Mos og muld

Ingen dansk digter har så inderligt og så dybtfølt beskrevet det danske landskab og det danske vejrlig som Ludvig Holstein. Han besynger ikke blot foråret og sommeren, men også november og februar. Det danske bondeland, han kendte, med viber og lærker, blomstrende grøftekanter og heste for ploven, eksisterer ikke mere. Men vejret skifter stadig, og det danske landskabs konturer ligger stadig, som dengang Ludvig Holstein for hundrede år siden gik ad slyngede stier og rakte en arm op for at plukke en duftende gravenstener fra grenen.