Astrid Lindgrens bøger

Astrid Lindgren er en af børnelitteraturens allerstørste forfatterstjerner, der gennem et helt liv skrev og glædede store som små over det meste af verden med sine stærke, sjove, rørende og fantasifulde fortællinger. Der findes ikke mange børn, som ikke har grint over Emils skarnstreger, ønsket sig lige så stærk som Pippi Langstrømpe eller glædet sig over endnu en fortælling om børnene på Bulderby. 

Gennem generationer har Astrid Lindgrens bøger med skønne og sjove børn fra Småland fascineret børn og voksne, og bøgerne har for længst opnået klassiker status. Derfor er en Astrid Lindgren-bog altid et godt valg, hvis du leder efter en god gave til et barn, du har kær.

Den 23. maj 2023 fylder Emil fra Lønneberg 60 år! I den forbindelse genudgives de tre kapitelbøger 'Emil fra Lønneberg', 'Mere om Emil fra Lønneberg' og 'Han er her endnu - Emil fra Lønneberg' med nye flotte omslag. Find dem herunder og læs mere om Astrid Lindgren og hendes øvrige bøger er på siden.  

Vidste du forresten, at du som medlem af Saxo Premium kan få rabat på Astrid Lindgrens bøger?

Se også

Børnebøger

Forfattere

Romaner

Gå på opdagelse

Emil fra Lønneberg fylder 60 år

Astrid Lindgrens egen yndlingskarakter, Emil fra Lønneberg, fylder 60 år d. 23. maj 2023.
I 60 år har vi læst om lille Emil fra Katholt, der på trods af de bedste hensigter, altid er lidt for iderig og kommer til at lave skarnsstreger, der i den grad udfordrer far Antons korte lunte. 

I forbindelse med Emil fra Lønnebergs fødselsdag, er tre bøger om Emil udkommet i nye udgaver og med nye flotte omslag - find dem herunder.

Andre bøger af Astrid Lindgren

Emil fra Lønneberg. En samling af sjove skarnsstreger
Lotte kan nemlig!
En jul i Småland for længe siden
Astrid Lindgrens sommerfortællinger
Mio, min Mio
Børnenes Dag i Bulderby
Emil fra Lønneberg. Gavebog
Alletiders Pippi Langstrømpe
Brødrene Løvehjerte
Bogen om Madicken
Bogen om Børnene i Bulderby
Vi på Krageøen
Bogen om lillebror og Karlsson på taget
Lotte, Jonas og Mia fra Spektakelmagergade
Mesterdetektiven Blomkvist

Om bogen 'Sommerfortællinger'

Solen skinner, græsset er grønt, og dagene er evigt lange. Det er sommer i Småland, når det er bedst. 

Bogen 'Sommerfortællinger' (2021) er en samling på otte fortællinger med Astrid Lindgrens mest populære karakterer i hovedrollerne. Her kan du komme med Ronja Røverdatter langt ud i skoven og en tur til gården Katholt, hvor Emil endnu engang kommer til at lave skarnstreger. Du kan også læse om Madicken fra Junibakken og hendes søster Lisabet, og se hvilke spilopper verdens stærkeste pige, Pippi Langstrømpe, denne gang har sat i værk. 

'Sommerfortællinger' er for dig, der ikke kan få nok af Astrid Lindgrens univers. Bogen er også oplagt som gaveidé, da man her får lidt af alt det bedste fra Astrid Lindgrens mest populære bøger. 

Klik på billedet for at læse mere om bogen, eller læg 'Sommerfortællinger' direkte i kurven med et enkelt klik på knappen.

Astrid Lindgren som inspirationskilde

Astrid Lindgrens bøger danner på mange måder stadig fundamentet for den børnelitteratur, der bliver skrevet i dag. Her på siden kan du f.eks. høre forfatteren Anne Sofie Hammer forklare, hvordan Emil fra Lønneberg og hendes egen Villads fra Valby er forbundet. 

