bryster skal hoppe naar man hikker af hella joof og karen thisted

BRYSTER SKAL HOPPE NÅR MAN HIKKER

Af Hella Joof og Karen Thisted

Kom med indenfor, når Hella Joof og Karen Thisted tager livet op til overvejelse i en sommerlang samtale. En åbenhjertig bog om det svære, men også fantastisk, morsomme, vigtige og finurlige i tilværelsen. Vi garanterer: Det bliver ikke kedeligt.

UDDRAG FRA BOGEN

Karen: ‘Du er en Super-Carla, Hella’.

Hella: ‘Og du er Pippi Langstrømpe, Karen’.

Karen: ‘Det her bliver en samtale mellem Super-Carla og Pippi Langstrømpe. Det kan kun blive godt’.

Hella: ‘Men ved du hvorfor? Fordi vi er Pippi Langstrømpe og Super-Carla med rigtig mange tårer i os. For det er vi jo, Karen. Vi har begge to været helt nede og spise op, og der er så meget gråd i os også. Dem med de store armbevægelser og dem, der buldrer og råber højst, er jo også meget ofte dem, der er mest ulykkelige’.

Karen: ‘Det er rigtigt. Og alt det, skal vi i hvert fald også snakke om. Vi må turde dele ud af arvesølvet’.

Hella: ‘Ja – af alt det kiksede og det forfærdelige. Ellers er der ingen, der får noget ud af det. Og det vil vi jo gerne, Karen. At en masse mennesker kan læse den her bog og genkende noget af det, vi snakker om. Det er altid sådan en trøst, når man genkender sig selv og alt sit lort i andre mennesker. Så tænker man: ‘Åh, jeg er ikke alene’. Det vil jeg gerne med den her bog’.

Om Karen Thisted

Karen Thisted (f. 1946) er kendt for at være en af Danmarks skarpeste meningsmaskiner. Hun er journalist og forfatter. Hun startede bl.a. Go’morgen Danmark på Tv 2 sammen med Michael Meyerheim, var chef for Danmarks længst producerede underholdningsprogram ‘Eleva2eren’, og senest har hun og Suzanne Bjerrehus vundet priser for fornyelse af tv-genren ‘Mormors bordel’. Hun har desuden skrevet en del bøger. Bl.a. bestsellerne ‘Det skal mærkes, at vi lever’ og erindringsbøgerne: ‘Så skal der leves’ og ‘Hvis jeg døde nu døde jeg lykkelig’.

Kærlighed, skilsmisser og tab af nære venner, er en del af Karen Thisteds ofte fortumlede liv, hvor arbejdet var den store drivkraft. Det har været festlige år, men Karen Thisted har også tumlet med tunge sager, da en dyb depression ramte hende for ca. 10 år siden.

Om Hella Joof

Det er nok de færreste danskere, der ikke har hørt om Hella Joof, for som skuespiller, instruktør, sanger, foredragsholder, debattør og medlem af panelet i Mads & Monopolet, har hun i dén grad været vidt omkring med sine forskellige projekter. Måske du husker hende som en tredjedel af Det Brune Punktum eller for 90’er DR-børneprogrammet ‘Bullerfnis’ og ‘Far, Mor & Blyp’? Eller måske har du hørt om de populære film ‘En kort en lang’, ‘Oh Happy Day’, ‘Sover Dolly på ryggen?’ og ‘All Inclusive’, som hun har instrueret i løbet af de senere år?
Fælles for de fleste af Hella Joofs projekter er, at hun ikke har været bange for at bruge sig selv og sine egne erfaringer i sit arbejde, samtidig med at hun har taget fat i svære tematikker ved hjælp af humor. Som hun selv påpeger i et interview med Politiken (4. januar 2015), så kan man bruge komedieformen til at behandle tragiske emner, fordi man er mere tilbøjelig til at åbne sit hjerte, når man ler.
Hella Joof blev født i 1962 i Birkerød og er resultatet af en kærlighedsaffære mellem en gambisk advokat-far og en dansk korrespondent-mor. Hun har flere gange sagt, at hendes liv først rigtigt begyndte, da hun havde passeret de 30 år. Først der fik hun styr på tankerne i sit hoved og fandt ud af, hvad der virkelig var vigtigt for hende. I dag er hun blevet bedre til at fokusere på de ting, hun har, frem for dem, hun ikke har. De seneste par år er hun også begyndt at dele aktivt ud af sin livsfilosofi og sine alternative leveregler, hvilket danskerne har taget imod med åbne arme.

Find mere inspiration her

Velkommen til Saxo

Du har nu adgang til din konto hos Saxo, og kan se alle oplysninger om dit medlemskab, dine
ordrer og din digitale boghylde under "Mit Saxo".

Som tak for, at du har aktiveret dit medlemskab, har vi valgt at give dig fri læsning hele
sommeren. Dvs. at du frit kan tilgå de mere en 50.000 bøger i Saxos app, samt købe bøger til
vores altid lave medlemspris og fri fragt her på Saxo.com hele juli. Din næste medlemsbetaling
vil først falde i august.

Vi glæder os meget til at byde dig velkommen i vores univers, og håber at du kommer godt i
gang med Saxo Premium.

God sommer og god læselyst!

Med venlig hilsen Saxo

Kom i gang nu!