Nærved og næsten

Denne bog dokumenterer, hvad der skete i kulissen, da 13 danske forfattere i årene 1903-1958 blev indstillet til Nobelprisen i litteratur - men ikke fik den. På baggrund af intense studier i Nobelkomiteens arkiver blotlægges det, hvorfor George Brandes, Holger Drachmann, Harald Høffding, Ernst von der Recke, Jakob Knudsen, Vilhelm Grønbech, T.F. Troels-Lund, Jeppe Aakjær, Johannes Jørgensen, Knud Rasmussen, Martin Andersen Nexø, Valdemar Rørdam og Karen Blixen alle blev forbigået.

Arkivmaterialet frigives 50 år efter prisens uddeling, og derfor kan vi først nu skabe os et samlet, detaljeret billede af Nobelkomiteens arbejde frem til 1958. Resultatet er sine steder hårrejsende: Georg Brandes beskrives som en usympatisk, overvurderet person med tvivlsomme forskerevner; han blev indstillet til Nobelprisen 13 gange, men fik den aldrig. Og Karen Blixen kunne ifølge en specialudtalelse til Nobelkomiteen ikke skildre sine figurer troværdigt endsige styre den litterære form stramt nok.

Det fremstår klart, at parametre som videnskabelighed, nationalitet, fiktivitet og skønlitterær kvalitet blev vægtet og fortolket vidt forskelligt gennem tiden, selvom alle specialister og komiteer henviser til de krav, Alfred Nobel stillede i sit testamente: at prisen skulle uddeles til den, der i det forløbne år havde været menneskeheden til størst gavn "i idealistik riktning" - uden hensyn til kandidaternes nationalitet.