Om bogen ‘Ur-Pippi’

De fleste kender fortællingen om Pippilotta Viktualia Rullegardenia Efraimsdatter Langstrømpe, om aben Hr. Nielson, hest og den spraglede Villa Villekulla. Men karakteren ‘Ur-Pippi’ adskiller sig alligevel markant fra den Pippi, de fleste læsere kender fra deres barndom. Til at kommentere på forskellene har litteraten Ulla Lindqvist, der har forsket i Pippi Langstrømpe i mange år, bidraget til bogen. Bogen indeholder ligeledes et forord skrevet af Astrid Lindgrens datter Karin Nyman, der oprindeligt modtog manuskriptet som gave fra sin mor på sin 10-års fødselsdag i 1944.

Vil du gerne vide, hvilken rækkefølge Astrid Lindgrens bøger om Pippi udkom i? Klik dig videre her og se vores store guide til hele rækkefølgen på Astrid Lindgrens samlede forfatterskab.

Bøger om Astrid Lindgren

Astrid Lindgren
Astrid Lindgrens liv i billeder
Denne dag, et liv
Jeg har også levet!
Jeg lægger dine breve under madrassen
Krigsdagbøger 1939-1945
Astrid Lindgren
Astrid Lindgrens klogebog

Om forfatteren Astrid Lindgren

Astrid Anna Emilia Ericsson (f. 14. november 1907 i Vimmerby, Småland) var en svensk børne- og ungdomsbogsforfatter. Astrid Lindgren havde helt fra en tidlig alder en interesse for at læse og skrive, og startede efter sin realeksamen i 1923 på den lokale avis Vimmerby Tidning som journalistelev. Her indledte hun et forhold til den aldrende chefredaktør Reinhold Blomberg, blev gravid og forlod siden både Blomberg og Sverige for at rejse til København, hvor hun fødte sønnen Lasse. I 1928 blev Lindgren ansat som sekretær ved bilforbundet KAK, hvor hun mødte kontorchefen Sture Lindgren. De to blev gift og fik i 1934 datteren Karin.

Under Anden Verdenskrig arbejdede Lindgren i afdelingen af brevcensur under den svenske efterretningstjeneste. Her fik hun for alvor indblik i krigens mange rædsler - et indblik der gjorde stort indtryk på hende og fulgte hende resten af hendes liv. Gennem krigsårene nedskrev hun disse oplevelser i dagbogsform, hvor hun ikke blot reflekterede over krigens udvikling, men også over den indflydelse krigen havde på menneskene. Dagbogen blev udgivet i 2016 med titlen 'Krigsdagbøger 1939-1945'.

Ved siden af sit arbejde for efterretningstjenesten arbejdede Lindgren på en række små fortællinger om en stærk og fandenivoldsk pige ved navn Pippi Langstrømpe. Fortællingen samlede hun og gav sin datter Karin i 10-års fødselsdagsgave. Hun forsøgte ligeledes at få historierne om Pippi udgivet, dog uden held. I 1944 deltog Lindgren i en skrivekonkurrence om pigebøger udstedt af det nyopstartede forlag Rabén og Sjögren med fortællingen ‘Britt-Mari lätter sitt hjärta' - denne vandt hun anden præmien for. Året efter vandt hun første præmien, da hun sendte Pippi-manuskriptet ind til en konkurrence om børnebøger endnu udstedt af forlaget Rabén og Sjögren.

Astrid Lindgren

Foto: Gyldendals Presseservice / Fotograf ukendt

I 1947 begyndte Lindgren som redaktør hos Rabén og Sjögren og arbejdede sideløbende med jobbet som redaktør på en række nye børnefortællinger. I slutningen af 1940’erne var Pippi-figuren kendt og elsket i det meste af verden. Lindgren indstillede sin forlagskarriere i 1970, men blev fortsat ved med at skrive indtil sin død i 2002. Hendes bøger er oversat til mere end 90 sprog i mere end 100 lande og solgt i mere end 100 eksemplarer.

Pippi Bøger

Foto: Gyldendal

Pippi bøger i stak

Foto: Gyldendal

Måske du også synes om

Vitello skal være storebror
Alle historierne om snøvsen
Gummi-Tarzan og andre historier
Den utrolige historie om den kæmpestore pære
Sallys far får fodboldfeber
Snip Snap Snork
Folk og røvere i Kardemomme by
Da Findus var lille og forsvandt

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO081