepler tusindvis af læsere.

Vidste du?

Lars i Lars Kepler er en hyldest til krimiforfatteren Stieg Larsson, som inspirerede parret til at skrive thrillere. 'Kepler' kommer fra den tyske matematiker og astronom Johannes Kepler der bl.a. var assistent for Tycho Brahe.
Parret bor i Stockholm og har tre døtre.
Lars Keplers først roman Hypnotisøren havde ligget længe på bestsellerlisterne, inden det blev afsløret, hvem der stod bag. Afsløringen kom fra aftonbladet, der blandt beviserne fremdrog, at Alexander Ahndoril bror er hypnotisør.
Kepler-bøgerne er oversat til 40 sprog og er solgt i 8,5 million eksemplarer. Heraf over 700.000 i Danmark.

Joona Linna serien

I første bind i serien møder vi Erik bark som er læge med speciale i hypnose af traumatiserede personer. Han bliver kaldt til Karolinska sygehus, hvor en 15 årig dreng ligger hårdt såret – tilsyneladende den eneste overlevende i en makaber familiemassakre.

I det andet bind findes en ung kvinde død om bord på en sejlbåd, der driver rundt i Stockholms skærgård, på en smuk sommerdag. Hun er druknet, men der er intet vand på liget. Snart finder man en mand hængt i sin herskabslejlighed. Det ligner selvmord, men omstændighederne er mystiske. Joona Linna bliver sat på sagen.

I det tredje bind finder et blodigt dobbeltmord sted på Birgitagården. Et hjem for stærkt adfærdsvanskelige teenagepiger. Ingen har set noget, men samme nat flygter en af de unge piger. Linna står over for sin karrieres hidtil mest lukkede mordgåde.

I det fjerde bind kommer en udmagret og spøgelsesbleg ung mand gående hen over en høj jernbanebro en vinternat. Han dør senere på hospitalet. Han og hans lillesøsters forsvinden for mere end ti år siden hører til Joona Linnas mest tragiske og uopklarede sager.

I det femte bind dukker et klip op på youtube. 52 sekunder filmet ind igennem en kvindes soveværelsesvindue. Ingen ved rigskrim tager det alvorligt. Ikke før kvinden findes myrdet i sit rækkehus. Snart dukker der endnu et klip op, og der bliver forgæves forsøgt at identificere kvinden, som vil lide den samme skæbne.

Joona Linna har tilbragt to år i et højsikret fængsel, da politiet får brug for hans hjælp til at stoppe en gådefuld morder, der kaldes kaninjægeren. Den eneste sammenhæng mellem hans ofre er, at de alle hører et barn sige et rim om kaniner, inden morderen kommer.

Find mere inspiration her

Velkommen til Saxo

Kom i gang nu!