Barn af besættelsen

Barn af besættelsen

– kendte danskere fra Dronning Margrethe til Uffe Ellemann-Jensen fortæller

af Michael Müller

Barn af besættelsen

28 kendte danskere fortæller i denne antologi om deres barndoms- og ungdomsliv under besættelsen. Gennem unikke samtaler med nogle af de personer, som har formet Danmark i den sidste halvdel af det 20. århundrede, har forfatter Michael Müller indkapslet besættelsestiden set fra et barns perspektiv. De medvirkende danskere fortæller i lige så høj grad om dagligdagen med rationeringsmærker og frikadeller, som de fortæller om tyske soldater i gaderne, eksplosioner og luftalarmer. De fortæller om, hvordan besættelsen både prægede forældre og børn, og hvordan den har sat sine spor i deres voksenliv. Dronning Margrethe fortæller bl.a. om den kongelige families tanker om besættelsesmagten, Morten Grunwald fortæller om det at have en tysk far under besættelsen, og Merete Cordes fortæller om hendes førstehåndsoplevelse af Royal Air Forces fejlbombardement af Den Franske Skole. De 28 samtaler udgør en rejse gennem besættelsestiden og beskriver oplevelser fra da tyskerne fløj ind over Danmark den 9. april 1940 indtil jublen brød ud, og lysene blev tændt i vinduerne den 4. maj 1945.

Bogen indeholder samtaler med:

Dronning Margrethe: “Jeg vidste godt, at verden ikke hang helt sammen, som den egentlig burde

Jytte Abildstrøm: “Selv om det var en svær tid, var mine forældre gode til at tale med os børn om, hvad der skete

Ritt Bjerregaard: “Om fredagen købte hun en høne, der skulle vare i fire dage

Merete Cordes: “Der lød en masse brag, og hele bygningen rystede, inden der blev dødstille

Lone Dybkjær: “Det er ikke mærkeligt, at jeg er blevet radikal

Uffe Ellemann-Jensen: “Sikke en køn lille dreng, han skal da hedde Adolf

Christian Eugen-Olsen: “Fra dén dag forstod jeg, at der var noget, der hed tyskere

Bent Fabricius-Bjerre: “Vi måtte søreme ikke spille noget, der var jødisk

Jan Gehl: “Der var sort af mennesker, frihedskæmpere kørte forbi i lastbiler, og folk sad oven på sporvognene

Morten Grunwald:Han gav mig en stor krammer, og jeg var meget bevæget

Preben Harris:Han fik en salve af skud og røg til jorden

Hans Hertel: “Jeg husker København som en mørk og dyster by

Kjeld Hillingsø: “Da min far kort efter stormede ud ad døren med sablen i skeden, brast hun i gråd

Jørn Hjorting:Wir sind frei!

Paul Hüttel:Vi skærmede os mod omverdenen

Lars Knutzon: “De var ude efter os

Søren Krarup: “For ham var den 9. april en sort plet på det danske landkort

Bent Melchior: “Langt om længe begyndte det at lysne, det var bare fra den forkerte side

Johannes Møllehave:Hvis alle 36 skud var gået af, havde jeg selvfølgelig ikke siddet her sammen med dig

Ghita Nørby:Jeg gik rundt som et uskyldigt, sorgløst barn

Kjeld Olsen: “Mens vi sad og spiste, var det som om, at vi glemte alt omkring os

Herbert Pundik: “Pundik, kom ud på gangen

Hanne Reintoft: “Hele min generation blev mennesker med en alvorlig indfaldsvinkel til livet

Malene Schwartz: “Når der nu kom en verdenskrig, var det mit held, at jeg var på det rigtige sted

Thorkild Simonsen: “Lufttrykket fra bomberne var så kraftigt, at jeg blev slynget ud ad sengen

Erik Norman Svendsen: “Jeg kan helt konkret fornemme dén tid, eksempelvis når jeg står ved tyskergravene på Vestre Kirkegård

Leif Sylvester:Meget af tiden sad jeg og kiggede ud ad vinduet

Asger Aamund: “Så snart jeg kunne høre hornsignalerne, styrtede jeg ned til stakittet

Billeder og citater fra bogen

Bent Fabricius-Bjerre fordybet i sine noder, 1943

Inden krigen spillede vi om aftenen, men da spærretiden kom i 1944, kunne vi kun spille til klokken 19

Morten Grunwald på tennisbanen, 1950

Hvis nogen morede sig over, at min far var født tysk, kunne jeg altid sige, at min morfar havde været garder for kongen

Hanne Reintoft sammen med sin dukke, 1940

Hele min generation blev mennesker med en alvorlig indfaldsvinkel til livet

Johannes Møllehave i Roskilde Fjord, 1942

Hvis alle 36 skud var gået af, havde jeg selvfølgelig ikke siddet her sammen med dig

Jeg vidste godt, at verden ikke hang helt sammen, som den egentlig burde”

Besættelsen er udgangspunktet for mit liv, og det er en periode, som har farvet mit syn på tilværelsen, på den danske historie og på verdenshistorien

(Citater: Dronning Margrethe)

Om forfatteren

Michael Müller (f. 1985) er uddannet journalist og har skrevet for bl.a. Weekendavisen og Kristeligt Dagblad med fokus på kultur og historie. Derudover har han produceret og tilrettelagt radio- og dokumentarudsendelser for P1, hvor han også har været kulturreporter. Michael Müller er udover ‘Barn af besættelsen‘ forfatter til bøgerne ‘Børge Mogensen – møbler med holdning‘ (2015) og ‘Danskerne på Titanic – skibskatastrofens skæbner‘ (2011).

Det har været utroligt betagende at møde disse tidsvidner… og mærke den tyngde, som besættelsen har i deres bevidsthed, på trods af at det var som børn, de oplevede den. Tilsammen tegner de et stykke Danmarkshistorie, der ikke tidligere er fortalt. Med barnets oplevelser og tanker som udgangspunkt bliver besættelsen vakt til live gennem nye historier og minder, samlet for første gang i denne bog

– Michael Müller

Foto: Hans Skaarup, 2018

Find mere inspiration her

Velkommen til Saxo

Kom i gang nu!