Hemingways klassikere

Ernest Hemingway – Manden bag myten og alle klassikerne

Ernest Hemingway er en af det 20. århundredes mest betydningsfulde forfattere. Nu findes hans bøger på dansk i den lækreste klassikerserie, der kun bliver smukkere efterhånden, som man tilføjer flere bøger til sin samling. Vi giver en introduktion til forfatterskabet og ikke mindst til hvem, den sagnomspundne forfatter var.

Maskulin minimalist

Ernest Hemingway er kendt for sin enkle stil og sin ærkemaskuline fremtræden. Hos Hemingway er det mindst lige så meget det, der ikke står på siderne, som det, der står der, det handler om. Hans ordknappe prosa har tjent som inspirationskilde for adskillige forfattere gennem tiden. Alle fra denne måneds forfatter Haruki Murakami, over danske Helle Helle til krimiforfatter Leif Davidsen har ladet sig inspirere af Hemingways bøger. På samme vis har hans reportager fra verdens brændpunkter dannet skole indenfor journalistikken. Hans image satte nye standarder for samtidens maskuline ideal. Han var ofte portrætteret med gråsprængt skæg, fremskudt bryst og gerne et nyligt nedlagt vildtbytte ved sine fødder. Men hvem er manden bag myten Hemingway?

Leg med døden

Som ung var Ernest Hemingway både en dygtig og flittig elev i skolen med evner inden for både sprog, filosofi, litteratur og sport. Han gennemførte dog ikke mere end den amerikanske high school. I stedet drog han som 18-årig frivilligt afsted til 1. verdenskrig. Det skulle blive den første krig blandt flere, han deltog i. Enten aktivt eller som reporter.

Ernest Hemingway opsøgte fare: Han overlevede skudzonen under hele to verdenskrige – plus den spanske krig. Han var nær død af blodforgiftning under en safari i Afrika, og undslap igen med nød og næppe døden, da han styrtede ned med et fly i 1954.

Alligevel endte han med at dø for egen hånd, da han en julidag i 1961 skød sig selv. I pressemeddelelsen udtalte hans kone (som var Hemingways fjerde i rækken), at geværet var gået af ved en fejl, mens Hemingway var i færd med at rengøre det. Men skulle Ernest Hemingway, som var 10 år, da han fik sit første skydevåben og i øvrigt var en ivrig jæger, ikke være i stand til af afsikre sit våben ordenligt? Først flere måneder efter korrigerede Mrs. Hemingway sit statement: Ernest Hemingway tog sit eget liv den morgen i 1961. Han havde iført sig sin yndlingsbadekåbe og var gået ned efter sit dobbeltløbede gevær, satte det for panden og trykkede af.

Skrev klassiker på klassiker

Udover sin familie efterlod Ernest Hemingway sig en lang række værker, der ændrede litteraturhistorien. Han debuterede i 1926 med romanen ’Og solen går sin gang’, som fx danske Helle Helle har udpeget som retningsgivende for sit forfatterskab. Siden fulgte ’Farvel til våbnene’, som er inspireret af hans egne oplevelser som frivillig i ambulancekorpset under 1. Verdenskrig. Hans berømte isbjergsteknik, hvor kun det øverste af bjerget er synligt, mens der mellem linjerne gemmer sig et hav af betydning, har inspireret adskillige forfattere op gennem den sidste halvdel af århundredet. Det bliver her læserens opgave selv at stykke sammen, hvad der er på færde i hans bøger og skabe en betydning ud af det fortalte – eller rettere, det ikke fortalte.

I 1930’erne drog han til Spanien for at kæmpe mod Franco under Den Spanske Borgerkrig. Her skrev han ’Hvem ringer klokkerne for’, som også regnes blandt en af hans bedste værker. Efter 2. Verdenskrig drog han til Cuba, hvor han pensionerede sig, fiskede efter sværdfisk og skrev ’Den gamle mand og havet’. Romanen er et fremragende sted at starte, hvis man ikke har læst Hemingway før.

