Læs og lyt til tusindvis af e- og lydbøger med Saxo Premium Stream e- og lydbøger Prøv gratis

Orkansæsonen og stilheden

- roman

af

Du sparer 20% fra forlagets pris
Orkansæsonen og stilheden
  • Leveringstid Udsolgt fra forlaget
Køb til medlemspris og få altid fri fragt.
Prøv 14 dage gratis (herefter 79,-/md.).

Læs mere om Saxo Premium her.
  • Op til 70% rabat
  • Fri fragt
  • Stream 30.000 e- og lydbøger
  • Bog, indbundet (kr. 119,95) (kr. 150,00)
    1. Beskrivelse

      "Orkansæsonen og stilheden" er en historie om to veninder, der vikler sig ind i en fortælling om tro, retfærdighed, selvtægt, kærlighed, sorg, drab og tilgivelse.

      Monica er en atypisk præst, der taler med Gud. Hendes veninde Beate er en forsvarsadvokat, der har mistet sin mand i en tragisk ulykke og bebrejder sig selv for tabet. Hen over et år får de to veninder indblik i en række forskellige mennesker liv. På deres vej møder de blandt andet en guatemalansk teenager fra et børnehjem, en mafioso, en ung hashhandler, en forelsket politimand og en lun, skydegal jæger.

      "Orkansæsonen og stilheden" er skrevet af Anne-Cathrine Riebnitzsky, som blandt andet har modtaget BogForums Debutantpris og Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanerne "Den stjålne vej" og "Forbandede yngel".

      Andre udgaver:

      Bog, hæftet
      Lydbog, download

    2. Yderligere info
      Udgivelsesdato:
      05-01-2016
      Sprog:
      Dansk
      ISBN13:
      9788740020007
      Sidetal:
      342
      Vægt:
      723 g
      Dybde:
      35 mm
      Bredde:
      160 mm
      Højde:
      230 mm
      Mærkat:
      Bog, indbundet
      Format:
      Indbundet
      Udgave:
      1. udgave
      Originalsprog:
      Dansk
      DK5:
      86, sk
      • Forlagets beskrivelse

        Monica er en måske lidt usædvanlig præst. Beate, hendes gode veninde, er forsvarsadvokat. Monica er lykkeligt gift og taler med Gud. Beate var lykkeligt gift, men har mistet sin mand i en trafikulykke, som hun føler sig delvist ansvarlig for. 

        Hen over et år krydser de to veninder ind gennem forskellige menneskers liv: En guatemalansk teenagepige opvokset på et børnehjem, en mafioso, en ung hashhandler, en forelsket politimand og en lun jæger med fingeren klar på aftrækkeren. 

        Orkansæsonen og stilheden handler om tro, retfærdighed, selvtægt, kærlighed, sorg, forelskelser, drab og tilgivelse. 

        Om forfatteren:
        Anne-Cathrine Riebnitzsky har modtaget BogForums Debutantpris og Boghandlernes Gyldne Laurbær for sine to tidligere romaner, Den stjålne vej og Forbandede yngel, lige som hun har været nomineret til en række priser, bla. Weekend Avisens Litteraturpris og Martha prisen.

      • Bibliotekernes beskrivelse

        Præsten Monica rejser til Guatemala for at mødes med en gammel bekendt. Både her og i Danmark møder hun mange forskellige mennesker, som alle står over for store valg.

      • Uddrag fra bogen

        DET ER ENDNU MØRKT. Klokken er fire om morgenen. Beate står stille i skovbunden. Hun er gået langs kanten af lysningen, hvor kirsebærtræerne blomstrer som skyer i natten. Stigen er lige her til venstre for hende. Hun vender sig og ser ud over lysningen. Træerne er så smukke. De hvide blomster virker anderledes i mørket end i dagslys. Spøgelsesagtige ville nogen måske tænke. Hendes fodspor ligger tilbage i græsset som lange sølvglinsende strøg, der afslører hvor hun har gået. 
        Hun lytter til lydene. Man kan høre rådyr gå, hvis man er stille nok. Hun skæver til stigen. Det er en almindelig let jagtstige, der står op ad et tykt træ og hæver sig et par meter over jorden. Den er godt skjult i det mørke hjørne.
        Der går to dyreveksler ud af skoven blot 10 meter borte. Hun begynder opstigningen med buen i den ene hånd. Den flade sorte plastikpude er hægtet i en snor, og kikkerten er drejet om på ryggen, så den Ikke slår larmende mod stigens metal. Det er det besværlige ved at være 54. Man er ikke helt så adræt, som da man var 20. Og hun er mere forsigtig nu. 
        Påpasselig på en anden måde end før. 
        Hun standser, da sædet er i øjenhøjde. Forsigtigt lægger hun plastikpuden på sædets gitter. Hun kanter sig på plads og lægger buen over knæene. Nu er hun her. 
        Hun bliver pludselig bevidst om sit tilbageholdte åndedrag. 
        Hun lader luften sive ud og tvinger sig til at tømme lungerne helt. Alt er stille. Så mærker hun bevægelsen, hvordan brystkassen automatisk udvider sig og suger den friske forårsluft ind i lungerne, der venter på at blive fyldt med det fineste, klareste gennemsigtige ingenting. Luft, der bliver til liv og lyst blod. 
        Hun er svimmel. Svimmel eller træt, hun ved det ikke helt. 
        Men hvor er her smukt. Træerne står som et lysende hav foran hende. Fuglene er begyndt at synge.

    3. Anmeldelser

    Fandt du ikke hvad du søgte?

    Hvis denne bog ikke er noget for dig, kan du benytte kategorierne nedenfor til at finde andre titler. Klik på en kategori for at se lignende bøger.