Camilla Läckberg

Camilla Läckberg

Gennem tiden har Camilla Läckberg skrevet en lang perlerække af spændende og neglebidende krimier, blandt de mest kendte er serien om Erica Falck og Fjällbacka-mysterierne.
Saxo anbefaler Camilla Läckbergs aktuelle psykologiske thriller, “Det gyldne bur”, og den svenske krimidronning fortæller om at bevæge sig ud af sin komfortzone og gå nye veje.

‘Det gyldne bur’ af Camilla Läckberg

I  ‘Det Gyldne Bur‘ vinker Camilla Läckberg farvel til Erika Falk, som ellers har været hovedperson og heltinde i hele ti bøger. I stedet kan vi nu for første gang stifte bekendtskab med en ny powerkvinde, Faye, der bliver hovedperson i den nyeste serie fra krimidronningens hånd.

Faye har alt. Hun har den perfekte mand, en dejlig datter og er bosat på en af Stockholms bedste adresser. Hjemmet er som taget ud af et boligmagasin, det store walk-in-closet bugner af eksklusivt designertøj og hendes dankort har aldrig hørt om overtræk. Faye og hendes mand, Jack, befinder sig blandt samfundets absolutte spidser. Deres forgyldte livsstil er dog ikke noget, de har fået serveret på et sølvfad. Faye har måtte ofre alt for at hjælpe Jack til tops på erhvervslivets rangstige. Hun har lagt sine håb og drømme bag sig for på fuld tid at kunne bistå Jack i hans kamp for succes. Jack er hele Fayes verden. Hendes dage er tomme, mens hun venter på, at han kommer hjem fra forretningsrejse. Jack kender udmærket til sin magt over sin kone, og han nyder det. Livet i Jacks skygge bringer mørke minder fra Fayes barndom til live, minder, som hun har brugt hver dag af sit liv på at lægge bag sig. De lange, ensomme timer i det store hus bringer mareridtene til live. Hun er fanget i et gyldent bur, hvor hun hverken kan flygte fra sin fortid eller sin nutid.

Men en dag får Faye nok og beslutter sig for at lægge den pæne pige bag sig og finde frem til den fandenivoldske Faye, hun engang var. Hun beslutter sig for at sætte hårdt mod hårdt og planlægger en grusom hævn, der skal knuse hendes tidligere fangevogter.

Det Gyldne Bur’ er en stærk, psykologisk thriller om at tage magten over sin egen historie.

Krimidronningen fra Fjällbacka

Allerede da Camilla Läckberg var fem år, digtede hun sin første kriminalgåde. Dengang var det gåden om drabet på julemandens kone, der blev efterforsket i en fire sider lang fortælling. Og den lille pige fra Fjällbacka var heller ikke særlig gammel, før hun begyndte at snuse i sin fars Agatha Christie og Stephen King bøger. Camilla Läckberg blev fuldstændigt forgabt i deres  mysterier og kriminalgåder. Da hun var på barsel med sit første barn, begyndte hun at skrive på sin debut, ’Isprinsessen’. ‘Isprinsessen’ udkom i 2002 og blev den første i serien om forfatteren Erica Falck og politimanden Patrick Hedström. Sjovt nok blev Camilla Läckberg senere gift med en politibetjent. Camilla Läckberg har erobret læser efter læser med sin ukuelige og charmerende Erica Falck fra Fjällbacka.

Camilla Läckberg er blevet kaldt ’den svenske Agatha Christie’. Måske er det netop fordi Camilla Läckbergs bøger er befriet for hurtige biljagter eller actionmættede skudepisoder, at hun får netop det tilnavn. Spændingen i Läckbergs krimier ligger i de menneskelige relationer og alt hvad de gemmer på af kærlighed, had, hemmeligheder, lidenskab og fortrængninger.

Ud af komfortzonen

Camilla Läckberg kalder ’Det Gyldne Bur’ sin største satsning nogensinde. Med den nye krimi bevæger hun sig ud af sin komfortzone. Hun skaber en ny hovedperson, der får nok af at være en pæn pige: ”Faye er en kvinde, som holder op med at tie og tage imod, hun oplever et ekstremt svigt – fra en hun elsker – og beslutter sig for at tage hævn.” forklarer Läckberg og supplerer: ”Jeg ville undersøge og skrive om vores syn på kvinder, og hvad man forventer, at “pæne piger” gør og ikke gør. For hvor langt må en kvinde gå? Hvilken ret har hun til at forsvare sig selv og sit barn? Hvor meget mørke kan vi tolerere i en kvinde? Det er spørgsmål, som interesserer mig.

Slut med ‘den pæne pige’

’Det Gyldne bur’ er et opgør med begrebet om ’den pæne pige’: ”Jeg er træt af, at vi begrænser kvinder og hvordan kvinder skal være,” forklarer Läckberg, ” Samfundet er ofte meget hurtigere til at dømme kvinder end mænd, og vi dømmes ofte hårdere. Der moraliseres konstant over kvinder: på arbejdet, i hjemmet, som mødre – overalt skal vi tvinge vores kroppe og sjæle til at makke ret. Vi skal frem for alt ikke skabe kaos. De snævre kvindestereotyper og -billeder er begrænsende, og hindrer individer – og samfundet – i at nå sit fulde potentiale. Og hvor umoderne er det ikke, at en kvinde og en “pæn pige”, som får nok, er noget af det mest truende, der findes?” 

Den største satsning nogensinde

På den måde handler ”Det Gyldne Bur” om, hvordan samfundets normer sætter kvinden i bur. Ud over at være en fængende krimi er den et indlæg i debatten om kvindens position: Og den ellers så rutinerede krimiforfatter er mildt sagt spændt på, hvordan I læsere tager imod hendes nye heltinde Faye: ”Ideen til bogen har jeg haft længe, men jeg har ikke vovet at skrive den tidligere. Efter “Heksen” (på svensk “Häxan”), min seneste bog i Fjällbacka-serien, som gik utrolig godt, spurgte jeg mig selv: Skal jeg fortsat være bekvem eller skal jeg turde vove? Jeg turde vove, og føler mig meget glad og spændt på, at mine læsere skal stifte bekendtskab med Faye. Det er min største satsning hidtil som forfatter.”

En dagsorden, der kom tæt på

Når vi spørger den svenske succesforfatter, hvad der har været udslagsgivende for, at hun med tiden har følt sig kaldet til at tage problematikken op ligger svaret hendes hjerte nært: ”Min ældste datter fylder snart 15 år, og jeg forsøger at se verden gennem hendes øjne. Jeg er nået til den erkendelse, at også jeg har et ansvar – jeg vil skabe en så god verden som muligt for mine døtre, som de siden kan udforske på egen hånd. Mine døtre og sønner skal have samme muligheder og rettigheder, uanset køn.”

Camilla Läckberg om sin skriveproces


Mine skriveprocesser ligner for det meste hinanden, når jeg først går i gang: Jeg har brug for fred og ro og virkelig sætte tid af til at skrive. Der kan jeg ikke planlægge nogen møder eller andet, men vil og har brug for at blive i min fiktive verden med mine karakterer. På det seneste har jeg været lidt mere nervøs end jeg plejer at være, først og fremmest for hvordan mine læsere, som er meget trofaste over for Erica og Patrik, vil tage imod “Det gyldne bur”. Jeg håber dog, at de vil kunne lide Faye lige så meget, som jeg gør!  

Mens jeg skrev på “Det gyldne bur” genlæste jeg flere favoritter: Fay Weldon og hendes “En hundjævels bekendelser”, men også fascinerende bøger fra 80’erne af Sidney Sheldon og bøger som “Lace” af Shirley Conran eller “Princess Daisy” af Judith Krantz. Derudover har jeg en svaghed for gode krimier! 

Camilla Läckbergs yndlingsbøger 

“Den hemmelige historie” af Donna Tartt nævner jeg altid, som svar på dette spørgsmål – den er utrolig suggestiv, ubehagelig og temmelig speciel, og kan sagtens holde til at blive læst flere gange! Jeg opdager hele tiden nye favoritter: Spændingsforfatteren Pascal Engman er en rigtig skarp skribent, og skriver sociopolitiske thrillere, som er næsten umulige at lægge fra sig igen! 

Rækkefølgen på Camilla Läckbergs bøger

10. Heksen

Heksen Heksen

Bog, paperback

Dansk

Ca.

kr. 129,95

Ca.

kr. 99,95
med Saxo Premium

1-3 hverdage

Løvetæmmeren Løvetæmmeren

Bog, paperback

Dansk

Ca.

kr. 129,95

Ca.

kr. 99,95
med Saxo Premium

1-3 hverdage

Englemagersken Englemagersken

Bog, paperback

Dansk

Ca.

kr. 129,95

Ca.

kr. 99,95
med Saxo Premium

1-3 hverdage

Fyrmesteren Fyrmesteren

Bog, paperback

Dansk

Ca.

kr. 129,95

Ca.

kr. 99,95
med Saxo Premium

1-3 hverdage

Havfruen Havfruen

Bog, paperback

Dansk

Ca.

kr. 129,95

Ca.

kr. 99,95
med Saxo Premium

1-3 hverdage

Tyskerungen Tyskerungen

Bog, paperback

Dansk

Ca.

kr. 129,95

Ca.

kr. 99,95
med Saxo Premium

1-3 hverdage

Ulykkesfuglen Ulykkesfuglen

Bog, paperback

Dansk

Ca.

kr. 129,95

Ca.

kr. 99,95
med Saxo Premium

1-3 hverdage

Stenhuggeren Stenhuggeren

Bog, paperback

Dansk

Ca.

kr. 129,95

Ca.

kr. 99,95
med Saxo Premium

1-3 hverdage

Prædikanten Prædikanten

Bog, paperback

Dansk

Ca.

kr. 129,95

Ca.

kr. 99,95
med Saxo Premium

1-3 hverdage

Isprinsessen Isprinsessen

Bog, paperback

Dansk

Ca.

kr. 129,95

Ca.

kr. 99,95
med Saxo Premium

1-3 hverdage

Andre måneders forfattere

Velkommen til Saxo

Kom i gang nu!