Genoptrykte klassikere fra Ernest Hemingway

Afrikas grønne bjerge Afrikas grønne bjerge

Bog, indbundet

Dansk

Ca.

kr. 199,95

Ca.

kr. 159,95
med Saxo Premium

1-2 hverdage

At have og ikke have At have og ikke have

Bog, indbundet

Dansk

Ca.

kr. 249,95

Ca.

kr. 199,95
med Saxo Premium

1-2 hverdage

Der er ingen ende på Paris Der er ingen ende på P…

Bog, indbundet

Dansk

Ca.

kr. 249,95

Ca.

kr. 199,95
med Saxo Premium

1-2 hverdage

Døden kommer om eftermiddagen Døden kommer om efterm…

Bog, indbundet

Dansk

Ca.

kr. 349,95

Ca.

kr. 289,95
med Saxo Premium

1-2 hverdage

Farlig sommer Farlig sommer

Bog, indbundet

Dansk

Ca.

kr. 249,95

Ca.

kr. 199,95
med Saxo Premium

1-2 hverdage

Hvem ringer klokkerne for Hvem ringer klokkerne …

Bog, indbundet

Dansk

Ca.

kr. 299,95

Ca.

kr. 239,95
med Saxo Premium

1-2 hverdage

Øen og havet Øen og havet

Bog, indbundet

Dansk

Ca.

kr. 219,95

Ca.

kr. 179,95
med Saxo Premium

1-2 hverdage

Om at skrive Om at skrive

Bog, indbundet

Dansk

Ca.

kr. 199,95

Ca.

kr. 159,95
med Saxo Premium

1-2 hverdage

Over floden - ind i skovene Over floden - ind i sk…

Bog, indbundet

Dansk

Ca.

kr. 249,95

Ca.

kr. 199,95
med Saxo Premium

1-2 hverdage

Samlede noveller Samlede noveller

Bog, indbundet

Dansk

Ca.

kr. 399,95

Ca.

kr. 339,95
med Saxo Premium

1-2 hverdage

Sandt ved daggry Sandt ved daggry

Bog, indbundet

Dansk

Ca.

kr. 349,95

Ca.

kr. 289,95
med Saxo Premium

1-2 hverdage

Solen går sin gang Solen går sin gang

Bog, indbundet

Dansk

Ca.

kr. 299,95

Ca.

kr. 239,95
med Saxo Premium

1-2 hverdage

Ny Hemingway-læser? 

Hvis du endnu ikke har læst Hemingway, så anbefaler vi, at du lægger ud ‘Den gamle mand og havet‘ fra 1952.

I ‘Den gamle mand og havet’ drager den gamle skipper Santiago ud på havet for at fiske. Efter 84 døgn har han dog stadig ikke fanget noget. Der får ham til at sejle endnu længere ud end nogensinde før. Pludselig står han med sit livs største fangst mellem hænderne. Han har satset alt for at fange den og vil beskytte den med sit liv.

‘Den gamle mand og havet’ fungerer som en fremragende introduktion til Hemingways forfatterskab. Det er en af sidemæssigt mindst omfangsrige i hans repertoire, samtidigt med at den berører alle de emner, som Hemingway skrev allerbedst om.

Alternativt anbefaler vi, at du kaster dig over hans ‘Samlede Noveller’, som også findes i Lindhardt og Ringhofs smukke klassikerserie, og som indeholder 19 nye, aldrig før oversatte noveller.

Det siger andre forfattere om Hemingway

”Det er i Hemingways noveller, at man stadig oplever hans storhed som forfatter. De er to the point og skrevet med en præcision, som er Hemingways helt egen stil. Jeg har læst dem alle flere gange, men vender ofte tilbage til dem. Det er Hemingways novellekunst, der gør ham til en af det 20. århundredes allerstørste forfattere.”

Leif Davidsen

”Hemingway er dygtig til de tragiske slutninger, fordi han ikke vrider armen om på sine egne historier. Han tillader katastrofen uden at svælge i den.Han kan nøgternt beskrive den største smerte og død, så den står rent og skarpt uden sentimentalitet. Jeg bøjer mig i støvet.”

– Hella Joof

”Et kort øjeblik kan man godt tænke; ’hvor svært kan det være’, og så prøver man at gøre det samme og indser, at det netop er hans kunst: At vise monumentalt komplicerede følelser og situationer på nogle få linjer med helt almindelige ord, og det er svært (umuligt) at gøre efter.”

– Lotte Kaa Andersen

Find mere inspiration her

Velkommen til Saxo

Kom i gang nu!